Tags Arkiv: Forskelle

nov
11

Omkring bøsse-ægteskaber

http://politiken.dk/udland/article596051.ece

Selveste Arnold Schwarzenegger er fortaler for homo-ægteskaber. Han påtaler i virkeligheden blot nødvendigheden af at vi rykker os i vores middelalderlige opfattelse af ægteskabs-institutionen, hvor kun en mand og en kvinde kan gifte sig, men mellem linierne fortæller han os, at livet ikke er så sort/hvidt som vi nogen gange vil gøre det til. Et ægteskab er i sagens natur en aftale mellem en mand og en kvinde, da disse to sammen vil kunne tilføje nye generationer til verden. Men skal det begrænse mennesker, som har andre behov og ønsker, eller som måske ikke ønsker at få børn? Det synes han ikke og jeg er enig.

I vores egen selvopfattelse er vi danskere de mest frisindede mennesker der findes. Det er en endegyldig sandhed mener vi, og ofte har den påstand også haft rod i virkeligheden, når man sammenligner os med andre samfund. Det findes der masser af eksempler på. Men går man tæt på danskerne, så viser der sig en anden sandhed. I virkeligheden er vi uvidende om vores kristne arv og generelt set meget fordomsfulde.

Selvom vores samfunds opbygning tager udgangspunkt i kristendommen, så er det langt de færreste der i virkeligheden tror det mindste på Gud, Jesus og og hvad der ellers skrives om i biblen. Det eneste tidspunkt vi husker bare en brøkdel af hvad biblen fortæller os er, når vi vil fordømme noget vi ikke forstår. Det gælder eksempelvis homoseksualitet, hvor folk pludselig finder sig selv i stand til at huske, at det mente Gud ikke var i orden, selvom vi godt nok ikke kan huske hvad der ordret står skrevet. Så er det i orden at henvise til regler der er over 2.000 år gamle, også selv om man opfatter alt andet i den bog som værende mere end forældet og forstokket. Frisind er det ikke, men uvidenhed og fordomme i stor målestok.

Hvofor synes danskerne ikke, at to mennesker af samme køn kan gifte sig? Det ligger vel i de flestes opdragelse, for går man folk på klingen, så kan de udelukkende svare tilbage med at de synes det er forkert, og at biblen siger det samme. Der kommer ingen saglig begrundelse, men højest en henvisning til deres egne fordomme og dobbeltmoral. Havde der været tale om et heteroseksuelt forhold, så havde vi straks givet vores velsignelse med henvisning til, at folk må gifte sig med dem de lyster – når bare det passer ind i vores verdensbillede forstås. Man må godt nok ikke gifte sig med en muslimsk mand eller kvinde, for det er jo helt forkert, og homoseksualitet duer altså heller ikke, men ellers er der frit valg fra alle(?) hylder. Vi prøver altså at begrænse andre mennesker i deres valg, mens vi ikke vil acceptere at det sker imod os selv.

Hvad skræmmer os ved homoseksualitet? Det er dårligt muligt at svare på, for ret beset er der ikke noget der burde skræmme os. Homoseksuelle kan ikke få børn uden hjælp fra andre, men den problematik har mange heteroseksuelle par også oplevet. De har sex på en lidt anden måde, men har vi normalt ret til at blande os i hvordan folk har sex med hinanden? Er den seksuelle åbenhed ikke så stor, at vi normalt ser med almindelig sindsro på, at heteroseksuelle eksperimenterer med swingerklubber, partnerbytte, bondage, analsex og hvad man ellers kan finde på? Vi ser og husker kun forskellen fordi vi ved den er der.

Der er altså kun i tanken at vi ser forskellen. Kærligheden er ikke anderledes. Før vi indser dette, kan vi ikke kalde os frisindede, og selv da er det noget vi skal arbejde med hver dag i resten af vores liv. Mange gange endnu vil vi møde noget vi ikke forstår. Frisind er at forsøge at forstå og, i sidste ende, acceptere, også selv om vi måske ikke helt forstår. Vi fleste danskere bekender os hellere til fordommene – det er trods alt også det nemmeste.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/omkring-boesse-aegteskaber/

jul
22

Mænd og barsel

Jeg har lige læst en artikel, der handler om mænd og det at tage barsel. Den handler om at mange mænd er bange for hvad der skal ske med jobbet, når de vælger at prioritere familien over karrieren, og der kommer da også eksempler på, at nogle bliver frosset ud af arbejdspladsen eller fyret, hvis de vælger den løsning der hedder, at de tager orlov i f.eks. 3 måneder eller lignende, for at være sammen med deres nye barn og resten af den lille familie.

