Hele sidste uge var hun på arbejde indtil klokken 18, og i dag kom hun først hjem klokken 19. Det er skolen der kræver det. I sidste uge var det skole/hjem-samtaler og i dag var det den normale mødedag, hvor de bl.a. skulle planlægge emneugen. Det er arbejdet og man må tage hvad der følger med.Hun er i gang med den karriere hun bedst af alt kunne ønske sig, og så må man tage det sure med det søde. Lærerjobbet er ikke længere et 8-15 job.
I dag var jeg mange gange ved hoveddøren for at kigge efter hende. I håbet om at se hendes cykel komme kørende af cykelstien. På vej hjem. Hjem til sine børn og hjem til mig. For jeg savner hende og jeg savner at være tæt på hende. I mange år har vi været sammen næsten hele tiden, og i de sidste 8 dage har hun næsten ikke været hos mig overhovedet. I dag var det for meget, selvom jeg ved at det er sidste dag i denne omgang. Jeg var urimelig og sur. Selvom jeg ved at hun har det lige så mærkeligt med det, og at hun savner mig lige så meget. Hun skal vænne sig til det lige som mig.
Men det er et godt tegn. Vi prøver at være adskilte og mærke vores følelser. Vi finder ud af, at det er rigtigt at vi er sammen, og vi mærker hvor meget vi egentlig vil hinanden. De 8 dage var ingenting og jeg ved det. Jeg ved at det er hverdag for mange med en lang arbejdsdag, men vi ser måske anderledes på tilværelsen end mange. jeg føler ikke at vi er dem der griber det forkert an. Arbejdet giver pengene til at leve det liv vi ønsker os, og så må vi tage det med. Igen, jeg skal bare lige vænne mig til det.Men det er da godt, en smule berusende og livsbekræftende egentlig, at mærke så stærke følelser i min krop. Så det er vel ikke så slemt og det er godt for noget.
Men når vi ikke er sammen, så savner jeg hende.
Tags: Arbejde, Bloggen, Forelskelse, Kærlighed, Lene, Livet

