Månedlig Arkiv: februar 2009

feb
03

Kontrolhysteri

http://politiken.dk/indland/article640964.ece

I et samfund hvor især ansatte på det private arbejdsmarked presses mere og mere, er det vigtigt at fokusere på, at børnene ikke bliver glemt eller klemt. Når mor og far får længere og længere arbejdsdage er det som regel lig med, at børnene også skal være længere tid i institution, og så er det op til de ansatte i institutionerne at skabe en hverdag, der er så tryg og god som muligt. Der er brug for nærværende voksne, der har tid og overskud til at fokusere på det enkelte barn, og der er brug for, at der er nok voksne til at dække alle børnenes behov. Hvis ikke der er nok voksne eller hvis de ikke har tid nok, så forsvinder nærværet og børnene kommer til at lide under det. De får ikke dækket deres behov for voksenkontakt, og afsavnet af forældrene vil blive tydeligere end nødvendigt. Det kræver ikke et geni at komme frem til den analyse.

På den måde er det nærmest uvirkeligt, at børnepasning mere og mere er kommet til at handle om ussel mammon, end om børnenes tarv og behov. Børnene er i politisk henseende reduceret til blot tal i en statistik, hvis eneste formål er at vise hvor man kan spare flest penge. Penge, der i de seneste år i stedet er gået til skattelettelser og forbrug. “Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet” synges der i en gammel julesang, men aldrig har det vel været mere aktuelt end nu, hvor vi i jagten på profit klemmer børnene, på trods af at børnene i en fornuftig verden burde komme før pengene. Men budgetterne strammes og børnene kvæles lige så stille.

Modulordningen er for så vidt smart udtænkt, da folk kun betaler for den tid de har børnene i institution. De der kun har børnene i institution i et begrænset tidsrum i løbet af dagen, betaler altså ikke for den fulde åbningstid, men det har også den ulempe, at pædagogerne pludselig skal til at kontrollere forældrene. Køber man en modulpakke til f.eks. 25 timer om ugen, så skal de ansatte i institutionen holde øje med, at barnet ikke er afsted længere end netop dette timetal, hvilket kraftigt belyser en mere og mere fremstående problematik. Pædagoger og pædagogmedhjælpere er ansat til at være rollemodeller og forældre-substitutter, men de bruger store dele af deres tid på arbejde, der omhandler kontrol. Kontrol af børnene f.eks. via de meget tidskrævende læreplaner, kontrol af de ansattes engagement og indsats ligeledes gennem lærerplanerne og samtaler, kontrol af legepladser, inventar og lokaler, og nu også kontrol af forældrene.

Som Lenin engang sagde: “tillid er godt, kontrol er bedre”. Men vi lever i et højtudviklet demokratisk samfund i Danmark anno 2009, og ikke i datidens Sovjetunionen. Der bruges alt for meget energi på kontrol, frem for hvad der vigtigt. Tag bare kontanthjælpen. Det er et stort kontrolhysteri, og i virkeligheden er det en større hæmsko for alle, end det er en gevinst. Præmien kan ingen få øje på. I institutionerne har man ansat pædagoger, fordi de er uddannede til at tage sig af børn, for at hjælpe deres udvikling, behov og vilkår bedst muligt, og ikke til at tage sig af regelrytteri og overvågning. Man spilder deres resourcer på denne måde, og spørgsmålet er desuden, om al den kontrol i sidste ende gavner nogen. Er der en vinder i dette spil?

Læreplanerne er et nødvendigt onde, som også har sine lysende fordele. Det er et særdeles brugbart værktøj til at hjælpe børnenes udvikling mest muligt, så de bliver ikke afskaffet, men ellers kan man kun håbe at danskerne snart begynder at have tillid igen. Tillid til at folk gør deres arbejde ordentligt og tillid til andre mennesker generelt. Vi yder nu engang bedre, når chefen ikke hænger over os hele tiden, og vi vil hellere have guleroden end pisk. Det skal være slut med alt den overvågning og kontrol. For børnenes skyld, men lige så meget for vores egen.

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/kontrolhysteri/

feb
02

McDonald’s-heist

Den skrupskøre Rémi Gallard giver gerne en alternativ opskrift på, hvordan man kan spise hos McDonald’s, eller for den sags skyld hos andre drive-in steder med samme opbygning, og dét endda ganske gratis. Metoden er ikke det mindste lovlig men ganske morsom og en smule tankevækkende, og mon ikke McDonald’s har deres hyr med at dæmme op for dette hittepåsomme hit-and-run-fænomen.

Tags: , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/crazy-world/mcdonalds-heist/

feb
02

Bidt af en gal fodbold!

Måske kender I det fra jer selv? Der ligger en fodbold lige der hvor jeg går, og egentlig burde jeg nok bare lade den ligge, da det jo ikke er min. Alligevel skal jeg lige hen og prikke lidt til den, og så kan jeg da også lige se om den er god at jonglere med, og inden jeg ved af det, så er jeg forvandlet til den nye lysende superstjerne på Anfield Road, 10-eren med superteknikken og det gyldne overblik, der dribler rundt om modstanderne efter behag og scorer det afgørende mål. Affaldsspande, lygtepæle og diverse sagesløse tilfældigt forbi-passerende bliver til kegler i mit lille drømmescenarie, inden den ellers nydelige ældre mand fra byens førende butik indenfor herre-ekvipering forgæves forsøger at hive sit livs feberredning ud af skjorteærmet, for måske bare at opnå at verfe bolden til hjørnespark, men lige lidt hjælper det. En Laudrup-finte og et elegant lob senere tiljubles jeg af et øredøvende publikum, der alle har mit navn på bagsiden af deres trøjer, og jeg er for evigt deres helt. De råber mit navn og det giver genlyd og sender kuldegysninger gennem min krop, hvilket kun yderligere forstærkes da jeg, som holdets anfører naturligvis, endelig kan hæve Champions League-pokalen i vejret, som tegn på det ypperste man kan nå som fodboldspiller!

Ja, sådan har jeg ihvertfald drømt mig til det mange gange, men dog uden at tage skridet fuldt ud. Det er vel min anstændighed, eller ihvertfald stemmer derfra, der stopper mig i at udføre en praktisk demonstration af de evner min fantasi har tildelt mig, men det skal da ikke afholde mig fra at have lysten til det, om ikke andet så for at sætte lidt gang i gaden.

Denne fyr har måske ikke den samme stopklods som mig og, lad os bare sige, de fleste andre, men om ikke andet, så lever han ihvertfald sine drømme ud:

Fyren hedder i øvrigt Remi Gallard, og har sin egen side på You-Tube, hvor han laver den ene forskruede gag efter den anden. Bl.a. var jeg ved at falde ned fra sofaen af grin, da han præsenterede sin video “Best of Elevator“, der kort fortalt viser alternative brugsmuligheder for en elevator. Se den og græd – af grin!

Se flere videoer fra Remi Gallard her:
http://www.youtube.com/user/nqtv

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/crazy-world/bidt-af-en-gal-fodbold/