Tags Arkiv: Naser Khader

aug
20

Burka eller ej?

Lara i burkaDe konservative er vågnet af deres ellers månedslange sommerdvale, og har fremsat et forslag, hvor de vil forbyde brugen af burka i Danmark. Forslaget er fremsat af Naser Khader, som ellers hævder at væres super-demokrat, og det støttes naturligvis af Dansk Folkeparti. Venstre har meldt sig imod forslaget, men alligevel har Statsministeren ham selv nedsat et udvalg, som så kan diskutere emnet i et stykke tid, ind til Dansk Folkeparti sætter dem stolen for døren. Som de plejer.

Selvom der næppe kan herske uenighed om, at burkaen, for den almene dansker, repræsenterer et kvinde-undertrykkende element i den muslimske verden, så virker det svært useriøst at ville vedtage en sådan lov. Der findes ingen officielle statistikker der underbygger dette tal, men det skønnes, at antallet af burkaklædte kvinder i Danmark er under 150. Man ønsker altså at lave en lov, så højest 150 kvinder forbydes retten til at vælge, om de synes at burkaen er en del af deres religion og personlighed – fuldstændig upåvirket af, at nogle bærer den frivilligt – om man kan forstå det eller ej. Man har stirret sig blind på burkaen, i stedet for at fokusere på hvordan man kommer kvinde-undertrykkelse til livs. Burkaen alene undertrykker ingen, men til gengæld undertrykkes mange kvinder helt uden at bære burka. De behøver heller ikke at være muslimer såmænd. Vi skal al form for undertrykkelse til livs, men hvorfor dog ikke tage fat ved problemets rod, i stedet for blot at plukke et enkelt blomsterblad?

Skulle man endelig fremføre et lovforslag der indebærer et forbud, så kunne man starte med at kigge på, om ikke alkohol burde forbydes. Mange menneskers liv ødelægges direkte eller indirekte af alkohol, men i stedet for at afhjælpe problemet, så har den siddende regering gjort alkohol billigere og nemmere at komme i nærheden af. Burde man ikke afhjælpe et reelt problem, i stedet for at føre symbolpolitik?

Tags: , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/burka-eller-ej/

jan
05

Enden på komedien?

Naser Khader har endelig set skriften på væggen, og melder sig nu ud af Ny/Liberal Alliance.
Han mener ikke at kunne stå inde for, at partiet står politisk hvor de gør, selv om han, som leder og stifter af partiet, ellers har topstyret Liberal Alliance i en grad, så selv Pia Kjærsgaard kigger ham over skulderen. Der har ikke været levnet plads til debat om partiets linie, hvilket har kostet dem dyrt i frafald blandt folketingsmedlemmerne. Udmeldingen kan derfor tolkes i den retning, at Naser Khader forsøger at udøve damage control på sin egen politiske karriere, der i sandhed også trænger til kunstig åndedræt, for at være i live efter næste valg. Tilbage efterlader han så et parti, der kun har tilbage at afvente øksens hug, og en Anders Samuelsen, der må føle sig svigtet og forrådt, men som i det mindste selv kan lægge en fast linie for partiets arbejde.

En anden politisk afhopper, den tidligere radikale Simon Emil Ammitzbøll, går den anden vej, og vil nu starte sit eget parti, der efter rygterne at dømme kommer til at hedde Borgerligt Centrum. Der har været rygter ude om, at den konservative afhopper Pia Christmas-Møller skulle være med, hvilket dog dementeres af hende selv. Ud fra Simon Emil Ammitzbølls tidligere udmeldinger, så vil partiet nok forsøge at lægge sig på den politiske midte, måske med en minimal højredrejning, hvilket jo åbenbart er kommet på mode. Derfor er partiets dannelse heller ikke specielt interessant, hvis ikke det var fordi Naser Khader meldte sig ud af Liberal Alliance, kun dagen før Simon Emil Ammitzbøll afholder pressemøde. Det er svært ikke at overveje, om der skulle være tale om en ny alliance mellem disse to, især deres politiske baggrund og holdninger taget i betragtning.

Måske er det altså alligevel ikke enden på komedien, men spørgsmålet er om det er starten på en ny?

