Tags Arkiv: Musik

jun
06

Ben Harper og Relentless7

Jeg har altid været helt vild med Ben Harper. Han har en anderledes og nærværende stemme, en reel og ærlig dagsorden, og så er han fuldstændig ustyrlig på en guitar, hvad enten det er akkustisk, slide eller noget helt tredie. På albummet “Welcome to the cruel world”, som var hans første og også det første jeg hørte, var der kun ham med sin guitar og en smule percussion. For hvert album der sidenhen kom, så kom også flere instrumenter og med tiden også en hel del mere distorsion. Musikalsk set har han ofte skiftet spor, selv om udgangspunktet altid er en form for blues. Især “Excuse me Mr.”, “Forever” og “Jah Work” fra tidligere albums er numre jeg holder meget af, men bunken af fængende og sjælfulde numre er stor.

På dette klip reklamerer han på David Letterman Show for sit nye album “White lies for dark times”, som han har lavet sammen med sit nye band Relentless7. De spiller en af albummets fedeste numre “Simmer and shine”, og hvis det er noget du synes om, så bør du straks dykke ned i hans sangunivers, for der vil være meget mere for din smag.

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/musik/ben-harper-og-relentless7/

apr
03

03.04.09 – Grupo Danson spiller Mi musica

Dagens nummer er:
Grupo Danson featuring Alexander Abreu – “Mi musica”

Jeg er ikke den store danser. Egentlig synes jeg det er befriende og dejligt at danse, men jeg kommer næppe udenom, at jeg bare ikke er særligt god til det. Alligevel rykker det gevaldigt i mig, når jeg hører dette nummer, som i den grad summer af livsglæde, frihed og kærlighed. Det er et snert af livet uden den fjerneste bekymring, hvilket vel ellers er ret modstridende med dagens virkelighed for Cubaneserne, og det føles som om fødderne sikkert kan salsa-trinnene udenad, uden at jeg behøver at tænke videre over det. Musikken er lækker og svingende med fokus på dansen, og er præget af en alsidig rytmegruppe, et legende og fortryllende klaver og nogle særdeldes iørefaldende basuner. Nummeret starter med et tilbageholdende udtryk, der prøver at beherske sig, indtil klaveret pludselig slår en ny og legende stemme an, hvorefter tempoet sættes i vejret. Inden længe er man hypnotiseret af musikken, og glemmer alt om restskat, terminer og dagligdagens plagerier.

Trods 5 cubanske musikere, så har bandet faktisk sit oprindelsessted lige her i lille Danmark. Scenen for cubansk musik  i Danmark er let at overse, men måske er Grupo Danson netop bandet der skal lave om på det, da andre europæiske lande allerede har opdaget dem. Bandet opstod i 2001, da ægteparret Carlos Perez og Mia Engsager blev inspireret af den cubanske musikfilm “Buena Vista Social Club”, og er sammensat af musikere opdraget af den absolutte musik-elite på Cuba. I 2005 stødte den verdenskendte salsa-trompetist og sanger Alexander Abreu til gruppen, og var med til at indspille og udgive bandets første album, der også bærer navnet “Mi musica”.

Er man til rytme og dans, eller kan man bare godt lide at være glad i låget, så bør man ikke snyde sig selv for denne oplevelse. På gruppens hjemmeside kan man høre flere af deres sange, og der i blandet også “Mi musica”.

Website: http://www.grupodanson.com (med diverse musik-klip)
Video: “Mi musica”, live fra Aqui Cuba i 2007

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/musik/030409-grupo-danson-spiller-mi-musica/

apr
03

Om musik

Alle dage har hver sin sang, og også denne dag. Sådan er det for mig. Den ene dag er jeg til klasisk musik, mens jeg andre dage har brug for at fyre den af til noget rock-musik. Nogle dage er det midt imellem. Fælles for alt musik er, at det er musik der frembringer en særlig følelse i mig, som f.eks. blues kan når man er ked af det. Altså, ingen ligegyldig popsang til mig, men musik med nerve og indlevelse. Jeg vil kunne mærke musikerens sjæl. Det er et ufravigeligt krav.

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/musik/om-musik/

jan
18

En hjertelig latter

Jeg har desværre ikke været i stand til at finde den fulde video, men hvis jeg elsker bare dette nummer. Det er umuligt ikke at le med ham, når Elvis går i selvsving over kor-sangerinden, der i øvrigt er Whitney Houstons mor Cissy Houston.