Personligt har jeg svært ved at forstå, at vi i år 2008 stadig ikke har ligestilling. Ligestilling drejer sig for de fleste om den samme løn og respekt til alle uanset køn, men hvor mange mener at det er kvinderne der halter efter, så glemmer man også at ligestilling går begge veje. Artiklen handler mest om hvordan arbejdspladsen reagerer på, at manden ønsker at holde barsel, for det er en kendt sag at der bliver set skævt til dem, men jeg kom hurtigt til at tænke på, hvordan kvinden egentlig reagerer på samme besked. Mændene mangler også noget i ligestillingens navn, og det er kvinderne ikke glade for at give fra sig, hvilket er forståeligt, da det også er noget af det mest dyrebare man kan give væk, men manden har trods alt også krav på tid sammen med sine børn. Hvorfor ønsker kvinden (nogle kvinder, ikke alle) ikke, at manden skal opleve den første tid sammen med sit barn, som er den tid hvor man virkelig knytter bånd forælder og barn imellem?

Lene og jeg havde næppe gennemtænkt det 100 %, men vi havde trods alt regnet den godt ud, for vi har fået begge vores indtil nu 2 børn i forbindelse med et studie under SU, hvilket har betydet at vi har kunne prioritere, hvilket man roligt kan sige at vi har gjort. Det har ganske givet kostet i vores karriereforløb, men den pris vil jeg til enhver tid betale igen. Der kan ikke sættes pris på de følelser og oplevelser vi har fået og oplevet ved at være sammen om børnene, og jeg tvivler på at dette vil kunne gentages, hvis vi begge er tilknyttet en arbejdsplads. Især i Idas tilfælde var det perfekt, for da rev vi stort set et år ud af kalenderen, hvor vi ikke ænsede opgaver, eksaminer og diverse trusler fra vores studier, men blot havde det godt og var afslappede omkring det at have fået et lille nyt barn i vores liv. Kan andre fædre sige at de også haft det sådan? Jeg tror det næppe, for det er ikke kotume at det foregår sådan, og jeg følte mig da også ret alene til babysvømning, hvor jeg altid var den eneste mand der deltog..

Hvad jeg egentlig gerne vil have kommunikeret ud er, at det er det hele værd for mændene at tage barsel. Det er muligt at økonomien kommer til at lide under det, og at man måske må sælge den ene bil og droppe at installere fladskærm på husets gæstetoilet, men pengene skal jo nok komme ind igen. Det er den største investering i fremtiden man nogensinde kommer til at foretage sig, og jeg synes at kvinderne bare burde glæde sig over det og nyde det. Og karrieren? Hvis ikke arbejdspladsen kan acceptere at du holder orlov, så er det måske værd at tænke over, om det overhovedet er det rette sted man er, når man ikke kan undse sine medarbejdere en så stor glæde. Virksomhederne klarer sig jo nok endda.

Link til artiklen:
http://www.navlestreng.dk/ekspertblogs/post-view/Nyheder/1145?utm_source=POL_forside&utm_medium=www.pol.dk&utm_content=Link1&utm_campaign=POL-Teaser

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/maend-og-barsel/

maj
26

Uforstående arbejdsgivere

http://politiken.dk/indland/article514122.ece

Det er åbenbart ikke alle der helt har forstået, hvad den strejke egentlig går ud på.

Mange tror at det hele handler om at få mere i lønposen, men i virkeligheden handler det om at få bedre vilkår, således at de ikke skal løbe livet af dem selv, og blive nedslidte i en al for ung alder.
Det handler om respekt for det arbejde de udfører.
At man så beder dem om at arbeje ekstra for at komme strejkepuklen til livs, kan kun ses enten som om arbejdsgiverne ikke har forstået budskabet, eller også er de bare ligeglade – det er en hån under alle omstændigheder, at man kan være så uforstående.

