Tags Arkiv: Arbejde

aug
27

Afslag

Endnu en ansøgning, endnu en samtale og endnu et afslag.
Jeg var til samtale på en stilling, som jeg godt vidste jeg ikke helt var kvalificeret til. Alligevel håbede jeg på det bedste, selvom jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle regne med noget. Det var ingen overraskelse da jeg fik afslaget.

Alligevel begynder det at gøre mere og mere ondt. Alle de afslag på alle de ansøgninger. Er der virkelig ingen der kan bruge mig? Lige nu holdes jeg mest oppe af familien, og det har virkelig ikke været godt af selvtilliden. Jeg har da ellers gode kvalifikationer – har jeg ikke?

Hvad skal der til i dag? Mit indtryk er, at de fleste arbejdspladser helst vil have en, som er så fremadstræbende, at kollegaernes hoveder ruller som følge af rundsavene på dine albuer. Sådan er jeg jo ikke, og sådan vil jeg ikke være. Men jeg er dygtig til det jeg laver, uanset hvad det så er. Skal jeg virkelig diskvalificeres fordi jeg er flink?

Hvad kan jeg gøre for at blive mere interessant for arbejdsgivere? Råd søges gerne.

Tags: , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/den-virkelige-verden/afslag/

feb
03

Kontrolhysteri

http://politiken.dk/indland/article640964.ece

I et samfund hvor især ansatte på det private arbejdsmarked presses mere og mere, er det vigtigt at fokusere på, at børnene ikke bliver glemt eller klemt. Når mor og far får længere og længere arbejdsdage er det som regel lig med, at børnene også skal være længere tid i institution, og så er det op til de ansatte i institutionerne at skabe en hverdag, der er så tryg og god som muligt. Der er brug for nærværende voksne, der har tid og overskud til at fokusere på det enkelte barn, og der er brug for, at der er nok voksne til at dække alle børnenes behov. Hvis ikke der er nok voksne eller hvis de ikke har tid nok, så forsvinder nærværet og børnene kommer til at lide under det. De får ikke dækket deres behov for voksenkontakt, og afsavnet af forældrene vil blive tydeligere end nødvendigt. Det kræver ikke et geni at komme frem til den analyse.

På den måde er det nærmest uvirkeligt, at børnepasning mere og mere er kommet til at handle om ussel mammon, end om børnenes tarv og behov. Børnene er i politisk henseende reduceret til blot tal i en statistik, hvis eneste formål er at vise hvor man kan spare flest penge. Penge, der i de seneste år i stedet er gået til skattelettelser og forbrug. “Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet” synges der i en gammel julesang, men aldrig har det vel været mere aktuelt end nu, hvor vi i jagten på profit klemmer børnene, på trods af at børnene i en fornuftig verden burde komme før pengene. Men budgetterne strammes og børnene kvæles lige så stille.

Modulordningen er for så vidt smart udtænkt, da folk kun betaler for den tid de har børnene i institution. De der kun har børnene i institution i et begrænset tidsrum i løbet af dagen, betaler altså ikke for den fulde åbningstid, men det har også den ulempe, at pædagogerne pludselig skal til at kontrollere forældrene. Køber man en modulpakke til f.eks. 25 timer om ugen, så skal de ansatte i institutionen holde øje med, at barnet ikke er afsted længere end netop dette timetal, hvilket kraftigt belyser en mere og mere fremstående problematik. Pædagoger og pædagogmedhjælpere er ansat til at være rollemodeller og forældre-substitutter, men de bruger store dele af deres tid på arbejde, der omhandler kontrol. Kontrol af børnene f.eks. via de meget tidskrævende læreplaner, kontrol af de ansattes engagement og indsats ligeledes gennem lærerplanerne og samtaler, kontrol af legepladser, inventar og lokaler, og nu også kontrol af forældrene.

Som Lenin engang sagde: “tillid er godt, kontrol er bedre”. Men vi lever i et højtudviklet demokratisk samfund i Danmark anno 2009, og ikke i datidens Sovjetunionen. Der bruges alt for meget energi på kontrol, frem for hvad der vigtigt. Tag bare kontanthjælpen. Det er et stort kontrolhysteri, og i virkeligheden er det en større hæmsko for alle, end det er en gevinst. Præmien kan ingen få øje på. I institutionerne har man ansat pædagoger, fordi de er uddannede til at tage sig af børn, for at hjælpe deres udvikling, behov og vilkår bedst muligt, og ikke til at tage sig af regelrytteri og overvågning. Man spilder deres resourcer på denne måde, og spørgsmålet er desuden, om al den kontrol i sidste ende gavner nogen. Er der en vinder i dette spil?

Læreplanerne er et nødvendigt onde, som også har sine lysende fordele. Det er et særdeles brugbart værktøj til at hjælpe børnenes udvikling mest muligt, så de bliver ikke afskaffet, men ellers kan man kun håbe at danskerne snart begynder at have tillid igen. Tillid til at folk gør deres arbejde ordentligt og tillid til andre mennesker generelt. Vi yder nu engang bedre, når chefen ikke hænger over os hele tiden, og vi vil hellere have guleroden end pisk. Det skal være slut med alt den overvågning og kontrol. For børnenes skyld, men lige så meget for vores egen.

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/kontrolhysteri/

nov
10

Når vi ikke er sammen…

Hele sidste uge var hun på arbejde indtil klokken 18, og i dag kom hun først hjem klokken 19. Det er skolen der kræver det. I sidste uge var det skole/hjem-samtaler og i dag var det den normale mødedag, hvor de bl.a. skulle planlægge emneugen. Det er arbejdet og man må tage hvad der følger med.Hun er i gang med den karriere hun bedst af alt kunne ønske sig, og så må man tage det sure med det søde. Lærerjobbet er ikke længere et 8-15 job.

I dag var jeg mange gange ved hoveddøren for at kigge efter hende. I håbet om at se hendes cykel komme kørende af cykelstien. På vej hjem. Hjem til sine børn og hjem til mig. For jeg savner hende og jeg savner at være tæt på hende. I mange år har vi været sammen næsten hele tiden, og i de sidste 8 dage har hun næsten ikke været hos mig overhovedet. I dag var det for meget, selvom jeg ved at det er sidste dag i denne omgang. Jeg var urimelig og sur. Selvom jeg ved at hun har det lige så mærkeligt med det, og at hun savner mig lige så meget. Hun skal vænne sig til det lige som mig.

Men det er et godt tegn. Vi prøver at være adskilte og mærke vores følelser. Vi finder ud af, at det er rigtigt at vi er sammen, og vi mærker hvor meget vi egentlig vil hinanden. De 8 dage var ingenting og jeg ved det. Jeg ved at det er hverdag for mange med en lang arbejdsdag, men vi ser måske anderledes på tilværelsen end mange. jeg føler ikke at vi er dem der griber det forkert an. Arbejdet giver pengene til at leve det liv vi ønsker os, og så må vi tage det med. Igen, jeg skal bare lige vænne mig til det.Men det er da godt, en smule berusende og livsbekræftende egentlig, at mærke så stærke følelser i min krop. Så det er vel ikke så slemt og det er godt for noget.

Men når vi ikke er sammen, så savner jeg hende.

Tags: , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/naar-vi-ikke-er-sammen/