Tags Arkiv: Demokrati

feb
03

Kontrolhysteri

http://politiken.dk/indland/article640964.ece

I et samfund hvor især ansatte på det private arbejdsmarked presses mere og mere, er det vigtigt at fokusere på, at børnene ikke bliver glemt eller klemt. Når mor og far får længere og længere arbejdsdage er det som regel lig med, at børnene også skal være længere tid i institution, og så er det op til de ansatte i institutionerne at skabe en hverdag, der er så tryg og god som muligt. Der er brug for nærværende voksne, der har tid og overskud til at fokusere på det enkelte barn, og der er brug for, at der er nok voksne til at dække alle børnenes behov. Hvis ikke der er nok voksne eller hvis de ikke har tid nok, så forsvinder nærværet og børnene kommer til at lide under det. De får ikke dækket deres behov for voksenkontakt, og afsavnet af forældrene vil blive tydeligere end nødvendigt. Det kræver ikke et geni at komme frem til den analyse.

På den måde er det nærmest uvirkeligt, at børnepasning mere og mere er kommet til at handle om ussel mammon, end om børnenes tarv og behov. Børnene er i politisk henseende reduceret til blot tal i en statistik, hvis eneste formål er at vise hvor man kan spare flest penge. Penge, der i de seneste år i stedet er gået til skattelettelser og forbrug. “Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet” synges der i en gammel julesang, men aldrig har det vel været mere aktuelt end nu, hvor vi i jagten på profit klemmer børnene, på trods af at børnene i en fornuftig verden burde komme før pengene. Men budgetterne strammes og børnene kvæles lige så stille.

Modulordningen er for så vidt smart udtænkt, da folk kun betaler for den tid de har børnene i institution. De der kun har børnene i institution i et begrænset tidsrum i løbet af dagen, betaler altså ikke for den fulde åbningstid, men det har også den ulempe, at pædagogerne pludselig skal til at kontrollere forældrene. Køber man en modulpakke til f.eks. 25 timer om ugen, så skal de ansatte i institutionen holde øje med, at barnet ikke er afsted længere end netop dette timetal, hvilket kraftigt belyser en mere og mere fremstående problematik. Pædagoger og pædagogmedhjælpere er ansat til at være rollemodeller og forældre-substitutter, men de bruger store dele af deres tid på arbejde, der omhandler kontrol. Kontrol af børnene f.eks. via de meget tidskrævende læreplaner, kontrol af de ansattes engagement og indsats ligeledes gennem lærerplanerne og samtaler, kontrol af legepladser, inventar og lokaler, og nu også kontrol af forældrene.

Som Lenin engang sagde: “tillid er godt, kontrol er bedre”. Men vi lever i et højtudviklet demokratisk samfund i Danmark anno 2009, og ikke i datidens Sovjetunionen. Der bruges alt for meget energi på kontrol, frem for hvad der vigtigt. Tag bare kontanthjælpen. Det er et stort kontrolhysteri, og i virkeligheden er det en større hæmsko for alle, end det er en gevinst. Præmien kan ingen få øje på. I institutionerne har man ansat pædagoger, fordi de er uddannede til at tage sig af børn, for at hjælpe deres udvikling, behov og vilkår bedst muligt, og ikke til at tage sig af regelrytteri og overvågning. Man spilder deres resourcer på denne måde, og spørgsmålet er desuden, om al den kontrol i sidste ende gavner nogen. Er der en vinder i dette spil?

Læreplanerne er et nødvendigt onde, som også har sine lysende fordele. Det er et særdeles brugbart værktøj til at hjælpe børnenes udvikling mest muligt, så de bliver ikke afskaffet, men ellers kan man kun håbe at danskerne snart begynder at have tillid igen. Tillid til at folk gør deres arbejde ordentligt og tillid til andre mennesker generelt. Vi yder nu engang bedre, når chefen ikke hænger over os hele tiden, og vi vil hellere have guleroden end pisk. Det skal være slut med alt den overvågning og kontrol. For børnenes skyld, men lige så meget for vores egen.

