Tags Arkiv: Forskelsbehandling

jan
24

En ægte sprogperle

http://politiken.dk/indland/article635913.ece

Politiet har åbenbart taget nye våben i brug, for at komme i dialog med folk. I stedet for at blive kaldt diverse groft nedsættende skældsord, som jo ellers er gode til yderligere at optrappe en ophidset situation, så er politiet åbenbart i stedet begyndt at komme med søde små kælenavne. Men ret beset, så er en hærdebred panserbasse, endda udstyret med en stor og villig knippel, der kalder én for perle da heller ikke til at stå for…

Men seriøst – hvordan kan man tro på at nogen vil tage den bortorklaring for gode varer? Hvorfor skulle politiet pludselig kalde folk for perler, eller for den sags skyld andre kælenavne? Det er efter min mening en af de dårligste bortforklaringer jeg nogensinde har hørt, da enhver kan høre, at politimanden tydeligvis siger det frastødende og nedsættende ord, som af åbenlyse årsager er forbudt i mit hjem.

Nuvel, han var i en ophidset situation og dummede sig, men hvorfor tager han så ikke bare ansvaret for sin handling, og undskylder for det? Hvad er det værste der kan ske? I Danmark har vi, af for mig ganske uforklarlige årsager, fået den ide, at ytringfrihed er lig med at måtte svine folk så meget til som man måtte ønske sig det, så i værste fald får han vel en reprimande, et lille smæk over fingrene og så er det overstået. Det er højest usikkert om der nogensinde bliver nogen sag ud af det. Tak bare Dansk Folkeparti for det.

Jeg vil ikke forsvare politimanden, for jeg synes det er en modbydelig måde at tiltale folk på, blot fordi de ikke er kridhvide som ham selv, men omvendt vil jeg heller ikke fordømme ham. Han er blot et produkt af samfundet anno 2009, hvor vi alligevel ikke har overskud til at tænke på andre end os selv, og så skal det jo ende med sådanne sager. Jeg synes bare at det udstiller hvor langt ud vi er nået, når mennesker der er ansat som vores vogtere og hjælpere lader hånt om demokratiske værdier, og på den måde lader et andet menneske vide, at vedkommende ikke er velkommen i vores fælles land. Er der så noget at sige til, at integrationen er et problematisk emne i Danmark?

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/en-aegte-sprogperle/

jan
09

Sammenblanding af kultur og religion

Bertel Haarder udtaler til Politiken, at han mener at Fadervor er en del af den danske kulturskat, og at alle skoler burde overveje kraftigt at indføre morgensang og Fadervor som et fast ritual i skolens hverdag. Udtalelsen kommer ovenpå en sag fra Nørre Nissum, hvor skolelederen afviste at undtage elever fra skolens morgensamling, hvor Fadervor indgår.

Udtalelsen er mildt sagt uheldig, da han dermed underkender danskernes ret til frit valg af religion. Ved at genindføre Fadervor som ritual fjendtliggører man alle andre trosretninger end den kristne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Uanset om man bryder sig om andre religioner eller ej, så er det kun rimeligt at der gives lige så meget plads til at være f.eks. muslim, som til at være kristen. Det er et personligt valg, som bør og skal respekteres. Tvinger man skolebørn til at bede Fadervor, så giver man samtidig også udtryk for at skolen udelukkende er kristen og ikke andet, hvilket er meget lidt forenelig med begrebet “Den rummelige folkeskole”, hvor man ønsker at der skal være ligeværdighed og plads til alle. Det må som udgangspunkt forventes, at folkeskolen hverken har et politisk eller religiøst udtryk, og udelukkender tjener som center for viden.

