Tags Arkiv: Politiken

apr
22

De Konservative og uligheden

I disse tider, hvor social velfærd efterhånden er noget man må kigge langt i vejviseren efter, så er de Konservative på krigsstien med et forslag, der bl.a. handler om at folk selv skal til pengepungen, hvis de ønsker at komme en tur til lægen eller låne en bog på biblioteket.
http://politiken.dk/politik/article498272.ece

Dette forslag kommer efter en længere periode, hvor de Konservative har været med-katalysator for at øge den sociale og økonomiske ulighed i samfundet, og hvor de fattige aldrig har været fattigere, og de rige aldrig rigere.
Dette forslag er blot endnu en milesten i de Konservatives kamp for at genopfinde klasseopdelingen i samfundet, så vi kan dele folk ud i A- og B-hold, hvor eliten end ikke ænser folkene på jorden.
De rigeste i samfundet kommer aldrig til at bekymre sig om, hvorvidt de har råd til at gå til lægen med den smerte de har haft i maven i et par dage nu, for det vil blot være småral for dem at skulle betale.
Men hvis vi skal kigge på den anden ende af skalaen, og det bør og skal vi altid, hvad skal der så ske med den enlige mor med 3 børn, hvor de alle hver især skal igennem en omgang med f.eks. mellemørebetændelse, hvor de først skal undersøges ved lægen, så på apoteket efter penicilin, og senere en tur til ørelægen, for at få tjekket at alting er som det skal være igen?
Ignorerer vi da blot vores sociale ansvarsfølelse og lader problemet være hendes?

Det forekommer pudsigt at ville have brugerbetalt lægebesøg i disse tider, hvor folkesundheden debateres så ivrigt, og hvor ikke så få mennesker er overvægtige og i farezonen for at udvikle diabetes.
Skræmmebilledet over dem alle, også i denne forbindelse, kommer fra USA, hvor fede mennesker uden sygesikring fylder gadebilledet i langt de fleste byer, og det burde stå klart for enhver, at det er dette scenarie vi for alt i verden skal undgå, men det betyder samtidig også at vi er nødt til at gøre en ekstra indsats, også på det økonomiske område, og så vil det være katastrofalt at skære den gratis lægebistand væk, blot for at vi kan spare en smule i skat.

Det er en kendt sag at folkesundheden i USA er på et historisk lavdepunkt, og det skyldes bl.a. den økonomiske model man kører med, hvor folk selv skal betale for at blive behandlet.
Det betyder at mange mennesker lader være med at tage til lægen, trods det at de behøver den hjælp de kan få, men det er dyrt at blive behandlet, og så vil mange mennesker hellere spare de penge, og bide smerten i sig – læs evt. mere her.
Det samme må forventes at gentage sig her i Danmark, hvor regeringen har gjort sit for øge uligheden, og hvor flere mennesker end set i mange år lever under fattigdomsgrænsen.
Grunden til at vi lever med et så højt skattetryk er jo netop, at vi ved at pengene går til, at der er folk der kan tage sig af os når vi kommer noget til, og så kan vi bedre leve med ikke at have råd til højrebsbøffer og kaviar, når blot vi er sikrede ved sygdom.

Hvad angår børnechecken, som jo også bliver diskuteret i artiklen, så er der kun at konstatere, at Danmark aldrig bliver et lige land for alle, hvis vi hele tiden insisterer på at gøre forskel på folk.
Selvfølgelig finder de fleste de upassende, at mennesker med en høj indkomst modtager penge fra staten som de ikke har brug for, men hvis vi skal have en lige tilgang til midler og muligheder, så må dette gælde uden undtagelse.
Man burde i stedet overveje, om det kunne være en mulighed at lave en sådan anordning, at folk selv kan melde børnechecken fra, hvis de mener ikke at have brug for den
I så fald vil være op til folks samvittighed om de ønsker at modtage den – det kunne måske være et skridt imod at elite-danskerne igen fik en socialbevist samvittighed.

