Tags Arkiv: Racisme

maj
31

Hvilket Danmark vil du have?

I forbindelse med folketingsvalget til EU har der været meget postyr omkring en enkelt kandidat, nemlig Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som har ført sig frem med et slogan således lydende: “Gi’ mig Danmark tilbage”. Man kan altid diskutere, om ikke det slogan er tyvestjålet fra den valgplakat_df_mmafdøde sangerinde Natasja, men faktum er, at ingen har eneret til den sætning, ej heller andre sætninger, og så er den diskussion vel egentlig ikke længere.

Næh, straks er det mere interessant at reflektere over, hvad Morten Messerschmidt egentlig mener med den sætning. Min umiddelbare tanke var, at Morten Messerschmidt og resten af Dansk Folkeparti er mest interesserede i at komme tilbage til de gamle dage, hvor en bøsse var noget man gik på jagt med, og hvor man kunne sige neger højt, da de alle alligevel befandt sig på den anden side af kloden, og blev opfattet som urmennesker uden nævneværdig intelligens. Det drejer hurtigt tankerne hen på Morten Korch og lignende glansbillede-fremstillinger af Danmark for år tilbage, og det stemmer meget godt overens med, at DFs kernevælgere er godt oppe i alderen, og kan lide den slags film – undskyld genereliseringen. Ser man bort fra den del der omhandler homoseksuelle eller folk med en anden hudfarve, så er det jo heller ikke en usympatisk tanke at ønske sig et andet Danmark – blot er den urealistisk. Men langt hen af vejen vil jeg give dem ret, for der er andet et Danmark jeg ønsker mig, men det skal jeg komme ind på senere.

Meningen med det slogan kan dog også være en anden. Af mange forskellige og gode grunde er flere danske partier imod EU og Danmarks medlemsskab af denne sammenslutning, og det skyldes den store magt EU er i stand til at udøve overfor vort lille land. Vi danskere er jo vante til, at vi er vore egen herrer, og tager gerne sværdslag for at slås for vores ret og overbevisning, og det er ikke nemt at være underlagt regler man ikke synes om. Dansk Folkeparti er et af disse partier, og selvom hovedpersonen i dette blogindlæg stiller op for at blive valgt til EU, så er hans mildest talt heller ikke begejstret for ordningen. Når man nu stiller op til EU og ikke bryder sig om det, så kan det slogan også se som et udtryk for, at man vil have Danmark ud af EU og et mere frit Danmark tilbage. Den tror jeg dog ikke på.

Ros bør i øvrigt gives når den er fortjent, og jeg må indrømme at Morten Messerschmidt har ramt plet med sin plakat. Ved at tage et valgssprog Morten Messerschmidt-plakar efter grafittisom umiddelbart repræsenterer det modsatte af DF (jvf. Natasjas sang) og gøre det til hans eget, endda mere end DFs andre kandidater, så har han fået skabt så meget opmærksomhed omkring sig selv, at han huskes af langt de fleste vælgere, når de skal sætte deres kryds. Den slags er guld værd i en valgkamp, da vælgere uden politisk tilhørsforhold ofte stemmer på den de bedst husker. Det er virkeligt flot valgspin, og for det fortjener DF ros.

Ros kan jeg dog ikke give, når jeg skal beskrive Dansk Folkepartis menneskesyn. Førhen påstod partiet i det mindste at tale de ældres sag, men da denne sag åbenbart er gået i glemmebogen, så er der kun indvandrer-debatten tilbage for dem, og der taler de med en hårdhed og umenneskelighed, som kun vækker kulde og had. Had er blevet deres lod. Intet er dem mere helligt, og de taler om muslimer som om de var umennesker, der udelukkende ønskede at slå vantro danskere ihjel, så snart de fik chancen.De muslimer jeg kender elsker det danske demokrati, og ønsker ingen religionskamp. De vil blot leve i fred, og lade andre folk tro hvad de vil. Dansk Folkeparti har skabt en falsk fjende, og nu ser folk spøgelser alle steder. Partiet bringer intet positivt med sig, og det er faktisk min største anke imod dem. Bidrog de i det mindste med noget godt, så var der måske håb, men de taler udelukkende til den indre svinehund og danskerne er alt for lydhøre. De bringer splid grundet hudfarve og tro. Måske er de ikke selv racister – jeg kender ikke deres personlige overbevisninger medlemmerne imellem – men deres handlinger og ord bringer racisme og ondskab op i folk. De vil gerne have fælles værdier påstår de, men kun hvis det er deres egne, og de tror at tolerance kun gælder den ene vej. Deres generelle menneskesyn lader ihvertfald meget tilbage at ønske.

