De konservative er vågnet af deres ellers månedslange sommerdvale, og har fremsat et forslag, hvor de vil forbyde brugen af burka i Danmark. Forslaget er fremsat af Naser Khader, som ellers hævder at væres super-demokrat, og det støttes naturligvis af Dansk Folkeparti. Venstre har meldt sig imod forslaget, men alligevel har Statsministeren ham selv nedsat et udvalg, som så kan diskutere emnet i et stykke tid, ind til Dansk Folkeparti sætter dem stolen for døren. Som de plejer.
Selvom der næppe kan herske uenighed om, at burkaen, for den almene dansker, repræsenterer et kvinde-undertrykkende element i den muslimske verden, så virker det svært useriøst at ville vedtage en sådan lov. Der findes ingen officielle statistikker der underbygger dette tal, men det skønnes, at antallet af burkaklædte kvinder i Danmark er under 150. Man ønsker altså at lave en lov, så højest 150 kvinder forbydes retten til at vælge, om de synes at burkaen er en del af deres religion og personlighed – fuldstændig upåvirket af, at nogle bærer den frivilligt – om man kan forstå det eller ej. Man har stirret sig blind på burkaen, i stedet for at fokusere på hvordan man kommer kvinde-undertrykkelse til livs. Burkaen alene undertrykker ingen, men til gengæld undertrykkes mange kvinder helt uden at bære burka. De behøver heller ikke at være muslimer såmænd. Vi skal al form for undertrykkelse til livs, men hvorfor dog ikke tage fat ved problemets rod, i stedet for blot at plukke et enkelt blomsterblad?
Skulle man endelig fremføre et lovforslag der indebærer et forbud, så kunne man starte med at kigge på, om ikke alkohol burde forbydes. Mange menneskers liv ødelægges direkte eller indirekte af alkohol, men i stedet for at afhjælpe problemet, så har den siddende regering gjort alkohol billigere og nemmere at komme i nærheden af. Burde man ikke afhjælpe et reelt problem, i stedet for at føre symbolpolitik?
Tags: Alkohol, Burka, Konservative, Muslim, Naser Khader, Regeringen, Religion, Undertrykkelse
Med Pernille Rosenkrantz-Theils indmeldelse hos Socialdemokraterne er der nu håb om, at de endelig vil rejse sig til fordums storhed, og føre an i kampen om at få afsat den siddende regering. Vi kan ikke komme uden om, at Socialdemokraterne i lang tid endnu vil være flagskibet for den røde blok, og det er derfor vigtigt at få vækket dem af deres årlange dvale, der har været stærkt medvirkende til at tegne den røde blok som en svag opposition. Hvis nogen kan gøre det, så er det Pernille Rosenkrantz-Theil, og jeg forventer at Helle Thorning-Schmidt både får kam til sit hår, men også en super sparringspartner og kollega. Jeg savner hende hos Enhedslisten, men glæder mig over hendes politiske comeback.
