Tags Arkiv: Politik

sep
04

En politiker må sådan spare…

Ofte ser man ved nedskæringer og effektiviseringer, at politikerne står på den ene side og siger, at folket på gulvet godt kan løbe lidt stærkere, og at de har rigeligt gode arbejdsforhold. Den rolle er de nødsaget til at tage på sig i økonomiens navn. På den anden side står de mennesker som besparelserne går ud over og river sig i håret, da de skal se konsekvensen på nærmeste hold, f.eks. ved at de får mindre tid til at passe de samme og måske endda flere opgaver. Nogle steder mister de også nogle af deres kollegaer, hvis arbejdsopgaver de så må overtage.

Det er ikke nogen nem situation som politiker at stå i. De er også mennesker, men med et helt andet og større ansvar på skuldrene. De skal tage tunge beslutninger baseret på økonomiske beregninger, som de ikke nødvendigvis selv er herrer over. Nogle gange er det bare svært ikke at tænke på, om politikerne egentlig er klar over konsekvenserne af deres handlinger. Nok kan de aflæse besparelserne på et stykke papir, og de kan f.eks. se normeringen af børn per voksen i børnehaverne stige grundet deres politiske beslutninger. Men de mærker ikke hverdagens gøremål tage til i antal og de føler heller ikke børnenes voksenafsavn forværres. De hører personalets og forældrenes kritiske røst til de politiske møder, men mærker ikke på samme måde modløsheden brede sig, når børnenes yndlingspædagog/medhjælper fyres, og der endnu engang skrues ned for aktiviteterne, så børnepasningen efterhånden tangerer børneopbevaring.

Kender politikerne overhovedet til den verden som de er øverste chef for? Sådan tror jeg mange af de berørte af besparelser tit har spurgt sig selv om. Har de overblik over hvad en pædagog egentlig får dagen til at gå med? Hvad med en SOSU-assistent? Kender de til den tid og flid der ligges i de forskellige opgaver? Kender de til den betydning det har nu og på sigt, at skolelæreren dårligt har mere end et minut til hver enkelt elev i klassen? Ofte tvivler jeg.

Hvad kan man så egentlig gøre ved det problem? Svaret har ulmet i baghovedet på mangt en ansat i det offentlige, og det kan undre at denne del af en måske god løsning aldrig er blevet taget mere seriøst. I mange store virksomheder er det således, at de ansatte på kontoret en gang om året bliver sendt en uge i produktionen, således at de  bliver bekendte med arbejdsgangen og arbejdsbyrden i løbet af en dag. På den måde lærer de at tale samme sprog, hvilket i sidste ende vil gavne samarbejdet. Samme løsning kan sagtens overføres til det offentlige. En undervisningsminister skal naturligvis på et årligt praktikophold af en f.eks. en måneds varighed på en vilkårlig skole, så det er til at mærke hvorfor 30 elever i klassen er alt for mange. Tid har de jo jævnfør deres lange sommerferie. Medlemmerne af social-og sundhedsudvalget i kommunen skal naturligvis ude at prøve virkeligheden på forskellige institutioner, så de ved hvad der rører sig og ser hvor problemer egentlig er. Besparelser kan jo også handle om optimering frem for effektivisering. Effektivisering handler oftest om at finde laveste fællesnævner, så alt er ens og ingen har det bedre end andre. Fokus bør være på optimering. Hvordan gør vi tingene bedre, samtidig med at vi kan spare penge?

At være politiker er at være folkets tjener. Det er ikke et kald eller et fedt job. Det er ikke et chefjob for en stor gruppe ansigtsløse dukker. Det er et tillidshverv for en masse mennesker med børn, forældre og følelser. Det er et kæmpe ansvar og det skal tages alvorligt. For at tingene kan fungere til alles tilfredshed, så er politikerne også nødt til at vide hvad de har med at gøre. Så kære politikere. Tag denne løsning til jer, så vil vi måske endelig alle kunne tale samme sprog. Tilliden til jer vil givetvis stige betragteligt.

Tags: , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2011/politik/en-politiker-maa-saadan-spare/

apr
03

…og vi siger hej-hej til Karen!

I forbindelse med Anders Fogh Rasmussens afgang som statsminister er det forventeligt, at Lars Løkke Rasmussen vil rokere på ministerposterne, og én af dem der i så fald ville sidde yderst på taburetten er Karen Jespersen, såkaldt Velfærdsminister fra Venstre. Sikkert af samme grund vælger hun nu selv at forlade posten, og det er nok klogt det samme. Det er tænkeligt at hun fik valget mellem fyreseddelen eller en trods alt knap så ydmygende selvvalgt retræte, og for Karen Jespersen var valget sikkert nemt.