For at vende tilbage til et tidligere punkt i dette indlæg, så vil også jeg gerne have mit Danmark tilbage. Når jeg skriver om Dansk Folkepartis menneskesyn, så har det at gøre med, at menneskesyn er dét der er galt med Danmark. Min barndom fortæller en del af historien, og er en beskrivelse af, hvor hurtigt verden kan ændre sig. Tingene er gået meget stærkt de sidste 20 år.

I min barndom skete det i folkeskolen, at der var slåskamp drengene imellem, for hierakiet har altid DF og ytringsfrihedbrug for tilpasning. Dengang betød slåskamp, at man skulle have den anden ned at ligge, og så var man egentlig vinder af den kamp. Det var kun meget sjældent at man slog eller sparkede for alvor, så dysten antog mere skikkelse af en styrkeprøve. Selvom folk også kunne være onde for 20 år siden, så har ondskaben taget en helt anden størrelse i dag, hvor man går til yderligheder for at såre hinanden. Slåskampe i folkeskolen kan i dag godt ende ud i, at de involverede står og sparker hinanden i hovedet, selv når modstanderen forlængst har overgivet sig. I dag har man kniv med i byen, og en pige der førhen var en “dum tøs” er i dag en “fucking bitch”. Med andre ord er respekten for andre mennesker på hastigt tilbagetog, og et parti som Dansk Folkeparti har været kraftigt medvirkende til denne udvikling med deres sprogbrug og syn på indvandrere. Tonen i deres debatter er hård og rå, og alt undskyldes med ytringsfrihed, som om at man så må sige hvad man vil. Det er slet ikke det ytringsfrihed handler om.

Det Danmark jeg gerne vil have er et land, hvor man behandler hinanden ordentligt. Jeg vil ikke forholde mig til hvor mange der må indvandre, for det er í virkeligheden ikke interessant, men blot appellere til, at de mennesker der er i landet kaldes danskere, og behandles herefter. Vi skal ubarmhjertighed og racisme til livs, og lære at respektere, at folk kan have en anden overbevisning end én selv, og stadig være vor venner. Jeg ønsker ikke en masse regler, men at folk i stedet tænker sig om, inden de slår eller mobber. Det kan opsummeret meget kort: Jeg ønsker at danskerne begynder at tænke lidt næstekærligt igen, for næstekærligheden er næsten helt væk i vort samfund, og det kan et af verdens mest udviklede samfund slet ikke være tjent med.

Jeg vil gerne have danske værdier. Ordentlige værdier. Bare ikke de samme som Dansk Folkepartis. Hvilket Danmark vil du have?

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/hvilket-danmark-vil-du-have/

jan
24

En ægte sprogperle

http://politiken.dk/indland/article635913.ece

Politiet har åbenbart taget nye våben i brug, for at komme i dialog med folk. I stedet for at blive kaldt diverse groft nedsættende skældsord, som jo ellers er gode til yderligere at optrappe en ophidset situation, så er politiet åbenbart i stedet begyndt at komme med søde små kælenavne. Men ret beset, så er en hærdebred panserbasse, endda udstyret med en stor og villig knippel, der kalder én for perle da heller ikke til at stå for…

Men seriøst – hvordan kan man tro på at nogen vil tage den bortorklaring for gode varer? Hvorfor skulle politiet pludselig kalde folk for perler, eller for den sags skyld andre kælenavne? Det er efter min mening en af de dårligste bortforklaringer jeg nogensinde har hørt, da enhver kan høre, at politimanden tydeligvis siger det frastødende og nedsættende ord, som af åbenlyse årsager er forbudt i mit hjem.

Nuvel, han var i en ophidset situation og dummede sig, men hvorfor tager han så ikke bare ansvaret for sin handling, og undskylder for det? Hvad er det værste der kan ske? I Danmark har vi, af for mig ganske uforklarlige årsager, fået den ide, at ytringfrihed er lig med at måtte svine folk så meget til som man måtte ønske sig det, så i værste fald får han vel en reprimande, et lille smæk over fingrene og så er det overstået. Det er højest usikkert om der nogensinde bliver nogen sag ud af det. Tak bare Dansk Folkeparti for det.

Jeg vil ikke forsvare politimanden, for jeg synes det er en modbydelig måde at tiltale folk på, blot fordi de ikke er kridhvide som ham selv, men omvendt vil jeg heller ikke fordømme ham. Han er blot et produkt af samfundet anno 2009, hvor vi alligevel ikke har overskud til at tænke på andre end os selv, og så skal det jo ende med sådanne sager. Jeg synes bare at det udstiller hvor langt ud vi er nået, når mennesker der er ansat som vores vogtere og hjælpere lader hånt om demokratiske værdier, og på den måde lader et andet menneske vide, at vedkommende ikke er velkommen i vores fælles land. Er der så noget at sige til, at integrationen er et problematisk emne i Danmark?