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/enden-pa-komedien/

mar
28

Det kan også blive for meget

Jeg har i et stykke tid frygtet, at reaktionerne der uden tvivl ville komme oven på Geert Wilders’ propogandistiske dæmonisering af muslimer, nemlig filmen Fitna.
Selv har jeg allerede set filmen, og jeg kan sandt at sige ikke se at den overhovedet tjener et formål, med mindre man er typen der hylder ensidighed frem for sandhed.
Filmen fokuserer udelukkende på at udbygge skræmmebilledet af muslimske galninge, der lurer på at slå alle os vantro ihjel, og det er naturligvis noget Pia Kjærsgaard og hendes menneskefjendske og r……… kumpaner i Dansk Folkeparti støtter op om, omend de naturligvis dækker sig ind under ytringsfriheden, nøjagtig som de plejer.
Det betyder at selv Anders Fogh Rasmussen får en røffel, fordi han ikke gør det samme.

Rune Engelbreth skriver på sin blog, at Wilders film bruger de samme virkemidler og retorik, som nazisterne brugte under 2. verdenskrig, men hvor det dengang var jøderne det skulle gå ud over, så er det i dag muslimerne.
Ellers har intet ændret sig.
Nu har Naser Khader også set filmen, og han er til gengæld langt mere fornuftig at høre på, da han mener at folk er kloge nok til at kunne se, at denne film ikke er i nærheden af at afdække sandheden, men blot er lavet for at provokere.
Jeg håber at alle muslimer vil se sådan på filmen, for der er efter min mening ingen grund til at hidse sig op over den, da alle bør kunne se hvor hyklerisk Geert Wilders er, når han ikke samtidig afdækker hvordan kristne mennesker ligeledes kan fanges i at agere på samme vis.

Socialdemokraternes reaktion er da også i samme boldgade – her er hvad kultuordfører Mogens Jensen havde at sige:
- Man skal tilbage til Hitlers modbydelige nazipropagandafilm “Der ewige Jude” for at kunne beskrive Gert Wilders film ‘Fitna’. Vi mangler bare rotterne som billeder på muslimer. I et sandt orgie af modbydelige mord- og voldsscener gør Wilders alle muslimer til terrorister og mordere og byder i den grad op til direkte voldelig konfrontation.

Se filmen Fitna af Geert Wilders:
http://www.liveleak.com/view?i=7d9_1206624103

DF dækker sig ind under ytringfriheden:
http://politiken.dk/politik/article487920.ece

Anders Fogh Rasmussen får en røffel
http://politiken.dk/politik/article488013.ece

Naser Khader tror ikke der bliver ballade:
http://politiken.dk/indland/article488010.ece

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/det-kan-ogsa-blive-for-meget/

feb
19

Ny Ny Alliance

http://politiken.dk/politik/article473377.ece

Man må tage hatten af for Naser Khader og de få tilbageblevne i Ny Alliance, for de kæmper i det mindste for deres parti, modsat blandt andre vendekåben Malou Aamund plus nogle andre troløse sjæle.
Det kræver ellers ikke det store geni at forstå, at det ser ganske sort med fremtidsaspekterne for det purunge parti, men det er et udtryk for rendyrket optimisme i sand kongestil, når man sletter medlemsskabet for alle medlemmer, og håber at så mange som muligt vil melde sig ind igen.

Det er ikke til at sige hvordan det vil gå, men under alle omstændigheder får man ihvertfald renset ud blandt de mange medløbere der nødvendigvis må komme, når et nyt parti stiller sig frem med fornyelse og medmenneskelighed som hovedbudskaber.
At partiet på ingen måde har levet op til deres forpligtigelser må stå klart for enhver, og sandt at sige er der ingen grund til at tro på at Ny Alliance stadig lever som folketingsparti efter næste valg, men trods alt er de nu foregangsmænd for alle andre partier, hvor en del må formodes mest at være medlem af troskab mere end overbevisning.

Der er med andre ord fornuft og handlekraft i dette tiltag, på trods af at det næppe bliver mere end endnu et søm i ligkisten for Ny Alliance.
Roses skal de dog når de roses bør.

