Tags Arkiv: Kristendom

dec
04

Ud med klokkerne!

140px-Egypt.Aswan.Mosque.02Som det er blevet beskrevet i flere medier, så ønsker Dansk Folkeparti minareter forbudt i Danmark, ligesom de er blevet det i Schweiz. Minareter er tårne på moskéer, hvorfra der bliver kaldt til bøn, og da Dansk Folkeparti heller ikke kan lide moskéer, hvad kan de egentlig lide, så kommer det vel næppe bag på nogen, at de vil have dette forbudt. Her er ingen overraskelse at finde.

Det pudsige med Dansk Folkeparti er, at religionen altid er afgørende for, om de kan lide tingenes tilstand eller ej. De ønsker moskéerne forbudt grundet deres tilknytning til Islam, mens kirkerne til gengæld er fredet, da de er tilknyttede kristendommen. Historien siger da også at Danmark siden år 965 har været et kristent land, men efterhånden må dette siges at være et forhistorisk levn. Den almene dansker er ingenlunde troende kristen eller på nogen måde religiøst interesseret, og var danskerne ikke automatisk indmeldt i Folkekirken, og havde mulighed for et smukt hvidt bryllup i en flot bygning, så havde også Folkekirken trange kår i det danske samfund.

Det gør jo problematikken med minareterne interessant. Ser man bort fra det religiøse aspekt, så er der allerhøjest tale om støjforurening på et højere plan, som mest tjener til at vække i nærheden bosatte søvndrukne B-mennesker som undertegnede i at tage en formiddags-morfar. Men hvis det udelukkende er støjforureningen man er bekymret for, så var det lige så nærliggende at kigge på kirkeklokkerne, som er kristendommens larmende pendant, og som langt flere mennesker forstyrres af, grundet det langt større antal folkekirker i landet. Kirkeklokkerne blev i gammel tid brugt til at ringe byens borgere sammen, men det var i en anden tidsalder og også i et andet samfund. Siger man A, som må man også sige B, og skal minareter forbydes i Danmark, så bør anstændigheden byde danskerne, at kirkeklokkerne også skal lade livet. I hvert fald hvis vi bare taler om støjen. Så er det ud med klokkerne siger jeg.

Strib Kirke

Engang brystede dette land sig af deres store borgerfrihed. Man kunne ytre sig som man ville og siden Grundloven af 1849 kunne man tro som man havde lyst, men Danmark anno 2009 er en undertrykkende størrelse, hvor alting skal være konformt og i de rette kasser. At Dansk Folkeparti har kunne gøre danskerne bange for alt fremmedt er en uhyggelig bedrift i sig selv, men hvor er det dog kedeligt og gråt at vi skal fastholdes i en tidslomme, hvor den danske kultur slet ikke udvikles, men nærmere indskrænker sig. Minareterne repræsenterer en anden religion end kristendommen, men er ellers ikke andet end et flot element på en meget smuk bygning, nøjagtigt ligesom kirketårne er. Personligt siger religion mig ikke alverden, men folk skal have lov til at tro som de har lyst, og har de brug for bygninger til at samles med andre fælleder, så skal de da havde det. Denne diskussion tjener ikke andet formål, end at begrænse folk i deres muligheder og frie valg, og jeg forstår ikke, at danskerne ikke kan gennemskue dette. Dansk Folkeparti ønsker skam lighed for alle. Bare kun alle de kan lide. Sørgeligt.

Mit forslag er derfor dette: Der må være alle de moskéer, synagoger og andre religiøse bygninger i landet som der kan være. Eneste krav bør være, at de skal ligge side om side med en kirke. På den måde får alle lige muligheder, og så kan man jo også lige kigge hinanden an på vej til gudstjeneste og messe. Måske fandt man så ud af, at andre folk er helt okay, selvom de ikke tror det samme som dig. Problem solved.

Tags: , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/ud-med-klokkerne/

jan
09

Sammenblanding af kultur og religion

Bertel Haarder udtaler til Politiken, at han mener at Fadervor er en del af den danske kulturskat, og at alle skoler burde overveje kraftigt at indføre morgensang og Fadervor som et fast ritual i skolens hverdag. Udtalelsen kommer ovenpå en sag fra Nørre Nissum, hvor skolelederen afviste at undtage elever fra skolens morgensamling, hvor Fadervor indgår.

Udtalelsen er mildt sagt uheldig, da han dermed underkender danskernes ret til frit valg af religion. Ved at genindføre Fadervor som ritual fjendtliggører man alle andre trosretninger end den kristne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Uanset om man bryder sig om andre religioner eller ej, så er det kun rimeligt at der gives lige så meget plads til at være f.eks. muslim, som til at være kristen. Det er et personligt valg, som bør og skal respekteres. Tvinger man skolebørn til at bede Fadervor, så giver man samtidig også udtryk for at skolen udelukkende er kristen og ikke andet, hvilket er meget lidt forenelig med begrebet “Den rummelige folkeskole”, hvor man ønsker at der skal være ligeværdighed og plads til alle. Det må som udgangspunkt forventes, at folkeskolen hverken har et politisk eller religiøst udtryk, og udelukkender tjener som center for viden.

