Tags Arkiv: Religion

dec
04

Ud med klokkerne!

140px-Egypt.Aswan.Mosque.02Som det er blevet beskrevet i flere medier, så ønsker Dansk Folkeparti minareter forbudt i Danmark, ligesom de er blevet det i Schweiz. Minareter er tårne på moskéer, hvorfra der bliver kaldt til bøn, og da Dansk Folkeparti heller ikke kan lide moskéer, hvad kan de egentlig lide, så kommer det vel næppe bag på nogen, at de vil have dette forbudt. Her er ingen overraskelse at finde.

Det pudsige med Dansk Folkeparti er, at religionen altid er afgørende for, om de kan lide tingenes tilstand eller ej. De ønsker moskéerne forbudt grundet deres tilknytning til Islam, mens kirkerne til gengæld er fredet, da de er tilknyttede kristendommen. Historien siger da også at Danmark siden år 965 har været et kristent land, men efterhånden må dette siges at være et forhistorisk levn. Den almene dansker er ingenlunde troende kristen eller på nogen måde religiøst interesseret, og var danskerne ikke automatisk indmeldt i Folkekirken, og havde mulighed for et smukt hvidt bryllup i en flot bygning, så havde også Folkekirken trange kår i det danske samfund.

Det gør jo problematikken med minareterne interessant. Ser man bort fra det religiøse aspekt, så er der allerhøjest tale om støjforurening på et højere plan, som mest tjener til at vække i nærheden bosatte søvndrukne B-mennesker som undertegnede i at tage en formiddags-morfar. Men hvis det udelukkende er støjforureningen man er bekymret for, så var det lige så nærliggende at kigge på kirkeklokkerne, som er kristendommens larmende pendant, og som langt flere mennesker forstyrres af, grundet det langt større antal folkekirker i landet. Kirkeklokkerne blev i gammel tid brugt til at ringe byens borgere sammen, men det var i en anden tidsalder og også i et andet samfund. Siger man A, som må man også sige B, og skal minareter forbydes i Danmark, så bør anstændigheden byde danskerne, at kirkeklokkerne også skal lade livet. I hvert fald hvis vi bare taler om støjen. Så er det ud med klokkerne siger jeg.

Strib Kirke

Engang brystede dette land sig af deres store borgerfrihed. Man kunne ytre sig som man ville og siden Grundloven af 1849 kunne man tro som man havde lyst, men Danmark anno 2009 er en undertrykkende størrelse, hvor alting skal være konformt og i de rette kasser. At Dansk Folkeparti har kunne gøre danskerne bange for alt fremmedt er en uhyggelig bedrift i sig selv, men hvor er det dog kedeligt og gråt at vi skal fastholdes i en tidslomme, hvor den danske kultur slet ikke udvikles, men nærmere indskrænker sig. Minareterne repræsenterer en anden religion end kristendommen, men er ellers ikke andet end et flot element på en meget smuk bygning, nøjagtigt ligesom kirketårne er. Personligt siger religion mig ikke alverden, men folk skal have lov til at tro som de har lyst, og har de brug for bygninger til at samles med andre fælleder, så skal de da havde det. Denne diskussion tjener ikke andet formål, end at begrænse folk i deres muligheder og frie valg, og jeg forstår ikke, at danskerne ikke kan gennemskue dette. Dansk Folkeparti ønsker skam lighed for alle. Bare kun alle de kan lide. Sørgeligt.

Mit forslag er derfor dette: Der må være alle de moskéer, synagoger og andre religiøse bygninger i landet som der kan være. Eneste krav bør være, at de skal ligge side om side med en kirke. På den måde får alle lige muligheder, og så kan man jo også lige kigge hinanden an på vej til gudstjeneste og messe. Måske fandt man så ud af, at andre folk er helt okay, selvom de ikke tror det samme som dig. Problem solved.

Tags: , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/ud-med-klokkerne/

aug
20

Burka eller ej?

Lara i burkaDe konservative er vågnet af deres ellers månedslange sommerdvale, og har fremsat et forslag, hvor de vil forbyde brugen af burka i Danmark. Forslaget er fremsat af Naser Khader, som ellers hævder at væres super-demokrat, og det støttes naturligvis af Dansk Folkeparti. Venstre har meldt sig imod forslaget, men alligevel har Statsministeren ham selv nedsat et udvalg, som så kan diskutere emnet i et stykke tid, ind til Dansk Folkeparti sætter dem stolen for døren. Som de plejer.