Tags: , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/ny-ny-alliance/

feb
06

Naser Khader fortsat…

Egentlig kunne jeg godt skrive et langt indlæg om Ny Alliance, men hvor ville ideen dog være i at bekræfte mig selv i mine tidligere udtalte dommedagsprofetier.
Der kan også nemt tærskes langhalm på den beslutning Gitte Seeberg (fornuftig og modig beslutning) og Malou Aamund (taburetklæberi og vendekåbe) tog, da de meldte sig ud af partiet.
Nuvel, Naser Khader har da også kastet partiet ud i en 180-graders vending i forhold til stort set alt de stod for, og er nu, ganske ufrivilligt dog, blevet et tragikomisk indslag i Danmarks politiske verden anno 2008, men det er måske unødvendigt at skrive mere om dem, da det efterhånden står åbenlyst for enhver at der er tale om en død sild, så i stedet har jeg kun at skrive:

I TOLD YOU SO!

Tags: , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/naser-khader-fortsat/

jan
24

Naser Khader og faldet fra tinderne

Endellig er det lykkedes for Naser Khader at komme ind i varmen:
http://politiken.dk/politik/article462377.ece

Man kan sige mange ting om Naser Khader, og det skal guderne vide at bl.a. jeg har gjort, men han er om nogen en meget omskiftelig mand.
Før valget var han med til at stifte dansk politiks nye friske pust, som havde sin fineste opgave i at bringe Dansk Folkeparti udenfor enhver form for indflydelse, og som ihvertfald ikke ville pege på Anders Fogh Rasmussen som statsminister, hvis ikke de fik nogle indrømmelser.
Indrømmelser fik Ny Alliance aldrig og heller ikke denne gang skal de forvente nogen, men alligevel har de lagt sig fladt på ryggen i mudderet, så Anders Fogh Rasmussen ikke får våde sko og skal til valg igen.

Naser Khaders store kæphest er flygtninge og asylansøgere og det liv, eller mangel på samme, de bliver budt i Danmark, og netop derfor var det meningen at Ny Alliance skulle stå i stærk kontrast til Dansk Folkeparti, der som de fleste ved ville foretrække at skibbe alle med forkert overbevisning og pigmentering ud på en ganske øde ø uden mad og chance for overlevelse – groft sagt.
Hvorfor, spørger man så sig selv, lader de så fortsat Dansk Folkeparti fortsætte deres usmagelige korstog, når de ellers havde chancen for at sætte en stopper for det.
Selv udtaler Ny Alliances femme fatale Jørgen Poulsen at de på ingen måde frygter et valg og at “Helt ærligt, så gik vi gerne ud og mødte vælgerne på lige præcis det her spørgsmål”, selvom stort set alle andre normalt tænkende mennesker godt kan få øje på det modstridende i denne udmelding, når de netop har støttet en asylaftale der giver asylansøgere dårligere vilkår, end hvis de havde støttet op om Pia Christmas-Møller og oppositionen.

Den store forskel imellem de to aftaler er jo ikke mest selve indholdet, men mere hvilke partier der står bag, og hvem der kan forventes at mene det lige så godt som Ny Alliance, og her vælger de altså at lave en aftale med Dansk Folkeparti, som åbenlyst var det dårligst mulige valg.
Dernæst kommer Venstre, som i al den tid de har siddet på tronen har stået for en superegoistisk politik, der mest af alt har gået ud på at rige kunne rage så meget til sig som muligt, og det kan næppe forventes at de lige pludselig er begyndt at hylde så sociale principper som at passe på vores medmennesker – det skulle da være noget helt nyt…

Alt i alt er der efterhånden kun tilbage at konstatere, at selvom Ny Alliance sidder med ved et forhandlingsbord, så er løbet kørt for dem inden længe.
De har endnu engang svigtet deres såkaldte idealer og vist sig som dybt utroværdige, og stifterne, og især Naser Khader, bør spørge sig selv om det var prisen værd, når alt de fik ud af det, var at sidde med ved de stores bord ved blot et gæstevisit.
Det store spørgsmål er om ikke de kunne have udrettet langt mere ved at have støttet Helle Thorning-Schmidt under sidste valg, og derved have haft støtte af partier med en social samvittighed, fremfor at lade sig styre af de stemme-spekulanter som regeringen gang på gang har vist sig at være.
Som Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg gav hinanden fælles hånden på at kæmpe sammen for et bedre Danmark, da har de nu ganske kort tid efter allerede skrevet deres gravskrift og vil næppe blive savnet.

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/naser-khader-og-faldet-fra-tinderne/