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/kontrolhysteri/

jan
24

En ægte sprogperle

http://politiken.dk/indland/article635913.ece

Politiet har åbenbart taget nye våben i brug, for at komme i dialog med folk. I stedet for at blive kaldt diverse groft nedsættende skældsord, som jo ellers er gode til yderligere at optrappe en ophidset situation, så er politiet åbenbart i stedet begyndt at komme med søde små kælenavne. Men ret beset, så er en hærdebred panserbasse, endda udstyret med en stor og villig knippel, der kalder én for perle da heller ikke til at stå for…

Men seriøst – hvordan kan man tro på at nogen vil tage den bortorklaring for gode varer? Hvorfor skulle politiet pludselig kalde folk for perler, eller for den sags skyld andre kælenavne? Det er efter min mening en af de dårligste bortforklaringer jeg nogensinde har hørt, da enhver kan høre, at politimanden tydeligvis siger det frastødende og nedsættende ord, som af åbenlyse årsager er forbudt i mit hjem.

Nuvel, han var i en ophidset situation og dummede sig, men hvorfor tager han så ikke bare ansvaret for sin handling, og undskylder for det? Hvad er det værste der kan ske? I Danmark har vi, af for mig ganske uforklarlige årsager, fået den ide, at ytringfrihed er lig med at måtte svine folk så meget til som man måtte ønske sig det, så i værste fald får han vel en reprimande, et lille smæk over fingrene og så er det overstået. Det er højest usikkert om der nogensinde bliver nogen sag ud af det. Tak bare Dansk Folkeparti for det.

Jeg vil ikke forsvare politimanden, for jeg synes det er en modbydelig måde at tiltale folk på, blot fordi de ikke er kridhvide som ham selv, men omvendt vil jeg heller ikke fordømme ham. Han er blot et produkt af samfundet anno 2009, hvor vi alligevel ikke har overskud til at tænke på andre end os selv, og så skal det jo ende med sådanne sager. Jeg synes bare at det udstiller hvor langt ud vi er nået, når mennesker der er ansat som vores vogtere og hjælpere lader hånt om demokratiske værdier, og på den måde lader et andet menneske vide, at vedkommende ikke er velkommen i vores fælles land. Er der så noget at sige til, at integrationen er et problematisk emne i Danmark?

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/en-aegte-sprogperle/

jan
20

Slut på et terrorregime

USAs farligste mand har nu forladt posten som præsident.

Et længe ventet farvel til George W. Bush.
Et hjerteligt velkommen til Barack Obama.

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/slut-pa-et-terrorregime/

jan
09

Sammenblanding af kultur og religion

Bertel Haarder udtaler til Politiken, at han mener at Fadervor er en del af den danske kulturskat, og at alle skoler burde overveje kraftigt at indføre morgensang og Fadervor som et fast ritual i skolens hverdag. Udtalelsen kommer ovenpå en sag fra Nørre Nissum, hvor skolelederen afviste at undtage elever fra skolens morgensamling, hvor Fadervor indgår.

Udtalelsen er mildt sagt uheldig, da han dermed underkender danskernes ret til frit valg af religion. Ved at genindføre Fadervor som ritual fjendtliggører man alle andre trosretninger end den kristne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Uanset om man bryder sig om andre religioner eller ej, så er det kun rimeligt at der gives lige så meget plads til at være f.eks. muslim, som til at være kristen. Det er et personligt valg, som bør og skal respekteres. Tvinger man skolebørn til at bede Fadervor, så giver man samtidig også udtryk for at skolen udelukkende er kristen og ikke andet, hvilket er meget lidt forenelig med begrebet “Den rummelige folkeskole”, hvor man ønsker at der skal være ligeværdighed og plads til alle. Det må som udgangspunkt forventes, at folkeskolen hverken har et politisk eller religiøst udtryk, og udelukkender tjener som center for viden.

Morgensang er en god måde at samle skolen på, og er rigtigt nok en del af vores kultur, men at folkeskolen stadig har til opgave at indoktrinere eleverne til den kristne tro er et levn fra fortiden, som ikke tjener noget formål. Tiden er forlængst løbet fra den opfattelse, og udtalelsen stiller spørgsmålstegn ved om tiden også er løbet fra Bertel Haarder. At folkeskolen kunne trænge til at vende tilbage til nogle af sine gamle værdier eller alternativt opfinde nye, kan der ikke herske tvivl om, da respekten for lærerfaget ganske tydeligt for alle er forsvundet ud i den blå luft, men religion kan højest bruges til indskrænkning af folks personlige frihed, og har intet med respekt og læringskultur at gøre.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/sammenblanding-af-kultur-og-religion/

jan
05

Enden på komedien?