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/en-aegte-sprogperle/

okt
27

Når tro bliver en synd

http://politiken.dk/udland/valgiusa/usanyheder/article589090.ece

Når man en dag tror så meget, at man er parat til at slå andre mennesker ihjel for sin sag, så er man fortabt. Så har jeg svært ved at se, at der nogensinde kan være en vej tilbage. Hvordan kan man nogensinde tro, at det er det hele værd? Hvordan kan man overhovedet bilde sig selv ind, at man gør verden til et bedre sted, når alt man gør er at sprede død og ødelæggelse?

Udsigten til en sort mand som den mægtigste mand i verden glæder mig i kærlighedens og lighedens navn usigeligt, men jeg frygter også hadet og hvad det kan føre med sig. Verden er SÅ perpleks!

Tags: , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/crazy-world/naar-tro-bliver-en-synd/

maj
25

Tørklædet

Så faldt fornuftens korthus sammen igen, da regeringen nu har besluttet sig for at forbyde domsmænd at bære tørklæde, da de jo kunne komme til at sende de forkerte signaler. Der har også været et argument fremme om, at nogle mennesker ville føle sig utilpasse ved, at en muslim skulle dømme dem, og at de sikkert ikke ville være neutrale. Pudsigt at tro at det skulle være mindre ubehageligt at blive idømt en fængselsstraf, hvis det var en hvid kristen der afsagde dommen. Det kommer næppe bag på nogen, at især Dansk Folkeparti med deres nu officielle anti-muslimske holdninger står bag disse udtalelser, men det undrer mig at almindeligt intelligente mennesker hopper med på den vogn. Hvad ved vi egentlig om de mennesker der er dommere, udover at de har en ren straffeattest og ofte er udvalgte ud fra deres politiske tilhørsforhold. I de sidste par år er der ind imellem kommet skeletter ud af skabet hos politisk engagerede folk, og hos DF har der f.eks. været medlemmer af bl.a. Den Danske Forening, og andre med endnu tydeligere nazistiske tendenser, men det er noget der blev opdaget ved et tilfælde. Vi ved ikke om dommerne foran os i al hemmelighed er nazister, pædofile eller noget andet vederstyggeligt, men forlader os blot på, at de nok ikke har nogen laster. Sandheden er dog at alle har laster, og det gælder også de dommere der kommer til at optræde med kapper på, så hvorfor dog ikke forholde sig til dette? Bliver man mere neutral af at have en kappe på? Man bliver dømt efter lovgivningen og ikke efter eventuelle fordomme, så i teorien kan det være fuldstændigt ligegyldigt hvem der sidder som dommer. Hvis man er inhabil på grund af sine meninger og tro, så har det aldrig haft noget med påklædningen at gøre. For mig at se handler det udelukkende om hudfarve og ordet “muslim”.

Jeg synes ellers at Birthe Rønn Hornbech gjorde et godt forsøg på at nuancere debatten en smule, men da hun blev pisset på plads af Anders Fogh Rasmussen, så gik hun i migselv-stilling og rettede ind til højre.
Desværre kan man sige, for nu er hendes vinger stækket, og hun vil næppe grave sin egen politiske grav for den sag, selvom hun tydeligvis stadig ikke er enig med resten af regeringen. Endnu engang blev al form for debat lukket fuldstændig og effektivt ned, og det er i virkeligheden så utrolig synd for Danmark. Jeg har svært ved at se, hvem der skal råbe det muslim-forskrækkede Danmark op i al enøjetheden og selvtilfredsheden – det er p.t. en nærmest umulig opgave.

Man bliver i øvrigt ikke automatisk partisk, bare fordi man bekender sig til en religion – heller ikke selv om det er Islam, som åbenbart er den eneste farlige religion i verdenen. I det hele taget får muslimer generelt skyld for meget, og jeg kan kun tro at det er fordi folk ikke har læst biblen, for den holder sig sandt at sige heller ikke tilbage med opfordringer til drab og lemlæstelse på hedninge og folk der tror på noget andet. Historien viser med al tydelighed, at de kristne er mindst lige så slemme som muslimerne. Taget i betragtning at størstedelen af den danske befolkning kalder sig kristne, så er det pinligt at de ikke ved bedre! Dansk Folkeparti har gjort sit hjemmearbejde så godt, at Danmark giver køb på sine borgers rettigheder, for i stedet at bekende sig til den primitive frygt der kun eksisterer i vores hoveder. Men dette er åbenbart prisen for at have ytringfrihed – også tosserne kan råbe lige så højt de har lyst til!