Morgensang er en god måde at samle skolen på, og er rigtigt nok en del af vores kultur, men at folkeskolen stadig har til opgave at indoktrinere eleverne til den kristne tro er et levn fra fortiden, som ikke tjener noget formål. Tiden er forlængst løbet fra den opfattelse, og udtalelsen stiller spørgsmålstegn ved om tiden også er løbet fra Bertel Haarder. At folkeskolen kunne trænge til at vende tilbage til nogle af sine gamle værdier eller alternativt opfinde nye, kan der ikke herske tvivl om, da respekten for lærerfaget ganske tydeligt for alle er forsvundet ud i den blå luft, men religion kan højest bruges til indskrænkning af folks personlige frihed, og har intet med respekt og læringskultur at gøre.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/sammenblanding-af-kultur-og-religion/

nov
11

Omkring bøsse-ægteskaber

http://politiken.dk/udland/article596051.ece

Selveste Arnold Schwarzenegger er fortaler for homo-ægteskaber. Han påtaler i virkeligheden blot nødvendigheden af at vi rykker os i vores middelalderlige opfattelse af ægteskabs-institutionen, hvor kun en mand og en kvinde kan gifte sig, men mellem linierne fortæller han os, at livet ikke er så sort/hvidt som vi nogen gange vil gøre det til. Et ægteskab er i sagens natur en aftale mellem en mand og en kvinde, da disse to sammen vil kunne tilføje nye generationer til verden. Men skal det begrænse mennesker, som har andre behov og ønsker, eller som måske ikke ønsker at få børn? Det synes han ikke og jeg er enig.

I vores egen selvopfattelse er vi danskere de mest frisindede mennesker der findes. Det er en endegyldig sandhed mener vi, og ofte har den påstand også haft rod i virkeligheden, når man sammenligner os med andre samfund. Det findes der masser af eksempler på. Men går man tæt på danskerne, så viser der sig en anden sandhed. I virkeligheden er vi uvidende om vores kristne arv og generelt set meget fordomsfulde.

Selvom vores samfunds opbygning tager udgangspunkt i kristendommen, så er det langt de færreste der i virkeligheden tror det mindste på Gud, Jesus og og hvad der ellers skrives om i biblen. Det eneste tidspunkt vi husker bare en brøkdel af hvad biblen fortæller os er, når vi vil fordømme noget vi ikke forstår. Det gælder eksempelvis homoseksualitet, hvor folk pludselig finder sig selv i stand til at huske, at det mente Gud ikke var i orden, selvom vi godt nok ikke kan huske hvad der ordret står skrevet. Så er det i orden at henvise til regler der er over 2.000 år gamle, også selv om man opfatter alt andet i den bog som værende mere end forældet og forstokket. Frisind er det ikke, men uvidenhed og fordomme i stor målestok.

Hvofor synes danskerne ikke, at to mennesker af samme køn kan gifte sig? Det ligger vel i de flestes opdragelse, for går man folk på klingen, så kan de udelukkende svare tilbage med at de synes det er forkert, og at biblen siger det samme. Der kommer ingen saglig begrundelse, men højest en henvisning til deres egne fordomme og dobbeltmoral. Havde der været tale om et heteroseksuelt forhold, så havde vi straks givet vores velsignelse med henvisning til, at folk må gifte sig med dem de lyster – når bare det passer ind i vores verdensbillede forstås. Man må godt nok ikke gifte sig med en muslimsk mand eller kvinde, for det er jo helt forkert, og homoseksualitet duer altså heller ikke, men ellers er der frit valg fra alle(?) hylder. Vi prøver altså at begrænse andre mennesker i deres valg, mens vi ikke vil acceptere at det sker imod os selv.

Hvad skræmmer os ved homoseksualitet? Det er dårligt muligt at svare på, for ret beset er der ikke noget der burde skræmme os. Homoseksuelle kan ikke få børn uden hjælp fra andre, men den problematik har mange heteroseksuelle par også oplevet. De har sex på en lidt anden måde, men har vi normalt ret til at blande os i hvordan folk har sex med hinanden? Er den seksuelle åbenhed ikke så stor, at vi normalt ser med almindelig sindsro på, at heteroseksuelle eksperimenterer med swingerklubber, partnerbytte, bondage, analsex og hvad man ellers kan finde på? Vi ser og husker kun forskellen fordi vi ved den er der.