Naser Khader har endelig set skriften på væggen, og melder sig nu ud af Ny/Liberal Alliance.
Han mener ikke at kunne stå inde for, at partiet står politisk hvor de gør, selv om han, som leder og stifter af partiet, ellers har topstyret Liberal Alliance i en grad, så selv Pia Kjærsgaard kigger ham over skulderen. Der har ikke været levnet plads til debat om partiets linie, hvilket har kostet dem dyrt i frafald blandt folketingsmedlemmerne. Udmeldingen kan derfor tolkes i den retning, at Naser Khader forsøger at udøve damage control på sin egen politiske karriere, der i sandhed også trænger til kunstig åndedræt, for at være i live efter næste valg. Tilbage efterlader han så et parti, der kun har tilbage at afvente øksens hug, og en Anders Samuelsen, der må føle sig svigtet og forrådt, men som i det mindste selv kan lægge en fast linie for partiets arbejde.

En anden politisk afhopper, den tidligere radikale Simon Emil Ammitzbøll, går den anden vej, og vil nu starte sit eget parti, der efter rygterne at dømme kommer til at hedde Borgerligt Centrum. Der har været rygter ude om, at den konservative afhopper Pia Christmas-Møller skulle være med, hvilket dog dementeres af hende selv. Ud fra Simon Emil Ammitzbølls tidligere udmeldinger, så vil partiet nok forsøge at lægge sig på den politiske midte, måske med en minimal højredrejning, hvilket jo åbenbart er kommet på mode. Derfor er partiets dannelse heller ikke specielt interessant, hvis ikke det var fordi Naser Khader meldte sig ud af Liberal Alliance, kun dagen før Simon Emil Ammitzbøll afholder pressemøde. Det er svært ikke at overveje, om der skulle være tale om en ny alliance mellem disse to, især deres politiske baggrund og holdninger taget i betragtning.

Måske er det altså alligevel ikke enden på komedien, men spørgsmålet er om det er starten på en ny?

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/enden-pa-komedien/

dec
14

Legalisering eller ej

071129151109-largeDet er nu blevet bevist, at kendskabet til Cannabis går længere tilbage end man troede. Allerede for ca. 2.700 år siden brugte man det som rusmiddel, og måske også på medicinsk vis. AIDS-, kræft- og Sclerose-patienter har haft stor glæde af at bruge stoffet som smertelindring, og det er efterhånden blevet anerkendt som lægemiddel. Der er både gode og dårlige sider ved stoffet, men det er da pudsigt, at der efter 2.700 år stadig er så stor uenighed om, hvorvidt det bør være ulovligt eller ej.

Efter min mening bør det legaliseres. Ikke fordi jeg nødvendigvis synes at fri hash er lykken, for jeg vil hellere end gerne være med til at afhjælpe folks afhængighed, hvad enten det er stoffer, alkohol eller noget helt andet, og der virker det paradoksalt at frigive et stof, som mange mennesker ikke kan finde ud af at kontrollere. Men måske netop derfor.

Det er en kendt sag, at adgangen til hash er så nem, at langt de fleste mennesker knap behøver at anstrenge sig for at få fat i det. Mange har allerede prøvet det og, ligesom med alkohol, uden at vide, hvor meget de egentlig er i stand til at tåle. Derfor tror jeg at en større åbenhed omkring det kan afhjælpe de tilfælde, hvor nogle mennesker får et misbrug som de ikke selv kan komme ud af. Måske kan man afværge, at misbruget eksalerer og ender i de rigtigt hårde stoffer. En mulighed var at etablere statsfinancerede caféer lige som i Holland, hvor der arbejder kvalificeret personale, der kan rådgive, hjælpe og advare. Vi ville få hashen væk fra gaderne, pengene ville havne i statskassen i stedet for hos narkohandlere, og politiet kunne fritages for den nærmest umulige opgave det er, at forsøge at opsnappe den hash der vælter ind over grænsen. De kæmper en ulige kamp, som næppe kan vindes.cannabisueclipse_ad

Problematikken ville forblive den samme – er hash godt eller dårligt – men så havde vi chancen for at hjælpe, i stedet for som nu blot at kunne se stiltiende til. Forbud har vist sig ikke at virke, og har åbenbart nærmere haft en forstærkende effekt på danskernes interesse for hash.

