Nu er valget uvel overstået, og der er blevet skiftet lidt på posterne i regeringen, og lidet godt kom der endnu en gang ud af det.

Jeg kunne godt bruge dette indlæg på at harcelere over, at intetfavnene og inkompetente ballonhoveder som Brian Mikkelsen, Bertel Haarder, Claus Hjorth-Frederiksen med flere får lov til fortsat at forpeste tilværelsen for uskyldige danskere i massevis, men i stedet vil jeg nøjes med at konstatere at Birthe Rønn Hornbech er blevet ny integrationsminister.
Hun er jo ellers en skrap dame, og sandelig også overfor medlemmer af hendes eget parti, hvis de forfalder til at være uanstændige.
Jo, hun har sikkert haft sit at se til…
Jeg følte mig inspireret til at undersøge lidt om hvem damen er, og jeg var heldig i min jagt ved at støde på denne side:
http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1649/origin/170/

Man kan nok ikke undgå at have en god portion respekt for en politiker, der i den grad ikke er bange for et verbalt slagsmål – hun har også vundet et slagsmål i retten over Jesper Langballe fra DF – men jeg aftvinges dog en dybere form for respekt ved at læse følgende citat:

“Jeg har en lidt anden dagsorden end mange af de traditionelle politikere. Jeg plejer at sige, at rangfølgen i politik er omvendt proportional med, hvad der er vigtigt i tilværelsen, og hvad folk interesserer sig for.”
(Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1649/origin/170/)

Man kan jo kun sige at hun rammer hovedet på sømmet, hvad angår mange politikere, for kun alt for ofte har vi set lovende, idealistiske og fornuftige folk blive valgt til en tillidspost, før de svigter alt og alle i kampen for at blive ved magten.
“Mere vil have mere” lyder ordsproget, og netop attitude er gennemgående i vort samfund lige nu, hvor VKO-flertallet varsler nye skattelettelser til de rige, og en prut at pille i til de fattigeste.

Men hvad er det der sker når man f.eks. bliver minister, og man pludselig står til ansvar for at få bragt sin politik igennem?
Mister man samtidig muligheden for at tale med folket på gaden, eller mister man bare naturligt interessen for dem, når man nu i stedet kan muntre sig med sine nye kendte og magtfulde venner – mennesker der i sandhed forstår hvilket pres man lever under dag ud og dag ind?
Ofte sker det ihvertfald, at vigtigheden af at få gennemført det lovede projekt overstiger behovet for at reagere på ændrede impulser i samfundet, der kunne betyde et behov for en ændret politisk kurs.

Et eksempel kunne være skattepolitikken under Anders Foghs regime, hvor mange danskere udtrykker, at de egentlig hellere ville have mere velfærd end flere penge, men efter genvalget fortsætter regeringen blot sin linie og hvorfor ikke.
De kan jo ikke selv mærke forskellen, da ministerlønninger så rigeligt giver råd til privathospitaler og -skoler, hvor murene er så tykke, at man ikke kan høre at lærere, pædagoger, SOSUer og mange andre skriger om hjælp af deres lungers fulde kraft.

“Enhver er sin egen lykkes smed” – ja, sådan bliver det åbenbart.
Lyt dog til folks meninger, også selvom du tror at du ved hvad der er rigtigt.
Man kan godt ændre kursen uden at tabe målet af syne.

Nå, der er jo ingen grund til at moralisere mere end højest nødvendigt.
Jeg ville egentlig blot udtrykke, at Birthe Rønn Hornbech er et rimeligt fornuftigt menneske, der tilmed også tror på medmenneskelighed.
Det var bare det – hej!