Karen Jespersen er oprindeligt opvokset i den socialdemokratiske verden, og var i mange år en frontfigur, men i den nuværende udgave af politikeren minder hun mere om Pia Kjærsgaard. Karen Jespersen har ellers haft et spændende arbejdsområde, hvor hun netop kunne bruge sine socialdemokratiske kompetencer, men i stedet har hun brugt tiden på at blande sig i anliggender udenfor hendes område, og specielt hendes gentagne angreb på indvandrere og folk med et andet religiøst synspunkt end kristent vil blive husket. En eventuel fremtid i dansk politik ligger ganske afgjort ikke i Venstre, men spørgsmålet er om ikke Dansk Folkeparti ville være interesseret i den erfarne politikers synspunkter, og ganske givet også hendes trofaste vælgerskare. Tiden kunne godt være inde til endnu et hamskifte, men denne gang et mere indlysende af slagsen.

Nu er der tilbage at afvente hendes næste skridt. Vil hun fortsætte i politik, eller trækker hun sig endegyldigt tilbage? Imens kører Cirkus Løkke, og mon ikke vi kan forvente, at ihvertfald Birthe Rønn Hornbech får det samme tilbud som Karen Jespersen.

http://politiken.dk/politik/article684133.ece

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/og-vi-siger-hej-hej-till-karen/

apr
02

Snart ny regering?

Det lader til at være en offentlig hemmelighed, at Anders Fogh Rasmussen inden længe vil få tiltusket sig stillingen som NATO-chef. I 8 år har han styret Danmark med hård hånd, og har været med til at omdanne Danmark til et mistroisk kontrol-samfund, der hellere end gerne tramper på de svageste i samfundet, samtidig med at de rigeste forgyldes. Alligevel er han det bedste kort VKO-regeringen har på hånden, og de kan forestilles at rive deres hår af i totter af bare ængstelse for hvad fremtiden kan bringe – en fremtid uden deres styrmand og lederfigur.

VKO står i meningsmålingerne til at tabe en valgkamp på nuværende tidspunkt, og dette forbedres ikke ved, at Lars Løkke Rasmussen er eneste bud på en arvetager. Han har længe stået klar som kronprinsen, men nu hvor han endelig ser ud til at blive konge, er hans image mere skrammet end holdbart er. Han har for mange lig i lasten, og vil næppe være manden der kan samle et flertal, der kan sikre en fortsat regering med Venstre i spidsen. Dermed kimes der til regeringsskifte, da oppositionen står stærkere end længe set, og spørgsmålet er hvor længe der går, inden der fløjtes op til en ny valgkamp. Danmark trænger tydeligt til luftforandring, og politisk set går vi ihvertfald et spændende forår i møde.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/snart-ny-regering/

jan
20

Slut på et terrorregime

USAs farligste mand har nu forladt posten som præsident.

Et længe ventet farvel til George W. Bush.
Et hjerteligt velkommen til Barack Obama.

Tags: , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/slut-pa-et-terrorregime/

jan
09

Sammenblanding af kultur og religion

Bertel Haarder udtaler til Politiken, at han mener at Fadervor er en del af den danske kulturskat, og at alle skoler burde overveje kraftigt at indføre morgensang og Fadervor som et fast ritual i skolens hverdag. Udtalelsen kommer ovenpå en sag fra Nørre Nissum, hvor skolelederen afviste at undtage elever fra skolens morgensamling, hvor Fadervor indgår.

Udtalelsen er mildt sagt uheldig, da han dermed underkender danskernes ret til frit valg af religion. Ved at genindføre Fadervor som ritual fjendtliggører man alle andre trosretninger end den kristne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Uanset om man bryder sig om andre religioner eller ej, så er det kun rimeligt at der gives lige så meget plads til at være f.eks. muslim, som til at være kristen. Det er et personligt valg, som bør og skal respekteres. Tvinger man skolebørn til at bede Fadervor, så giver man samtidig også udtryk for at skolen udelukkende er kristen og ikke andet, hvilket er meget lidt forenelig med begrebet “Den rummelige folkeskole”, hvor man ønsker at der skal være ligeværdighed og plads til alle. Det må som udgangspunkt forventes, at folkeskolen hverken har et politisk eller religiøst udtryk, og udelukkender tjener som center for viden.