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/musik/en-hjertelig-latter/

dec
14

Playlist, dec. 2008

Hvad kører på min playlist i Winamp i december?
Det er et bredt udvalg af nyt og gammelt, men frem for alt er det MIN type musik.
Jeg ved ikke hvad I kan bruge det til, men jeg synes bare at jeg havde lyst til at dele det med jer.

Hush – September sky
Fundet på albummet: Backroads
Dejligt drømmeagtigt nummer og fantastisk erotisk stemme.

Lambchop – Please rise
Fundet på albummet: Oh (Ohio)
Stemningsfyldt og smukt. Værdig arvetager til Tindersticks

Audioslave – Until we fall
Fundet på albummet: Revelations
Enkel melodiøs rock, der lever på en fremragende rockstemme

Tenacious D – Kielbasa (live)
Fundet på albummet: The complete masterworks (DVD)
Gale gutter der elsker rock-livet og alt hvad der hører til. De har lavet rigtigt meget godt, endda også en film, og man kan kun elske Kyle Gass’ iørefaldende kompositioner og Jack Blacks fremragende stemme – her i en live-udgave af “Kielbasa” med akustisk guitar.

Kings of Leon – Manhattan
Fundet på albummet: Only by the night
Anderledes stemningsfyldt rock med en iørefaldende tilgang til melodien.

Led Zeppelin – D’yer maker
Fundet på albummet: Mothership
Man skulle ikke tro at dette nummer havde så mange år på bagen. Stilsikkert og bare en smule porno…

Metallica – The day that never comes
Fundet på albummet: Death Magnetic
Lige som man troede de var færdige, så slynger de et fantastisk album ud. Dette nummer er simpelthen suverænt!

Volbeat – We
Fundet på albummet: Guitar Gangsters & Cadillac Blood
Dette nummer repræsenterer alt det jeg elsker ved Volbeat. Det er hård metal-rock med en melankolsk melodi, og et touch af kærlighed.

Volbeat – Still counting
Fundet på albummet: Guitar Gangsters & Cadillac Blood
Når Volbeat ikke spiller melodiøs metal-rock, så skærer de ind til benet. Hård rock med fed attiude: “Counting all the assholes in the room. I guess I’m not alone”…

The Datsuns – Ready, set, go
Fundet på albummet: Headstunts
Fra et generelt røvfedt rockalbum og med en pågående stil som sjældent set.

Veto – You are a knife
Fundet på albummet: There’s a beat in all machines
Rock, britpop og en ordentlig sjat fornyelse = Veto

Spleen United – 66
Fundet på albummet: Neanderthal
Rock? Pop? Dance? Anderledes men lækkert.

Natasja – One love (feat. Little Hero)
Fundet på albummet: Shooting Star
Velskåret reggae.

3 Doors Down- Feet in the water
Fundet på albummet: Let me be myself
Ingen videre fornyelse siden sidst, men lækker melodiøs rock straight up.

Bette Midler – Beast of burden
Fundet på albummet: The best Bette
Rolling Stones skrev måske nummeret, men Bette Midler sparker røv med det. Fuck Pink, Avril Lavigne og alle de andre duller – sådan her fyrer en rockdiva den af!

Guns N’ Roses – Better
Fundet på albummet: Chinese Democracy
Bedste nummer fra en ellers jævn udgivelse. Tænk at vi har ventet så længe på det…

Rock Nalle – Go’e gamle Fru Olsen
Fundet på albummet: Go’e gamle Fru Olsen
Fra den tid, hvor LPen havde sin storhedstid, men det er fand’me rock n’ roll i højeste potens. En fed rå stemme og glad i låget!

The Offspring – You’re gonna go far, Kid
Fundet på albummet: Rise and Fall, Rage and Grace
Drengerøvs-rock lige ud af landevejen!

Psyched Up Janis – New 5
Fundet på albummet: Swell
The Raveonettes har måske succes, men jeg glemmer ikke hvor det hele startede.

The Eagles – Hotel California
Fundet på albummet: MTV Second Night
“You can check out anytime you want, but you can never leave”.
Fantastisk nummer der stadig holder.

Glasvegas – Geraldine
Fundet på albummet: Glasvegas
Fremadstormende band og med en pragtfuld sound.
Man kan kun elske dette nummer.