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/toerklaedet/

mar
28

Det kan også blive for meget

Jeg har i et stykke tid frygtet, at reaktionerne der uden tvivl ville komme oven på Geert Wilders’ propogandistiske dæmonisering af muslimer, nemlig filmen Fitna.
Selv har jeg allerede set filmen, og jeg kan sandt at sige ikke se at den overhovedet tjener et formål, med mindre man er typen der hylder ensidighed frem for sandhed.
Filmen fokuserer udelukkende på at udbygge skræmmebilledet af muslimske galninge, der lurer på at slå alle os vantro ihjel, og det er naturligvis noget Pia Kjærsgaard og hendes menneskefjendske og r……… kumpaner i Dansk Folkeparti støtter op om, omend de naturligvis dækker sig ind under ytringsfriheden, nøjagtig som de plejer.
Det betyder at selv Anders Fogh Rasmussen får en røffel, fordi han ikke gør det samme.

Rune Engelbreth skriver på sin blog, at Wilders film bruger de samme virkemidler og retorik, som nazisterne brugte under 2. verdenskrig, men hvor det dengang var jøderne det skulle gå ud over, så er det i dag muslimerne.
Ellers har intet ændret sig.
Nu har Naser Khader også set filmen, og han er til gengæld langt mere fornuftig at høre på, da han mener at folk er kloge nok til at kunne se, at denne film ikke er i nærheden af at afdække sandheden, men blot er lavet for at provokere.
Jeg håber at alle muslimer vil se sådan på filmen, for der er efter min mening ingen grund til at hidse sig op over den, da alle bør kunne se hvor hyklerisk Geert Wilders er, når han ikke samtidig afdækker hvordan kristne mennesker ligeledes kan fanges i at agere på samme vis.

Socialdemokraternes reaktion er da også i samme boldgade – her er hvad kultuordfører Mogens Jensen havde at sige:
- Man skal tilbage til Hitlers modbydelige nazipropagandafilm “Der ewige Jude” for at kunne beskrive Gert Wilders film ‘Fitna’. Vi mangler bare rotterne som billeder på muslimer. I et sandt orgie af modbydelige mord- og voldsscener gør Wilders alle muslimer til terrorister og mordere og byder i den grad op til direkte voldelig konfrontation.

Se filmen Fitna af Geert Wilders:
http://www.liveleak.com/view?i=7d9_1206624103

DF dækker sig ind under ytringfriheden:
http://politiken.dk/politik/article487920.ece

Anders Fogh Rasmussen får en røffel
http://politiken.dk/politik/article488013.ece

Naser Khader tror ikke der bliver ballade:
http://politiken.dk/indland/article488010.ece

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/det-kan-ogsa-blive-for-meget/

mar
25

Kongen leve – ud med pakket!

Til stadighed formår Venstre og Konservative at sætte nye standarder for lavmålet i debatten omkring indvandrere.
Nyeste forslag fra Søren Pind foreslår at udlændinge kan udvises af landet hvis de bærer ulovlige skydevåben, hvilket jo lige er noget for den ellers aldeles usynlige justitsminister Lene Espersen, der mere end gerne vil smide så mange ud af landet som muligt.

På denne måde formår Søren Pind og Lene Espersen yderligere at fremmedgøre og kriminalisere indvandrere, og den er medierne da også med på.
I virkeligheden er det et fåtal af indvandrere der går rundt med våben på sig, men gad vide om dette er gået op for den ældre dame over 65, som i forvejen stoler fuldt og fast på Pia Kjærsgaards superspin, der har hjernevasket folk til at tro det værste om folk med anden hudfarve end helt lys?
Man siger jo at en løgn biver en sandhed hvis bare den gentages ofte nok, og derfor tror mange folk også at indvandrere generelt er mere kriminelle, arbejder mindre, snyder i skat og åbenbart bærer våben døgnet rundt, og da pressen efterhånden har tabt enhver form for journalistisk integritet og skriver alt der kan give en god overskrift, så er det blevet en hellig sandhed, selvom vi, når vi tænker os om, godt ved at dette på ingen måde er sandt.

