En cover-version er en fortolkning af andres musik, og det må siges at kunne være lidt af en subjektiv størrelse. Det er forskelligt hvad kunstnerne lægger vægt på, når de skal gøre en andens sang til deres egen, men det afgørende og springende punkt er, er at de skal have noget af dem selv ind i sangen. Det er noget af en udfordring at opnå en succesfuld sammensmeltning, og jeg forestiller mig at respekten for den oprindelige kunstner og sangen ofte må stå i vejen for dette, men når det lykkes kan det blive fantastisk – endda kunst.
Min egen holdning er, at hvis man ikke kan finde ud af at gøre sangen til sin egen, så skal man lade helt være. Et eksempel på dette er Barry Manilows hit “Mandy” fra 1974. Westlife lavede i 2003 den samme sang og fik et hit med den, men i en version som faktisk overhovedet ikke adskilte sig fra originalen. Så er det ikke en fortolkning, men blot kunstnerisk tyveri og plagiat. Hvad bidrager det dog med?
Jeg har samlet nogle links fra Youtube, hvor nogle forskellige kendte sange bliver udsat for fortolkning. Resultatet er skiftende og handler nok også en del om smag, men jeg er især begejstret for Patti Smiths udgave af “Smells like teen spirit”, hvor hun bringer sangen i sin egen verden og giver den et nyt udtryk. Desuden er jeg meget glad for Jimmy Smiths jazzede udgave af “Papa’s got a brand new bag”, men jeg har desværre ikke været i stand til at finde den online, så den må I have til gode eller finde selv.
Black – Wonderful life
Black (live)
Carrion
Avril Lavigne
Zucchero
Gasolin – Langebro
Gasolin
Dr. Dante
Innocent Blood
Love Shop
Nirvana – Smells like teen spirit
Nirvana
Patti Smith
Tori Amos
The Ukulele Orchestra
Sungha Jung
Paul Anka
Mozdzer, Danielsson & Fresco
The String Quartet
The Handlebars
James Brown – Papa’s got a brand new bag
James Brown / James Brown
Freddie King
Bee Gees – To love somebody
Bee Gees
Nina Simone / Nina Simone
The Animals
Bonnie Tyler
Janis Joplin
Tags: Fortolkning, Kunst, Musik, Plagiat, YouTube
Nu er det åbenbart blevet genforeningernes tid, og så er det jo rart at se, at et yndlingsband fra min ungdom er gået sammen igen. Jeg husker stadig dengang Det Elektriske Barometer var mit altoverskyggende musik-mekka, hvor jeg fik udvidet min musikalske horisont så ganske betragteligt. Især husker jeg da Nirvana bragede igennem lydmuren med “Smells like teen spirit”, mens et andet mindeværdigt øjeblik var da Fielfraz spillede “Surfer” og fik mig til at drømme om det fede liv og kærligheden – alt det en teenager nu engang har i tankerne. Jeg glæder mig til gensynet og håber at det bliver længerevarende.
Så døde endnu en stor stjerne. Michael Jackson blev kun 50 år, men fik beriget manges liv musikalsk. Pressen havde også deres gyldne stunder med en mand, som havde en evne til altid at drage opmærksomhed til sig, om han ville det eller ej. Jeg tror ikke at pressen på noget tidspunkt fik fremstillet et rigtigt billede af manden, der forsøgte at skærme sine børn fra offentligheden ved at give dem masker på.