Tags: , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/uforstaende-arbejdsgivere/

maj
25

Tørklædet

Så faldt fornuftens korthus sammen igen, da regeringen nu har besluttet sig for at forbyde domsmænd at bære tørklæde, da de jo kunne komme til at sende de forkerte signaler. Der har også været et argument fremme om, at nogle mennesker ville føle sig utilpasse ved, at en muslim skulle dømme dem, og at de sikkert ikke ville være neutrale. Pudsigt at tro at det skulle være mindre ubehageligt at blive idømt en fængselsstraf, hvis det var en hvid kristen der afsagde dommen. Det kommer næppe bag på nogen, at især Dansk Folkeparti med deres nu officielle anti-muslimske holdninger står bag disse udtalelser, men det undrer mig at almindeligt intelligente mennesker hopper med på den vogn. Hvad ved vi egentlig om de mennesker der er dommere, udover at de har en ren straffeattest og ofte er udvalgte ud fra deres politiske tilhørsforhold. I de sidste par år er der ind imellem kommet skeletter ud af skabet hos politisk engagerede folk, og hos DF har der f.eks. været medlemmer af bl.a. Den Danske Forening, og andre med endnu tydeligere nazistiske tendenser, men det er noget der blev opdaget ved et tilfælde. Vi ved ikke om dommerne foran os i al hemmelighed er nazister, pædofile eller noget andet vederstyggeligt, men forlader os blot på, at de nok ikke har nogen laster. Sandheden er dog at alle har laster, og det gælder også de dommere der kommer til at optræde med kapper på, så hvorfor dog ikke forholde sig til dette? Bliver man mere neutral af at have en kappe på? Man bliver dømt efter lovgivningen og ikke efter eventuelle fordomme, så i teorien kan det være fuldstændigt ligegyldigt hvem der sidder som dommer. Hvis man er inhabil på grund af sine meninger og tro, så har det aldrig haft noget med påklædningen at gøre. For mig at se handler det udelukkende om hudfarve og ordet “muslim”.

Jeg synes ellers at Birthe Rønn Hornbech gjorde et godt forsøg på at nuancere debatten en smule, men da hun blev pisset på plads af Anders Fogh Rasmussen, så gik hun i migselv-stilling og rettede ind til højre.
Desværre kan man sige, for nu er hendes vinger stækket, og hun vil næppe grave sin egen politiske grav for den sag, selvom hun tydeligvis stadig ikke er enig med resten af regeringen. Endnu engang blev al form for debat lukket fuldstændig og effektivt ned, og det er i virkeligheden så utrolig synd for Danmark. Jeg har svært ved at se, hvem der skal råbe det muslim-forskrækkede Danmark op i al enøjetheden og selvtilfredsheden – det er p.t. en nærmest umulig opgave.

Man bliver i øvrigt ikke automatisk partisk, bare fordi man bekender sig til en religion – heller ikke selv om det er Islam, som åbenbart er den eneste farlige religion i verdenen. I det hele taget får muslimer generelt skyld for meget, og jeg kan kun tro at det er fordi folk ikke har læst biblen, for den holder sig sandt at sige heller ikke tilbage med opfordringer til drab og lemlæstelse på hedninge og folk der tror på noget andet. Historien viser med al tydelighed, at de kristne er mindst lige så slemme som muslimerne. Taget i betragtning at størstedelen af den danske befolkning kalder sig kristne, så er det pinligt at de ikke ved bedre! Dansk Folkeparti har gjort sit hjemmearbejde så godt, at Danmark giver køb på sine borgers rettigheder, for i stedet at bekende sig til den primitive frygt der kun eksisterer i vores hoveder. Men dette er åbenbart prisen for at have ytringfrihed – også tosserne kan råbe lige så højt de har lyst til!

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/toerklaedet/

maj
24

Det er snart sommer…

Vejret er helt fantastisk lige for tiden, og der er ikke noget som sol der kan gøre en glad i låget.
Man glemmer helt de daglige bekymringer, og selv ikke engang B.T. eller Se & Hør kan gøre mig forarget, selv de dog gør hvad de kan. Jeg tænker i stedet på mine børn, min dejlige kone og så tænker jeg også på vores have, som er godt i gang med at producere gulerødder, kartofler, jordbær og diverse krydderurter til os. Studiet går også fint og jeg er snart færdig, så jeg kan ikke se at der er noget at hidse sig op over.

Alligevel synes jeg måske, at jeg burde få kommenteret på nogle af de ting der sker i Danmark lige nu. Egentlig er det mest ting jeg bare ryster på hovedet af, men det er lige så meget fordi jeg ikke forstår, hvordan folk kan opføre sig sådan. Jeg kan dog blot konstatere er det er Danmark anno 2008, og så kan man åbenbart tillade sig hvad som helst. Det er som om al form for pli er gået fløjet, og man respekterer ikke længere hinanden som før. Det bedste eksempel på dette ser vi i institutionerne.