Grant Lee Buffalo – Fuzzy
Fundet på albummet: Fuzzy
Drømmestemning og melankoli. Når jeg virkelig skal slappe af og bare have kvalitet. Jeg elsker det nummer.

Sylvester Larsen – Kære vismand
Fundet på albummet: Ska’ du være fræk?
Optimistisk rock på dansk. Et nummer alle bliver glade af.

Torben Steno & Johan Olsen – Hvorfor er jeg ikke død?
Fundet på albummet: Pligten kalder
Musik, kunst og en rasende god stemme.

Amy Winehouse – You know I’m no good
Fundet på albummet: Back to black
Det er meget muligt at kvinden er idiot, men hun har en helt unik stemme og laver lækker musik med bid og attitude.

Bruce Springsteen – Girls in their Summer Clothes
Fundet på albummet: Magic
Jeg er helt vild med Bruce Springsteen og elsker dette nummer, der får mig til at tænke på dengang jeg var teenager. Der var ingen grænser, alt kunne ske, solen skinnede og hvor var der dog mange dejlige piger! Ak ja…

Bruce Springsteen – Radio Nowhere
Fundet på albummet: Magic
Meget typisk Springsteen. Denne gang rock, men altid med et budskab.

Elvis Presley – Release me
Fundet på albummet: Viva Las Vegas
Hvis du tror du kender “The King” er, så er der kun en ting at gøre: Køb “Viva Las Vegas” og hør Elvis spille sit livs koncert. Det bedste af det bedste og du er aldrig mere i tvivl om at manden var et unikum!

Johnny Cash – Further up on the road
Fundet på albummet: A hundred highways
Manden, hvis buldrende tordenvejr af en stemme lyder så afsindigt indtagende, giver sit bud på en ældgammel klassiker og med stor succes.

Vetiver – The swimming song
Fundet på albummet: Thing of the past
Det lyder som klassisk folk-music fra Amerika med banjo og det hele, men hænger bare ved.

Nina Simone – My baby just cares for me
Fundet på albummet: Live at Montreux 1976
Divaen over dem alle. En fabelagtigt stemme lavet af engles harper. En ener. Unik.

Gasolin – Hva’ gør vi nu, lille du?
Fundet på albummet: Live i Skandinavien
Et band jeg aldrig kan glemme, og som har været med til at lægge grundstenene for min forståelse af musik. I en uforlignelig præstation med et nummer, som alle ganske givet kan synge med på og elsker.

Love Shop – Love goes on forever
Fundet på albummet: Go!
Dansk drømmepop jeg aldrig bliver træt af. Jens Unmacks messende stemme fylder hele rummet.

Papa Bues Viking Jazz Band – When the Saints go marching in
Fundet på albummet: Church concert
New Orleans-jazz når det er bedst. Helt speciel lyd, da koncerten er optaget i en kirke.

Tags: ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/playlist-dec-2008/

dec
07

The best song in the world – Tribute

Jeg har længe været meget glad for Tenacious D, og kender skam fint “Tribute”, som er en hyldest til den sang de selv spillede, da de besejrede djævelen i filmen “The Pick of Destiny”. Her er dog en udvidet og anderledes version af musikvideoen, der måske giver svaret på, hvilken sang Tenacious D egentlig mener er den bedste i verden. ..

(HINT: Det er Led Zeppelins “Stairway to Heaven”)

Tags: ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/the-best-song-in-the-world-tribute/

sep
18

Duke of Earl v.2

…og bedst som man troede at det ikke kunne blive meget bedre, så faldt jeg over den amerikanske a capella-gruppe “The Alley Cats”, som har specialiseret sig i at tage gamle klassikere op. De tager “Duke of Earl” under kærlig behandling ved denne koncert, og hold fast hvor kan de drenge bare synge! Især er jeg vild med bassen, men selvfølgelig også barytonen leverer en teknisk flot og respektfuld udgave af Gene Chandlers vidunderlige gamle hit

Tags: , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/duke-of-earl-v2/

sep
18

Duke of Earl

Først i 60erne trådte en ny ung kunstner frem på musikscenen, da Gene Chandler fulgte med doo-wopbølgen og fik sit gennembrud med det velnok verndeskendte hit “Duke of Earl”. Han var oprindelig medlem af “The Dukays” som han senere fik et samarbejde med igen, og de havde sammen skrevet og indspillet sangen, men da pladeselskabet umiddelbart kun kunne se en fremtid i Gene Chandler, så blev pladen udsendt kun i hans navn. Det var startskuddet til en flot karriere med over 30 hits på den amerikanske musikscene, men dog med “Duke of Earl” som den mest kendte.