Engang var Danmark kendt for at være at være et land, hvor vi tog os af hinanden og behandlede hinanden ordentligt. I dag er det svært at sætte ord på hvor medmenneskeligheden og næstekærligheden blev af, men det kan ihvertfald konstateres at den ikke findes hos de Konservative, da alt man finder der er hovmod og egoisme – de har nok i sig selv.
Det passer med at jeg også snart har fået nok af dem…

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/de-konservative-og-uligheden/

mar
25

Kongen leve – ud med pakket!

Til stadighed formår Venstre og Konservative at sætte nye standarder for lavmålet i debatten omkring indvandrere.
Nyeste forslag fra Søren Pind foreslår at udlændinge kan udvises af landet hvis de bærer ulovlige skydevåben, hvilket jo lige er noget for den ellers aldeles usynlige justitsminister Lene Espersen, der mere end gerne vil smide så mange ud af landet som muligt.

På denne måde formår Søren Pind og Lene Espersen yderligere at fremmedgøre og kriminalisere indvandrere, og den er medierne da også med på.
I virkeligheden er det et fåtal af indvandrere der går rundt med våben på sig, men gad vide om dette er gået op for den ældre dame over 65, som i forvejen stoler fuldt og fast på Pia Kjærsgaards superspin, der har hjernevasket folk til at tro det værste om folk med anden hudfarve end helt lys?
Man siger jo at en løgn biver en sandhed hvis bare den gentages ofte nok, og derfor tror mange folk også at indvandrere generelt er mere kriminelle, arbejder mindre, snyder i skat og åbenbart bærer våben døgnet rundt, og da pressen efterhånden har tabt enhver form for journalistisk integritet og skriver alt der kan give en god overskrift, så er det blevet en hellig sandhed, selvom vi, når vi tænker os om, godt ved at dette på ingen måde er sandt.

Et rigtigt godt eksempel på dette er sagen om det 16-årige avisbud, der jo var en dreng af tyrkisk oprindelse.
Her viser politikernes dobbeltmoral sig i et ulideligt klart lys, for der er ingen stemmer i at stå frem og beklage denne drengs død, for det var jo helt omvendt af hvad medierne helst vil skrive om, og det får jo ikke nogen udlændinge smidt ud af landet.
Det oser langt væk af racisme, når man ikke ønsker at udtale sin støtte i denne situation, og kun Enhedslistens Mikkel Warming har mod og mandshjerte nok til fortælle i offentligheden, at også denne sag bør under en grundig efterforskning.
Jeg savner blot at det er landspolitikerne og ikke en socialborgmester, der skal komme med sådan en udmelding.

Den helt store problematik i dette er, at debatten burde handle om at få bekæmpet bandekriminalitet, men i stedet handler det nu udelukkende om hvordan vi slipper af med så mange multietniske dansker som overhovedet muligt, og dette for enhver pris.
Hvis man ville af med banderne, så fokuserede man rigtigt nok på våbene, men ikke på hvem der gik rundt med dem.
Det er en kendt hemmelighed at f.eks. rockerne også har deres omgang med våben og stoffer, men dem rammer man overhovedet ikke ved disse forslag, så hvorfor dog ikke kalde tingene ved deres rette navn, og sige at man ønsker et Danmark kun for hvide danskere, for det er jo i virkeligheden sagen – pinligt men sandt!

Det burde være lovkrav at politikere altid talte sandhed – jeg er så træt af deres løgne og halve sandheder.
Jeg er også træt af, at Socialdemokraterne ligeledes synes dette er en god ide.
Medmenneskelighed og social samvittighed var engang deres mantra, men i dag har de intet fornuftigt at byde på, og deres leflen for regeringen støder dem kun endnu dybere i afgrunden – vil de bare være det ny Venstre, så skal de slås med Ny Alliance om pladsen…

Tags: , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/kongen-leve-ud-med-pakket/

feb
28

Ytringsfrihed… tør du?

Flemming Chr. Nielsen har i Politiken en kronik omkring ytringsfrihed, men angriber den på en lidt anden vis end vi er vant til.
Læs den og spørg dig selv: Hvad er ytringsfrihed og bruger jeg den egentlig rigtigt?

http://politiken.dk/debat/kroniker/article476889.ece

Tags: , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/ytringsfrihed-t%c3%b8r-du/