I skolen er læreren som myndighedsperson er saga blot, og jeg har hørt og læst om børn der sagde ting  til deres lærer, som jeg end ikke ville sige til min værste fjende, havde jeg haft en sådan.
Folkeskolen har ikke noget modtræk imod disse elever, og forældrene accepterer blot stiltiende at børnene opfører sig respektløst, hvilket vel blot fortæller en historie om, at forældrene også selv ligger under for denne form for psykisk terror. Der er ikke noget at sige til, at pædagoger, pædagogmedhjælper og lærere i stimevis lægger sig syge med stress, når forældrene end ikke selv gør en indsats. Det er vel også værd at huske i denne strejketid.

Selv er jeg vokset op med en helt andet form for opdragelse. Jeg boede hos to stærke autoriteter, som ikke fandt sig i hvad som helst, og som forlangte at jeg behandlede alle folk med den respekt, som alle folk i virkeligheden har gjort sig fortjent til. En sjælden gang imellem trådte jeg af nysgerrighed ved siden, og en gang imellem kostede det en syngende lussing, men ufortjent var det aldrig. Jeg tror ikke på, at jeg nogensinde ville kunne gøre samme imod mine børn, men jeg tænker ind imellem, at mange børn kunne have brug for samme form for opdragelse, så de kunne forstå at der er en grænse for alting. Jeg opfatter ellers mig selv som ganske fritænkende, fordomsfri og med stor forståelse for, at folk kan have forskellige opfattelser af samme emner, men jeg har ind imellem svært ved at forstå, at så mange mennesker indeholder så lidt empati, at de ikke kan mærke hvornår de overskrider en grænse. Måske er det mig der er forkert på den. Måske er jeg bare af uddøende race, men jeg vil da gøre hvad jeg kan for at overbevise folk om, at det kan blive bedre – især hvs vi alle hjælper til.

Nu vender tankerne igen tilbage til ungerne, som nu ligger og sover som de nysseligste lam i hele verden. Al den bekymring verden kan give aner de intet om, og hvor er det i virkeligheden en fantastisk følelse at vide.
Tænk at også jeg engang havde det sådan.

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/det-er-snart-sommer/

apr
22

De Konservative og uligheden

I disse tider, hvor social velfærd efterhånden er noget man må kigge langt i vejviseren efter, så er de Konservative på krigsstien med et forslag, der bl.a. handler om at folk selv skal til pengepungen, hvis de ønsker at komme en tur til lægen eller låne en bog på biblioteket.
http://politiken.dk/politik/article498272.ece

Dette forslag kommer efter en længere periode, hvor de Konservative har været med-katalysator for at øge den sociale og økonomiske ulighed i samfundet, og hvor de fattige aldrig har været fattigere, og de rige aldrig rigere.
Dette forslag er blot endnu en milesten i de Konservatives kamp for at genopfinde klasseopdelingen i samfundet, så vi kan dele folk ud i A- og B-hold, hvor eliten end ikke ænser folkene på jorden.
De rigeste i samfundet kommer aldrig til at bekymre sig om, hvorvidt de har råd til at gå til lægen med den smerte de har haft i maven i et par dage nu, for det vil blot være småral for dem at skulle betale.
Men hvis vi skal kigge på den anden ende af skalaen, og det bør og skal vi altid, hvad skal der så ske med den enlige mor med 3 børn, hvor de alle hver især skal igennem en omgang med f.eks. mellemørebetændelse, hvor de først skal undersøges ved lægen, så på apoteket efter penicilin, og senere en tur til ørelægen, for at få tjekket at alting er som det skal være igen?
Ignorerer vi da blot vores sociale ansvarsfølelse og lader problemet være hendes?

Det forekommer pudsigt at ville have brugerbetalt lægebesøg i disse tider, hvor folkesundheden debateres så ivrigt, og hvor ikke så få mennesker er overvægtige og i farezonen for at udvikle diabetes.
Skræmmebilledet over dem alle, også i denne forbindelse, kommer fra USA, hvor fede mennesker uden sygesikring fylder gadebilledet i langt de fleste byer, og det burde stå klart for enhver, at det er dette scenarie vi for alt i verden skal undgå, men det betyder samtidig også at vi er nødt til at gøre en ekstra indsats, også på det økonomiske område, og så vil det være katastrofalt at skære den gratis lægebistand væk, blot for at vi kan spare en smule i skat.