Morgensang er en god måde at samle skolen på, og er rigtigt nok en del af vores kultur, men at folkeskolen stadig har til opgave at indoktrinere eleverne til den kristne tro er et levn fra fortiden, som ikke tjener noget formål. Tiden er forlængst løbet fra den opfattelse, og udtalelsen stiller spørgsmålstegn ved om tiden også er løbet fra Bertel Haarder. At folkeskolen kunne trænge til at vende tilbage til nogle af sine gamle værdier eller alternativt opfinde nye, kan der ikke herske tvivl om, da respekten for lærerfaget ganske tydeligt for alle er forsvundet ud i den blå luft, men religion kan højest bruges til indskrænkning af folks personlige frihed, og har intet med respekt og læringskultur at gøre.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/sammenblanding-af-kultur-og-religion/

jan
05

Enden på komedien?

Naser Khader har endelig set skriften på væggen, og melder sig nu ud af Ny/Liberal Alliance.
Han mener ikke at kunne stå inde for, at partiet står politisk hvor de gør, selv om han, som leder og stifter af partiet, ellers har topstyret Liberal Alliance i en grad, så selv Pia Kjærsgaard kigger ham over skulderen. Der har ikke været levnet plads til debat om partiets linie, hvilket har kostet dem dyrt i frafald blandt folketingsmedlemmerne. Udmeldingen kan derfor tolkes i den retning, at Naser Khader forsøger at udøve damage control på sin egen politiske karriere, der i sandhed også trænger til kunstig åndedræt, for at være i live efter næste valg. Tilbage efterlader han så et parti, der kun har tilbage at afvente øksens hug, og en Anders Samuelsen, der må føle sig svigtet og forrådt, men som i det mindste selv kan lægge en fast linie for partiets arbejde.

En anden politisk afhopper, den tidligere radikale Simon Emil Ammitzbøll, går den anden vej, og vil nu starte sit eget parti, der efter rygterne at dømme kommer til at hedde Borgerligt Centrum. Der har været rygter ude om, at den konservative afhopper Pia Christmas-Møller skulle være med, hvilket dog dementeres af hende selv. Ud fra Simon Emil Ammitzbølls tidligere udmeldinger, så vil partiet nok forsøge at lægge sig på den politiske midte, måske med en minimal højredrejning, hvilket jo åbenbart er kommet på mode. Derfor er partiets dannelse heller ikke specielt interessant, hvis ikke det var fordi Naser Khader meldte sig ud af Liberal Alliance, kun dagen før Simon Emil Ammitzbøll afholder pressemøde. Det er svært ikke at overveje, om der skulle være tale om en ny alliance mellem disse to, især deres politiske baggrund og holdninger taget i betragtning.

Måske er det altså alligevel ikke enden på komedien, men spørgsmålet er om det er starten på en ny?

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/enden-pa-komedien/

dec
03

Nu rykker Socialdemokraterne?

Pernille Rosenkrantz-TheilMed Pernille Rosenkrantz-Theils indmeldelse hos Socialdemokraterne er der nu håb om, at de endelig vil rejse sig til fordums storhed, og føre an i kampen om at få afsat den siddende regering. Vi kan ikke komme uden om, at Socialdemokraterne i lang tid endnu vil være flagskibet for den røde blok, og det er derfor vigtigt at få vækket dem af deres årlange dvale, der har været stærkt medvirkende til at tegne den røde blok som en svag opposition. Hvis nogen kan gøre det, så er det Pernille Rosenkrantz-Theil, og jeg forventer at Helle Thorning-Schmidt både får kam til sit hår, men også en super sparringspartner og kollega. Jeg savner hende hos Enhedslisten, men glæder mig over hendes politiske comeback.

http://politiken.dk/politik/article607080.ece

Tags: , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/nu-rykker-socialdemokraterne/

nov
01

Definitionen på et velfærdssamfund

Jeg er desværre ude af stand til at huske navnet, men forleden lyttede jeg af vanvare til et program i radioen. Jeg tror at det var på P3. I hvert fald var det en politiker af en art der blev interviewet, og så husker jeg at det var en kvinde, som vistnok holdt sig til enten SF eller de Radikale. Undervejs i interviewet blev der bl.a. spurgt ind til ordet velfærd, hvor efter hun replicerede en definition, som enkelt og uhyggeligt præcist udtrykte den selv samme opfattelse som jeg selv har:

“Velfærd er det sikkerhedsnet vi spænder under de svageste i samfundet”.