Selv har jeg altid elsket det nummer, og for nyligt sad jeg og surfede på YouTube, hvor man ofte kan finde gode sange fra tidligere tider. Her faldt jeg over en live-udgave af nummeret, hvor Gene Chandler udfolder sin smukke baryton, så kvinderne besvimer i hobevis og mændene trods alt kniber en tåre. Det er lidt vildt at tænke på, at dette nummer er skrevet for godt og vel 50 år siden, og hvor er der bare meget sjæl i det…

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/duke-of-earl/

jul
23

Hallelujah (ukulele version)

Jeg bruger generelt en del tid på at læse andre folks blogs. Det er spændende at læse om andres tanker og liv, selvom man slet ikke kender dem. En af de blogs hvor jeg følger mest med er CAPAC, som skriver om f.eks. politik og livssyn, men især skriver han om musik. Han har bidraget med et YouTube-link, som jeg bliver nødt til at videregive til jer sølle stakler, som endnu ikke har fundet frem til hans blog.

Vi kender alle Leonard Cohens “Hallelujah”, nogle måske fra coverversionen i “Shrek”, men her er altså en anderledes udgave spillet på ukulele. Jeg synes det lyder overraskende godt, og det tilføjer ligefrem nummeret en ny nuance.

Tags: , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/hallelujah-ukulele-version/

jan
18

Mavis Staples

Lad mig med det samme understrege dette, så ingen nogensinde kommer i tvivl.
Jeg HADER forskelsbehandling af enhver art, og jeg synes racisme af en hver art er en side af ondskabens sande ansigt, men…
En ting kan vi altså ikke komme udenom, og det er at der altså er og bliver en forskel på at være farvet, og så ikke at være.
Jeg taler naturligvis ikke om kuløren i sig selv, for den er så evigt ligegyldig.
Næh, jeg taler i stedet om den musik og dans vi alle indeholder i vidt forskellige grader, men som alle trods alt indeholder.

Blegansigter som mig selv har masser af evner, men det er altså ganske umuligt for os at frembringe den samme musik, som f.eks Ray Charles, Louis Armstrong, Nina Simone og mange andre farvede har beriget vores verden med.
Der er en glød, en latter og noget uforklarligt ved sortes stemmer, som bare ikke kan efterlignes af andre end dem selv.

Jeg sad lige og lavede en ny playlist på computeren, og så havde jeg en af de aftener, hvor jeg lytter til alt muligt forskellig musik, for måske at være heldig at høre noget nyt jeg aldrig havde hørt før, og som jeg måske ville tage til mig og holde af.
Musik betyder ufatteligt meget i mit liv, og jeg tror ikke jeg kan leve længe uden.
I de perioder hvor det er sket at jeg har måttet undvære musikken, har jeg været nødsaget til at synge for mig selv, og det er virkelig ikke det samme.
Denne gang genfandt jeg et album med Mavis Staples, som jeg egentlig bare havde lagt til side for at gennemlytte ordentligt på et andet tidspunkt, men som jeg ikke havde større forventninger til, bortset fra at det var spændende at legenden Ry Cooder havde produceret det.

Det er et stykke tid siden at jeg sidst har haft en åndelig stærk oplevelse ved at høre musik – det er det der for mig kendetegner musik der nærmest går op i en højere enhed og bliver kunst – men med albummet “We’ll never turn back” kom Mavis Staples ind i min eksklusive samling af kunstnere der skiller sig ud som noget helt ekseptionelt.
Hun synger med en stærk, kærlig og lattermild stemme, der også bærer præg af smerte men stor indre styrke, og specielt nummeret “My own eyes”, der handler om undertrykkelse, vold og familiekærlighed kryber sig ind under huden på én og bliver siddende.
Jeg ved intet om hende, men det føles som om hun lige har fortalt mig sin historie, og det var ikke udelukkende rare minder, men alligevel sidder jeg nu med en fantastisk fornemmelse i maven.

Køb selv albummet, sæt det på et godt anlæg eller smæk hovedtelefonerne på, og luk så øjnene og lad dig forføre.
Mavis Staples – We’ll never turn back

Tags: , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/mavis-staples/

Flere indlæg «

» Nyere indlæg