Morgensang er en god måde at samle skolen på, og er rigtigt nok en del af vores kultur, men at folkeskolen stadig har til opgave at indoktrinere eleverne til den kristne tro er et levn fra fortiden, som ikke tjener noget formål. Tiden er forlængst løbet fra den opfattelse, og udtalelsen stiller spørgsmålstegn ved om tiden også er løbet fra Bertel Haarder. At folkeskolen kunne trænge til at vende tilbage til nogle af sine gamle værdier eller alternativt opfinde nye, kan der ikke herske tvivl om, da respekten for lærerfaget ganske tydeligt for alle er forsvundet ud i den blå luft, men religion kan højest bruges til indskrænkning af folks personlige frihed, og har intet med respekt og læringskultur at gøre.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/sammenblanding-af-kultur-og-religion/

nov
11

Omkring bøsse-ægteskaber

http://politiken.dk/udland/article596051.ece

Selveste Arnold Schwarzenegger er fortaler for homo-ægteskaber. Han påtaler i virkeligheden blot nødvendigheden af at vi rykker os i vores middelalderlige opfattelse af ægteskabs-institutionen, hvor kun en mand og en kvinde kan gifte sig, men mellem linierne fortæller han os, at livet ikke er så sort/hvidt som vi nogen gange vil gøre det til. Et ægteskab er i sagens natur en aftale mellem en mand og en kvinde, da disse to sammen vil kunne tilføje nye generationer til verden. Men skal det begrænse mennesker, som har andre behov og ønsker, eller som måske ikke ønsker at få børn? Det synes han ikke og jeg er enig.

I vores egen selvopfattelse er vi danskere de mest frisindede mennesker der findes. Det er en endegyldig sandhed mener vi, og ofte har den påstand også haft rod i virkeligheden, når man sammenligner os med andre samfund. Det findes der masser af eksempler på. Men går man tæt på danskerne, så viser der sig en anden sandhed. I virkeligheden er vi uvidende om vores kristne arv og generelt set meget fordomsfulde.

Selvom vores samfunds opbygning tager udgangspunkt i kristendommen, så er det langt de færreste der i virkeligheden tror det mindste på Gud, Jesus og og hvad der ellers skrives om i biblen. Det eneste tidspunkt vi husker bare en brøkdel af hvad biblen fortæller os er, når vi vil fordømme noget vi ikke forstår. Det gælder eksempelvis homoseksualitet, hvor folk pludselig finder sig selv i stand til at huske, at det mente Gud ikke var i orden, selvom vi godt nok ikke kan huske hvad der ordret står skrevet. Så er det i orden at henvise til regler der er over 2.000 år gamle, også selv om man opfatter alt andet i den bog som værende mere end forældet og forstokket. Frisind er det ikke, men uvidenhed og fordomme i stor målestok.

Hvofor synes danskerne ikke, at to mennesker af samme køn kan gifte sig? Det ligger vel i de flestes opdragelse, for går man folk på klingen, så kan de udelukkende svare tilbage med at de synes det er forkert, og at biblen siger det samme. Der kommer ingen saglig begrundelse, men højest en henvisning til deres egne fordomme og dobbeltmoral. Havde der været tale om et heteroseksuelt forhold, så havde vi straks givet vores velsignelse med henvisning til, at folk må gifte sig med dem de lyster – når bare det passer ind i vores verdensbillede forstås. Man må godt nok ikke gifte sig med en muslimsk mand eller kvinde, for det er jo helt forkert, og homoseksualitet duer altså heller ikke, men ellers er der frit valg fra alle(?) hylder. Vi prøver altså at begrænse andre mennesker i deres valg, mens vi ikke vil acceptere at det sker imod os selv.

Hvad skræmmer os ved homoseksualitet? Det er dårligt muligt at svare på, for ret beset er der ikke noget der burde skræmme os. Homoseksuelle kan ikke få børn uden hjælp fra andre, men den problematik har mange heteroseksuelle par også oplevet. De har sex på en lidt anden måde, men har vi normalt ret til at blande os i hvordan folk har sex med hinanden? Er den seksuelle åbenhed ikke så stor, at vi normalt ser med almindelig sindsro på, at heteroseksuelle eksperimenterer med swingerklubber, partnerbytte, bondage, analsex og hvad man ellers kan finde på? Vi ser og husker kun forskellen fordi vi ved den er der.

Der er altså kun i tanken at vi ser forskellen. Kærligheden er ikke anderledes. Før vi indser dette, kan vi ikke kalde os frisindede, og selv da er det noget vi skal arbejde med hver dag i resten af vores liv. Mange gange endnu vil vi møde noget vi ikke forstår. Frisind er at forsøge at forstå og, i sidste ende, acceptere, også selv om vi måske ikke helt forstår. Vi fleste danskere bekender os hellere til fordommene – det er trods alt også det nemmeste.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/omkring-boesse-aegteskaber/