Men det er jo bare min mening…

Tags: , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/samfund/legalisering-eller-ej/

nov
01

Definitionen på et velfærdssamfund

Jeg er desværre ude af stand til at huske navnet, men forleden lyttede jeg af vanvare til et program i radioen. Jeg tror at det var på P3. I hvert fald var det en politiker af en art der blev interviewet, og så husker jeg at det var en kvinde, som vistnok holdt sig til enten SF eller de Radikale. Undervejs i interviewet blev der bl.a. spurgt ind til ordet velfærd, hvor efter hun replicerede en definition, som enkelt og uhyggeligt præcist udtrykte den selv samme opfattelse som jeg selv har:

“Velfærd er det sikkerhedsnet vi spænder under de svageste i samfundet”.

Kan vi se os selv i spejlet og hævde, at det passer på vores samfund?
I don’t think so…

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/definitionen-paa-et-velfaerdssamfund/

sep
04

Forskellige opfattelser af velfærd

Vi kender det alle sammen godt. Vi siger et ord og mener én ting med det, mens det bliver fejlopfattet af en anden part, der har en anden opfattelse af ordet. Sådan har jeg det med ordet velfærd. Regeringen er i dette tilfælde den anden part.

I min verden handler velfærd om, at vi alle har det godt, og at vi alle har fri og lige adgang til f.eks. sundhedsvæsen, børnepasning og sociale ydelser. Velfærd er med andre ord en anordning der skal sikre, at alle som minimum er sikret at kunne leve et tåleligt liv, uanset hvilke omstændigheder man er i. Det er den korte version af det, men sådan ser jeg altså på det.

Regeringen har en anden opfattelse af ordet velfærd. For dem er velfærd af en materialistisk art, hvor det i virkeligheden gælder om rage mest muligt til sig. Her er det vigtigere at kunne bryste sig af rigdom og status. Det sociale spiller ikke nogen større rolle, for i deres verdensbillede er “enhver sin egen lykkes smed” som ordsproget jo siger. Det er altså op til en selv om man kan bære Gucci med stil og spise kaviar med de store, eller om man skal rode efter mad i andres skraldespande. Jeg er sikker på at denne tankegang gav mening i nybygger-tiden, hvor alle havde svært ved at få mad og drikke til at strække, men i dette moderne land med så store rigdomme, så føles det som en uforklarligt klam fornemmelse ned af ryggen, at mange mennesker stadig nægter at påtage sig et socialt ansvar for andre mennesker.

I min hjem-kommune, lige som i de fleste andre kommuner i landet, lægges der op til store nedskæringer i især den sociale sektor (kilde: Fyens Stiftstidende), samt forhøjelser af skatten. Dette kommer som resultat af regeringens stramme greb, men på trods af løfter om opprioritering af f.eks. nedslidte skoler, så ser vi lige nu eksempler på at regeringen skyndsomt fralægger sig ethvert ansvar, således at det kan synes som om, at det udelukkende er kommunerne der ikke placerer deres økonomiske midler rigtigt. Problemet er jo bare at pengene godt nok er der, men kommunerne har fået forbud imod at bruge dem grundet anlægsstoppet. I kommunerne vil man gerne bygge nyt for at komme pladsmangel i institutioner til livs, og man vil gerne opgradere de nedslidte skoler, men regeringen frygter for den overophedede økonomi, hvilket ellers ikke harmonerer særligt godt med, at velfærdsminister Karen Jespersen gerne giver penge til et vandkulturhus i Herning, når der er store problemer med skimmelsvamp på flere skoler.