Et rigtigt godt eksempel på dette er sagen om det 16-årige avisbud, der jo var en dreng af tyrkisk oprindelse.
Her viser politikernes dobbeltmoral sig i et ulideligt klart lys, for der er ingen stemmer i at stå frem og beklage denne drengs død, for det var jo helt omvendt af hvad medierne helst vil skrive om, og det får jo ikke nogen udlændinge smidt ud af landet.
Det oser langt væk af racisme, når man ikke ønsker at udtale sin støtte i denne situation, og kun Enhedslistens Mikkel Warming har mod og mandshjerte nok til fortælle i offentligheden, at også denne sag bør under en grundig efterforskning.
Jeg savner blot at det er landspolitikerne og ikke en socialborgmester, der skal komme med sådan en udmelding.

Den helt store problematik i dette er, at debatten burde handle om at få bekæmpet bandekriminalitet, men i stedet handler det nu udelukkende om hvordan vi slipper af med så mange multietniske dansker som overhovedet muligt, og dette for enhver pris.
Hvis man ville af med banderne, så fokuserede man rigtigt nok på våbene, men ikke på hvem der gik rundt med dem.
Det er en kendt hemmelighed at f.eks. rockerne også har deres omgang med våben og stoffer, men dem rammer man overhovedet ikke ved disse forslag, så hvorfor dog ikke kalde tingene ved deres rette navn, og sige at man ønsker et Danmark kun for hvide danskere, for det er jo i virkeligheden sagen – pinligt men sandt!

Det burde være lovkrav at politikere altid talte sandhed – jeg er så træt af deres løgne og halve sandheder.
Jeg er også træt af, at Socialdemokraterne ligeledes synes dette er en god ide.
Medmenneskelighed og social samvittighed var engang deres mantra, men i dag har de intet fornuftigt at byde på, og deres leflen for regeringen støder dem kun endnu dybere i afgrunden – vil de bare være det ny Venstre, så skal de slås med Ny Alliance om pladsen…

Tags: , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/kongen-leve-ud-med-pakket/

jan
18

Mavis Staples

Lad mig med det samme understrege dette, så ingen nogensinde kommer i tvivl.
Jeg HADER forskelsbehandling af enhver art, og jeg synes racisme af en hver art er en side af ondskabens sande ansigt, men…
En ting kan vi altså ikke komme udenom, og det er at der altså er og bliver en forskel på at være farvet, og så ikke at være.
Jeg taler naturligvis ikke om kuløren i sig selv, for den er så evigt ligegyldig.
Næh, jeg taler i stedet om den musik og dans vi alle indeholder i vidt forskellige grader, men som alle trods alt indeholder.

Blegansigter som mig selv har masser af evner, men det er altså ganske umuligt for os at frembringe den samme musik, som f.eks Ray Charles, Louis Armstrong, Nina Simone og mange andre farvede har beriget vores verden med.
Der er en glød, en latter og noget uforklarligt ved sortes stemmer, som bare ikke kan efterlignes af andre end dem selv.

Jeg sad lige og lavede en ny playlist på computeren, og så havde jeg en af de aftener, hvor jeg lytter til alt muligt forskellig musik, for måske at være heldig at høre noget nyt jeg aldrig havde hørt før, og som jeg måske ville tage til mig og holde af.
Musik betyder ufatteligt meget i mit liv, og jeg tror ikke jeg kan leve længe uden.
I de perioder hvor det er sket at jeg har måttet undvære musikken, har jeg været nødsaget til at synge for mig selv, og det er virkelig ikke det samme.
Denne gang genfandt jeg et album med Mavis Staples, som jeg egentlig bare havde lagt til side for at gennemlytte ordentligt på et andet tidspunkt, men som jeg ikke havde større forventninger til, bortset fra at det var spændende at legenden Ry Cooder havde produceret det.

Det er et stykke tid siden at jeg sidst har haft en åndelig stærk oplevelse ved at høre musik – det er det der for mig kendetegner musik der nærmest går op i en højere enhed og bliver kunst – men med albummet “We’ll never turn back” kom Mavis Staples ind i min eksklusive samling af kunstnere der skiller sig ud som noget helt ekseptionelt.
Hun synger med en stærk, kærlig og lattermild stemme, der også bærer præg af smerte men stor indre styrke, og specielt nummeret “My own eyes”, der handler om undertrykkelse, vold og familiekærlighed kryber sig ind under huden på én og bliver siddende.
Jeg ved intet om hende, men det føles som om hun lige har fortalt mig sin historie, og det var ikke udelukkende rare minder, men alligevel sidder jeg nu med en fantastisk fornemmelse i maven.

Køb selv albummet, sæt det på et godt anlæg eller smæk hovedtelefonerne på, og luk så øjnene og lad dig forføre.
Mavis Staples – We’ll never turn back

Tags: , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/musik/mavis-staples/