Der er altså kun i tanken at vi ser forskellen. Kærligheden er ikke anderledes. Før vi indser dette, kan vi ikke kalde os frisindede, og selv da er det noget vi skal arbejde med hver dag i resten af vores liv. Mange gange endnu vil vi møde noget vi ikke forstår. Frisind er at forsøge at forstå og, i sidste ende, acceptere, også selv om vi måske ikke helt forstår. Vi fleste danskere bekender os hellere til fordommene – det er trods alt også det nemmeste.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/omkring-boesse-aegteskaber/

jul
22

Mænd og barsel

Jeg har lige læst en artikel, der handler om mænd og det at tage barsel. Den handler om at mange mænd er bange for hvad der skal ske med jobbet, når de vælger at prioritere familien over karrieren, og der kommer da også eksempler på, at nogle bliver frosset ud af arbejdspladsen eller fyret, hvis de vælger den løsning der hedder, at de tager orlov i f.eks. 3 måneder eller lignende, for at være sammen med deres nye barn og resten af den lille familie.

Personligt har jeg svært ved at forstå, at vi i år 2008 stadig ikke har ligestilling. Ligestilling drejer sig for de fleste om den samme løn og respekt til alle uanset køn, men hvor mange mener at det er kvinderne der halter efter, så glemmer man også at ligestilling går begge veje. Artiklen handler mest om hvordan arbejdspladsen reagerer på, at manden ønsker at holde barsel, for det er en kendt sag at der bliver set skævt til dem, men jeg kom hurtigt til at tænke på, hvordan kvinden egentlig reagerer på samme besked. Mændene mangler også noget i ligestillingens navn, og det er kvinderne ikke glade for at give fra sig, hvilket er forståeligt, da det også er noget af det mest dyrebare man kan give væk, men manden har trods alt også krav på tid sammen med sine børn. Hvorfor ønsker kvinden (nogle kvinder, ikke alle) ikke, at manden skal opleve den første tid sammen med sit barn, som er den tid hvor man virkelig knytter bånd forælder og barn imellem?

Lene og jeg havde næppe gennemtænkt det 100 %, men vi havde trods alt regnet den godt ud, for vi har fået begge vores indtil nu 2 børn i forbindelse med et studie under SU, hvilket har betydet at vi har kunne prioritere, hvilket man roligt kan sige at vi har gjort. Det har ganske givet kostet i vores karriereforløb, men den pris vil jeg til enhver tid betale igen. Der kan ikke sættes pris på de følelser og oplevelser vi har fået og oplevet ved at være sammen om børnene, og jeg tvivler på at dette vil kunne gentages, hvis vi begge er tilknyttet en arbejdsplads. Især i Idas tilfælde var det perfekt, for da rev vi stort set et år ud af kalenderen, hvor vi ikke ænsede opgaver, eksaminer og diverse trusler fra vores studier, men blot havde det godt og var afslappede omkring det at have fået et lille nyt barn i vores liv. Kan andre fædre sige at de også haft det sådan? Jeg tror det næppe, for det er ikke kotume at det foregår sådan, og jeg følte mig da også ret alene til babysvømning, hvor jeg altid var den eneste mand der deltog..

Hvad jeg egentlig gerne vil have kommunikeret ud er, at det er det hele værd for mændene at tage barsel. Det er muligt at økonomien kommer til at lide under det, og at man måske må sælge den ene bil og droppe at installere fladskærm på husets gæstetoilet, men pengene skal jo nok komme ind igen. Det er den største investering i fremtiden man nogensinde kommer til at foretage sig, og jeg synes at kvinderne bare burde glæde sig over det og nyde det. Og karrieren? Hvis ikke arbejdspladsen kan acceptere at du holder orlov, så er det måske værd at tænke over, om det overhovedet er det rette sted man er, når man ikke kan undse sine medarbejdere en så stor glæde. Virksomhederne klarer sig jo nok endda.

Link til artiklen:
http://www.navlestreng.dk/ekspertblogs/post-view/Nyheder/1145?utm_source=POL_forside&utm_medium=www.pol.dk&utm_content=Link1&utm_campaign=POL-Teaser

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/maend-og-barsel/