Check! Snuden er undersøgt og den virker umiddelbart. Hvad virker ellers?

En hunds snude afslører, om den skulle have feber, og det er jo meget smart. Nu har jeg tjekket Walthers og den del af snuden virker fint. Men han er 14 år og efterhånden kunne vi godt bruge nogle nye reservedele. Han sover det meste af dagen og lader til at have gøet for sidste gang allerede for et par år siden. Synet og lugtesansen er heller ikke hvad den har været. Benene skal strækkes godt og grundigt inden han bevæger sig, og han har udviklet flere tegn på sukkersyge, så lige nu hæfter vi os ved, at han trods alt stadig er glad og har det godt.

Men det er ikke rart at se éns kæledyr igennem så mange år gå i forfald. Tankerne kredser ind imellem omkring, hvornår det er på tide at trække stikket, for selv om det vil gøre ondt når han er væk, så er vi nødt til at forholde os til hans livskvalitet. I øvrigt, uden at det skal blive et indlæg om aktiv dødshjælp, så er det underligt at vi har lov til at gøre den slags for vores kæledyr, men ikke for de kæreste mennesker i vores liv.

Men hvornår er det rette tidspunkt? Lige nu er vi, som følge af sukkersygen, nødt til at tørre op efter ham, når han har tisset på gulvet, fordi han ikke kunne nå ud af døren i tide. Som diabetiker kan jeg i øvrigt fint selv forholde mig til den problematik, men jeg kan trods alt godt selv åbne døren og gå ud. Der er Walther afhængig af os. Men det har vi valgt at tage med.

Visse dage er han fuld af godt humør, og hopper og springer rundt som en hvalp, og når han ellers opdager at vi kommer hjem – det er bestemt ikke altid han det sker – så får vi hver gang en stormende modtagelse. Han er heller ikke til at slide op, når vi er ude for at gå en tur, selvom han godt nok går mere end død, når vi så kommer kommer hjem igen. Så tiden er ikke endnu. Men det er godt nok svært at indstille sig på, at tiden trods alt efterhånden er tæt på.