Kan vi se os selv i spejlet og hævde, at det passer på vores samfund?
I don’t think so…

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/definitionen-paa-et-velfaerdssamfund/

okt
27

Når tro bliver en synd

http://politiken.dk/udland/valgiusa/usanyheder/article589090.ece

Når man en dag tror så meget, at man er parat til at slå andre mennesker ihjel for sin sag, så er man fortabt. Så har jeg svært ved at se, at der nogensinde kan være en vej tilbage. Hvordan kan man nogensinde tro, at det er det hele værd? Hvordan kan man overhovedet bilde sig selv ind, at man gør verden til et bedre sted, når alt man gør er at sprede død og ødelæggelse?

Udsigten til en sort mand som den mægtigste mand i verden glæder mig i kærlighedens og lighedens navn usigeligt, men jeg frygter også hadet og hvad det kan føre med sig. Verden er SÅ perpleks!

Tags: , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/crazy-world/naar-tro-bliver-en-synd/

sep
04

Forskellige opfattelser af velfærd

Vi kender det alle sammen godt. Vi siger et ord og mener én ting med det, mens det bliver fejlopfattet af en anden part, der har en anden opfattelse af ordet. Sådan har jeg det med ordet velfærd. Regeringen er i dette tilfælde den anden part.

I min verden handler velfærd om, at vi alle har det godt, og at vi alle har fri og lige adgang til f.eks. sundhedsvæsen, børnepasning og sociale ydelser. Velfærd er med andre ord en anordning der skal sikre, at alle som minimum er sikret at kunne leve et tåleligt liv, uanset hvilke omstændigheder man er i. Det er den korte version af det, men sådan ser jeg altså på det.

Regeringen har en anden opfattelse af ordet velfærd. For dem er velfærd af en materialistisk art, hvor det i virkeligheden gælder om rage mest muligt til sig. Her er det vigtigere at kunne bryste sig af rigdom og status. Det sociale spiller ikke nogen større rolle, for i deres verdensbillede er “enhver sin egen lykkes smed” som ordsproget jo siger. Det er altså op til en selv om man kan bære Gucci med stil og spise kaviar med de store, eller om man skal rode efter mad i andres skraldespande. Jeg er sikker på at denne tankegang gav mening i nybygger-tiden, hvor alle havde svært ved at få mad og drikke til at strække, men i dette moderne land med så store rigdomme, så føles det som en uforklarligt klam fornemmelse ned af ryggen, at mange mennesker stadig nægter at påtage sig et socialt ansvar for andre mennesker.

I min hjem-kommune, lige som i de fleste andre kommuner i landet, lægges der op til store nedskæringer i især den sociale sektor (kilde: Fyens Stiftstidende), samt forhøjelser af skatten. Dette kommer som resultat af regeringens stramme greb, men på trods af løfter om opprioritering af f.eks. nedslidte skoler, så ser vi lige nu eksempler på at regeringen skyndsomt fralægger sig ethvert ansvar, således at det kan synes som om, at det udelukkende er kommunerne der ikke placerer deres økonomiske midler rigtigt. Problemet er jo bare at pengene godt nok er der, men kommunerne har fået forbud imod at bruge dem grundet anlægsstoppet. I kommunerne vil man gerne bygge nyt for at komme pladsmangel i institutioner til livs, og man vil gerne opgradere de nedslidte skoler, men regeringen frygter for den overophedede økonomi, hvilket ellers ikke harmonerer særligt godt med, at velfærdsminister Karen Jespersen gerne giver penge til et vandkulturhus i Herning, når der er store problemer med skimmelsvamp på flere skoler.

Dette udstiller meget klart hvad regeringen finder vigtigst. Status må for alt i verden komme før det sociale aspekt, og selvom alle vel kan forstå at vi ikke kan bruge penge vi ikke har, så virker det kuriøst at det ikke er noget problem at fyre små 100 millioner af på kulturen, mens børn til gengæld skal undervises i skimmelsvamp-befængte lokaler. Hvor gik det galt med perspektiveringen? Det er her at ordet velfærd igen kommer ind i billedet, for prioriterer man velfærd, så går man vel også automatisk ind for, at vi skal passe så godt som overhovedet muligt på vores medmennesker? Regeringen kan sagtens spilde milliarder af kroner på en Femern-forbindelse som ingen af os i virkeligheden vil have, for det er jo et prestige-projekt som man vil kunne blive husket for mange år ud i fremtiden, men der er ingen prestige at hente i, at skoleleverne slipper for at kommer hjem med lungebetændelse og det der er værre. Velfærd er for regeringen udelukkende et spørgsmål om ussel mammon og intet andet. Det er sørgeligt men også sandt.

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/forskellige-opfattelser-af-velfaerd/

Flere indlæg «