Dette udstiller meget klart hvad regeringen finder vigtigst. Status må for alt i verden komme før det sociale aspekt, og selvom alle vel kan forstå at vi ikke kan bruge penge vi ikke har, så virker det kuriøst at det ikke er noget problem at fyre små 100 millioner af på kulturen, mens børn til gengæld skal undervises i skimmelsvamp-befængte lokaler. Hvor gik det galt med perspektiveringen? Det er her at ordet velfærd igen kommer ind i billedet, for prioriterer man velfærd, så går man vel også automatisk ind for, at vi skal passe så godt som overhovedet muligt på vores medmennesker? Regeringen kan sagtens spilde milliarder af kroner på en Femern-forbindelse som ingen af os i virkeligheden vil have, for det er jo et prestige-projekt som man vil kunne blive husket for mange år ud i fremtiden, men der er ingen prestige at hente i, at skoleleverne slipper for at kommer hjem med lungebetændelse og det der er værre. Velfærd er for regeringen udelukkende et spørgsmål om ussel mammon og intet andet. Det er sørgeligt men også sandt.

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/forskellige-opfattelser-af-velfaerd/

jul
22

Mænd og barsel

Jeg har lige læst en artikel, der handler om mænd og det at tage barsel. Den handler om at mange mænd er bange for hvad der skal ske med jobbet, når de vælger at prioritere familien over karrieren, og der kommer da også eksempler på, at nogle bliver frosset ud af arbejdspladsen eller fyret, hvis de vælger den løsning der hedder, at de tager orlov i f.eks. 3 måneder eller lignende, for at være sammen med deres nye barn og resten af den lille familie.

Personligt har jeg svært ved at forstå, at vi i år 2008 stadig ikke har ligestilling. Ligestilling drejer sig for de fleste om den samme løn og respekt til alle uanset køn, men hvor mange mener at det er kvinderne der halter efter, så glemmer man også at ligestilling går begge veje. Artiklen handler mest om hvordan arbejdspladsen reagerer på, at manden ønsker at holde barsel, for det er en kendt sag at der bliver set skævt til dem, men jeg kom hurtigt til at tænke på, hvordan kvinden egentlig reagerer på samme besked. Mændene mangler også noget i ligestillingens navn, og det er kvinderne ikke glade for at give fra sig, hvilket er forståeligt, da det også er noget af det mest dyrebare man kan give væk, men manden har trods alt også krav på tid sammen med sine børn. Hvorfor ønsker kvinden (nogle kvinder, ikke alle) ikke, at manden skal opleve den første tid sammen med sit barn, som er den tid hvor man virkelig knytter bånd forælder og barn imellem?

Lene og jeg havde næppe gennemtænkt det 100 %, men vi havde trods alt regnet den godt ud, for vi har fået begge vores indtil nu 2 børn i forbindelse med et studie under SU, hvilket har betydet at vi har kunne prioritere, hvilket man roligt kan sige at vi har gjort. Det har ganske givet kostet i vores karriereforløb, men den pris vil jeg til enhver tid betale igen. Der kan ikke sættes pris på de følelser og oplevelser vi har fået og oplevet ved at være sammen om børnene, og jeg tvivler på at dette vil kunne gentages, hvis vi begge er tilknyttet en arbejdsplads. Især i Idas tilfælde var det perfekt, for da rev vi stort set et år ud af kalenderen, hvor vi ikke ænsede opgaver, eksaminer og diverse trusler fra vores studier, men blot havde det godt og var afslappede omkring det at have fået et lille nyt barn i vores liv. Kan andre fædre sige at de også haft det sådan? Jeg tror det næppe, for det er ikke kotume at det foregår sådan, og jeg følte mig da også ret alene til babysvømning, hvor jeg altid var den eneste mand der deltog..

Hvad jeg egentlig gerne vil have kommunikeret ud er, at det er det hele værd for mændene at tage barsel. Det er muligt at økonomien kommer til at lide under det, og at man måske må sælge den ene bil og droppe at installere fladskærm på husets gæstetoilet, men pengene skal jo nok komme ind igen. Det er den største investering i fremtiden man nogensinde kommer til at foretage sig, og jeg synes at kvinderne bare burde glæde sig over det og nyde det. Og karrieren? Hvis ikke arbejdspladsen kan acceptere at du holder orlov, så er det måske værd at tænke over, om det overhovedet er det rette sted man er, når man ikke kan undse sine medarbejdere en så stor glæde. Virksomhederne klarer sig jo nok endda.

