Tags Arkiv: Doo-Wop

sep
18

Duke of Earl v.2

…og bedst som man troede at det ikke kunne blive meget bedre, så faldt jeg over den amerikanske a capella-gruppe “The Alley Cats”, som har specialiseret sig i at tage gamle klassikere op. De tager “Duke of Earl” under kærlig behandling ved denne koncert, og hold fast hvor kan de drenge bare synge! Især er jeg vild med bassen, men selvfølgelig også barytonen leverer en teknisk flot og respektfuld udgave af Gene Chandlers vidunderlige gamle hit

Tags: , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/duke-of-earl-v2/

sep
18

Duke of Earl

Først i 60erne trådte en ny ung kunstner frem på musikscenen, da Gene Chandler fulgte med doo-wopbølgen og fik sit gennembrud med det velnok verndeskendte hit “Duke of Earl”. Han var oprindelig medlem af “The Dukays” som han senere fik et samarbejde med igen, og de havde sammen skrevet og indspillet sangen, men da pladeselskabet umiddelbart kun kunne se en fremtid i Gene Chandler, så blev pladen udsendt kun i hans navn. Det var startskuddet til en flot karriere med over 30 hits på den amerikanske musikscene, men dog med “Duke of Earl” som den mest kendte.

Selv har jeg altid elsket det nummer, og for nyligt sad jeg og surfede på YouTube, hvor man ofte kan finde gode sange fra tidligere tider. Her faldt jeg over en live-udgave af nummeret, hvor Gene Chandler udfolder sin smukke baryton, så kvinderne besvimer i hobevis og mændene trods alt kniber en tåre. Det er lidt vildt at tænke på, at dette nummer er skrevet for godt og vel 50 år siden, og hvor er der bare meget sjæl i det…

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/duke-of-earl/