Så var der jo også balladen om Lars Løkke Rasmussen (læs f.eks. http://politiken.dk/politik/article512183.ece), som har kørt i dagspressen i lang tid efterhånden. I virkeligheden er der tale om en masse små sager, men man bække små som man siger. Jeg går ud fra at de fleste ved hvad sagen handler om, så den vil jeg ikke komme videre ind på, men jeg vil da gerne kommentere på hvorfor sagen vækker min forundring og harme.
Selve beløbene i sig selv kan Jeg næppe hidse mig op over. Selvfølgelig synes jeg på ingen måde det er i orden, men min første tanke ved den tidligste artikel var, at vi dummer os jo alle i frejdige øjeblikke. Det er mere omfanget af de efterhånden mange små beløb, og så finder jeg det besynderligt at misbruget har kunne komme så vidt, uden at nogen har påtalt det, eller Lars Løkke Rasmussen selv havde taget sig sammen og stoppet det. De folk der har refunderet ham, kan næppe have været uden viden om alt der var noget galt, og der er sikkert andre der har kendt til sagen.
Der hvor det store problem findes, er i magtarrogancen og den manglende selverkendelse der har fundet sted, hvor regeringens politikere nærmest står hinandens tæer for at fritage Lars Løkke Rasmussen for ansvar. Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjborg forsøger at bagatelisere hele miséren og kalder det en hetz skabt af oppositionen, men faktisk har oppositionen netop være yderst spagfærdig i en sag, som ellers kunne have været et godt udgangspunkt for at punktere regeringens flertal. Man kunne have profileret sig på denne sag, den enes død og den andens brød som man siger, men her finder vi måske bl.a. svaret på, hvorfor regeringen består af så menneskefjendske og arrogante mennesker – oppositionen er slet ikke i stand til at skabe et modspil.
Det værste i sagen er desværre Lars Løkke Rasmussen selv. Han står måske overfor sin karrieres højdepunkt i form af statsministeriet, men i stedet for at beklage at der har været rod og undskylde, så vælger han at spille arrogancekortet, og kalder al form for kritik useriøs. Tillige kalder han Dansk Folkeparti til hemmeligt møde, hvor de aftaler at lægge låg på sagen, givetvis for en høj pris. Venstre har kaldt ud til folket, at de ønsker at danskerne bliver bedre til at tage ansvar for dem selv og andre, men man kunne forledes til at tro, at de ikke synes at det selvsamme behøves at gælde for politikere fra deres fløj. Hvis det ikke er magtarrogance i sin værste form, så må jeg nok lige bede om mine himmelblå!
Så hvad kan fremtiden bringe for Lars Løkke Rasmussen?
I al min naivitet tror jeg at hans chancer for at blive statsminister efterhånden er lig nul, men her skal man jo huske at tage i betragtning, at den nuværende statsminister selv er blevet snuppet i at fifle med tallene, hvorefter han blev gået fra sin plads som skatteminister. Det er i grunden ubegribeligt, hvordan en mand med den fortid kan tilrane sig den øverste magt i vores ellers så højtudviklede samfund, men det er ikke desto mindre et faktum. Så måske er løbet alligevel ikke kørt for Lars Løkke Rasmussen – mærkeligere ting er sket før…
Tags: Arrogance, DF, Grænser, Magtmisbrug, Politik, Regeringen, Venstre, VKO