Link til artiklen:
http://www.navlestreng.dk/ekspertblogs/post-view/Nyheder/1145?utm_source=POL_forside&utm_medium=www.pol.dk&utm_content=Link1&utm_campaign=POL-Teaser

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/maend-og-barsel/

maj
25

Tørklædet

Så faldt fornuftens korthus sammen igen, da regeringen nu har besluttet sig for at forbyde domsmænd at bære tørklæde, da de jo kunne komme til at sende de forkerte signaler. Der har også været et argument fremme om, at nogle mennesker ville føle sig utilpasse ved, at en muslim skulle dømme dem, og at de sikkert ikke ville være neutrale. Pudsigt at tro at det skulle være mindre ubehageligt at blive idømt en fængselsstraf, hvis det var en hvid kristen der afsagde dommen. Det kommer næppe bag på nogen, at især Dansk Folkeparti med deres nu officielle anti-muslimske holdninger står bag disse udtalelser, men det undrer mig at almindeligt intelligente mennesker hopper med på den vogn. Hvad ved vi egentlig om de mennesker der er dommere, udover at de har en ren straffeattest og ofte er udvalgte ud fra deres politiske tilhørsforhold. I de sidste par år er der ind imellem kommet skeletter ud af skabet hos politisk engagerede folk, og hos DF har der f.eks. været medlemmer af bl.a. Den Danske Forening, og andre med endnu tydeligere nazistiske tendenser, men det er noget der blev opdaget ved et tilfælde. Vi ved ikke om dommerne foran os i al hemmelighed er nazister, pædofile eller noget andet vederstyggeligt, men forlader os blot på, at de nok ikke har nogen laster. Sandheden er dog at alle har laster, og det gælder også de dommere der kommer til at optræde med kapper på, så hvorfor dog ikke forholde sig til dette? Bliver man mere neutral af at have en kappe på? Man bliver dømt efter lovgivningen og ikke efter eventuelle fordomme, så i teorien kan det være fuldstændigt ligegyldigt hvem der sidder som dommer. Hvis man er inhabil på grund af sine meninger og tro, så har det aldrig haft noget med påklædningen at gøre. For mig at se handler det udelukkende om hudfarve og ordet “muslim”.

Jeg synes ellers at Birthe Rønn Hornbech gjorde et godt forsøg på at nuancere debatten en smule, men da hun blev pisset på plads af Anders Fogh Rasmussen, så gik hun i migselv-stilling og rettede ind til højre.
Desværre kan man sige, for nu er hendes vinger stækket, og hun vil næppe grave sin egen politiske grav for den sag, selvom hun tydeligvis stadig ikke er enig med resten af regeringen. Endnu engang blev al form for debat lukket fuldstændig og effektivt ned, og det er i virkeligheden så utrolig synd for Danmark. Jeg har svært ved at se, hvem der skal råbe det muslim-forskrækkede Danmark op i al enøjetheden og selvtilfredsheden – det er p.t. en nærmest umulig opgave.

Man bliver i øvrigt ikke automatisk partisk, bare fordi man bekender sig til en religion – heller ikke selv om det er Islam, som åbenbart er den eneste farlige religion i verdenen. I det hele taget får muslimer generelt skyld for meget, og jeg kan kun tro at det er fordi folk ikke har læst biblen, for den holder sig sandt at sige heller ikke tilbage med opfordringer til drab og lemlæstelse på hedninge og folk der tror på noget andet. Historien viser med al tydelighed, at de kristne er mindst lige så slemme som muslimerne. Taget i betragtning at størstedelen af den danske befolkning kalder sig kristne, så er det pinligt at de ikke ved bedre! Dansk Folkeparti har gjort sit hjemmearbejde så godt, at Danmark giver køb på sine borgers rettigheder, for i stedet at bekende sig til den primitive frygt der kun eksisterer i vores hoveder. Men dette er åbenbart prisen for at have ytringfrihed – også tosserne kan råbe lige så højt de har lyst til!

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/toerklaedet/

Flere indlæg «