Det er en kendt sag at folkesundheden i USA er på et historisk lavdepunkt, og det skyldes bl.a. den økonomiske model man kører med, hvor folk selv skal betale for at blive behandlet.
Det betyder at mange mennesker lader være med at tage til lægen, trods det at de behøver den hjælp de kan få, men det er dyrt at blive behandlet, og så vil mange mennesker hellere spare de penge, og bide smerten i sig – læs evt. mere her.
Det samme må forventes at gentage sig her i Danmark, hvor regeringen har gjort sit for øge uligheden, og hvor flere mennesker end set i mange år lever under fattigdomsgrænsen.
Grunden til at vi lever med et så højt skattetryk er jo netop, at vi ved at pengene går til, at der er folk der kan tage sig af os når vi kommer noget til, og så kan vi bedre leve med ikke at have råd til højrebsbøffer og kaviar, når blot vi er sikrede ved sygdom.

Hvad angår børnechecken, som jo også bliver diskuteret i artiklen, så er der kun at konstatere, at Danmark aldrig bliver et lige land for alle, hvis vi hele tiden insisterer på at gøre forskel på folk.
Selvfølgelig finder de fleste de upassende, at mennesker med en høj indkomst modtager penge fra staten som de ikke har brug for, men hvis vi skal have en lige tilgang til midler og muligheder, så må dette gælde uden undtagelse.
Man burde i stedet overveje, om det kunne være en mulighed at lave en sådan anordning, at folk selv kan melde børnechecken fra, hvis de mener ikke at have brug for den
I så fald vil være op til folks samvittighed om de ønsker at modtage den – det kunne måske være et skridt imod at elite-danskerne igen fik en socialbevist samvittighed.

Engang var Danmark kendt for at være at være et land, hvor vi tog os af hinanden og behandlede hinanden ordentligt. I dag er det svært at sætte ord på hvor medmenneskeligheden og næstekærligheden blev af, men det kan ihvertfald konstateres at den ikke findes hos de Konservative, da alt man finder der er hovmod og egoisme – de har nok i sig selv.
Det passer med at jeg også snart har fået nok af dem…

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/de-konservative-og-uligheden/

jan
18

Mavis Staples

Lad mig med det samme understrege dette, så ingen nogensinde kommer i tvivl.
Jeg HADER forskelsbehandling af enhver art, og jeg synes racisme af en hver art er en side af ondskabens sande ansigt, men…
En ting kan vi altså ikke komme udenom, og det er at der altså er og bliver en forskel på at være farvet, og så ikke at være.
Jeg taler naturligvis ikke om kuløren i sig selv, for den er så evigt ligegyldig.
Næh, jeg taler i stedet om den musik og dans vi alle indeholder i vidt forskellige grader, men som alle trods alt indeholder.

Blegansigter som mig selv har masser af evner, men det er altså ganske umuligt for os at frembringe den samme musik, som f.eks Ray Charles, Louis Armstrong, Nina Simone og mange andre farvede har beriget vores verden med.
Der er en glød, en latter og noget uforklarligt ved sortes stemmer, som bare ikke kan efterlignes af andre end dem selv.

Jeg sad lige og lavede en ny playlist på computeren, og så havde jeg en af de aftener, hvor jeg lytter til alt muligt forskellig musik, for måske at være heldig at høre noget nyt jeg aldrig havde hørt før, og som jeg måske ville tage til mig og holde af.
Musik betyder ufatteligt meget i mit liv, og jeg tror ikke jeg kan leve længe uden.
I de perioder hvor det er sket at jeg har måttet undvære musikken, har jeg været nødsaget til at synge for mig selv, og det er virkelig ikke det samme.
Denne gang genfandt jeg et album med Mavis Staples, som jeg egentlig bare havde lagt til side for at gennemlytte ordentligt på et andet tidspunkt, men som jeg ikke havde større forventninger til, bortset fra at det var spændende at legenden Ry Cooder havde produceret det.

Det er et stykke tid siden at jeg sidst har haft en åndelig stærk oplevelse ved at høre musik – det er det der for mig kendetegner musik der nærmest går op i en højere enhed og bliver kunst – men med albummet “We’ll never turn back” kom Mavis Staples ind i min eksklusive samling af kunstnere der skiller sig ud som noget helt ekseptionelt.
Hun synger med en stærk, kærlig og lattermild stemme, der også bærer præg af smerte men stor indre styrke, og specielt nummeret “My own eyes”, der handler om undertrykkelse, vold og familiekærlighed kryber sig ind under huden på én og bliver siddende.
Jeg ved intet om hende, men det føles som om hun lige har fortalt mig sin historie, og det var ikke udelukkende rare minder, men alligevel sidder jeg nu med en fantastisk fornemmelse i maven.

Køb selv albummet, sæt det på et godt anlæg eller smæk hovedtelefonerne på, og luk så øjnene og lad dig forføre.
Mavis Staples – We’ll never turn back

Tags: , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/mavis-staples/