Selvom der næppe kan herske uenighed om, at burkaen, for den almene dansker, repræsenterer et kvinde-undertrykkende element i den muslimske verden, så virker det svært useriøst at ville vedtage en sådan lov. Der findes ingen officielle statistikker der underbygger dette tal, men det skønnes, at antallet af burkaklædte kvinder i Danmark er under 150. Man ønsker altså at lave en lov, så højest 150 kvinder forbydes retten til at vælge, om de synes at burkaen er en del af deres religion og personlighed – fuldstændig upåvirket af, at nogle bærer den frivilligt – om man kan forstå det eller ej. Man har stirret sig blind på burkaen, i stedet for at fokusere på hvordan man kommer kvinde-undertrykkelse til livs. Burkaen alene undertrykker ingen, men til gengæld undertrykkes mange kvinder helt uden at bære burka. De behøver heller ikke at være muslimer såmænd. Vi skal al form for undertrykkelse til livs, men hvorfor dog ikke tage fat ved problemets rod, i stedet for blot at plukke et enkelt blomsterblad?

Skulle man endelig fremføre et lovforslag der indebærer et forbud, så kunne man starte med at kigge på, om ikke alkohol burde forbydes. Mange menneskers liv ødelægges direkte eller indirekte af alkohol, men i stedet for at afhjælpe problemet, så har den siddende regering gjort alkohol billigere og nemmere at komme i nærheden af. Burde man ikke afhjælpe et reelt problem, i stedet for at føre symbolpolitik?

Tags: , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/burka-eller-ej/

maj
31

Hvilket Danmark vil du have?

I forbindelse med folketingsvalget til EU har der været meget postyr omkring en enkelt kandidat, nemlig Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som har ført sig frem med et slogan således lydende: “Gi’ mig Danmark tilbage”. Man kan altid diskutere, om ikke det slogan er tyvestjålet fra den valgplakat_df_mmafdøde sangerinde Natasja, men faktum er, at ingen har eneret til den sætning, ej heller andre sætninger, og så er den diskussion vel egentlig ikke længere.

Næh, straks er det mere interessant at reflektere over, hvad Morten Messerschmidt egentlig mener med den sætning. Min umiddelbare tanke var, at Morten Messerschmidt og resten af Dansk Folkeparti er mest interesserede i at komme tilbage til de gamle dage, hvor en bøsse var noget man gik på jagt med, og hvor man kunne sige neger højt, da de alle alligevel befandt sig på den anden side af kloden, og blev opfattet som urmennesker uden nævneværdig intelligens. Det drejer hurtigt tankerne hen på Morten Korch og lignende glansbillede-fremstillinger af Danmark for år tilbage, og det stemmer meget godt overens med, at DFs kernevælgere er godt oppe i alderen, og kan lide den slags film – undskyld genereliseringen. Ser man bort fra den del der omhandler homoseksuelle eller folk med en anden hudfarve, så er det jo heller ikke en usympatisk tanke at ønske sig et andet Danmark – blot er den urealistisk. Men langt hen af vejen vil jeg give dem ret, for der er andet et Danmark jeg ønsker mig, men det skal jeg komme ind på senere.

Meningen med det slogan kan dog også være en anden. Af mange forskellige og gode grunde er flere danske partier imod EU og Danmarks medlemsskab af denne sammenslutning, og det skyldes den store magt EU er i stand til at udøve overfor vort lille land. Vi danskere er jo vante til, at vi er vore egen herrer, og tager gerne sværdslag for at slås for vores ret og overbevisning, og det er ikke nemt at være underlagt regler man ikke synes om. Dansk Folkeparti er et af disse partier, og selvom hovedpersonen i dette blogindlæg stiller op for at blive valgt til EU, så er hans mildest talt heller ikke begejstret for ordningen. Når man nu stiller op til EU og ikke bryder sig om det, så kan det slogan også se som et udtryk for, at man vil have Danmark ud af EU og et mere frit Danmark tilbage. Den tror jeg dog ikke på.

Ros bør i øvrigt gives når den er fortjent, og jeg må indrømme at Morten Messerschmidt har ramt plet med sin plakat. Ved at tage et valgssprog Morten Messerschmidt-plakar efter grafittisom umiddelbart repræsenterer det modsatte af DF (jvf. Natasjas sang) og gøre det til hans eget, endda mere end DFs andre kandidater, så har han fået skabt så meget opmærksomhed omkring sig selv, at han huskes af langt de fleste vælgere, når de skal sætte deres kryds. Den slags er guld værd i en valgkamp, da vælgere uden politisk tilhørsforhold ofte stemmer på den de bedst husker. Det er virkeligt flot valgspin, og for det fortjener DF ros.

Ros kan jeg dog ikke give, når jeg skal beskrive Dansk Folkepartis menneskesyn. Førhen påstod partiet i det mindste at tale de ældres sag, men da denne sag åbenbart er gået i glemmebogen, så er der kun indvandrer-debatten tilbage for dem, og der taler de med en hårdhed og umenneskelighed, som kun vækker kulde og had. Had er blevet deres lod. Intet er dem mere helligt, og de taler om muslimer som om de var umennesker, der udelukkende ønskede at slå vantro danskere ihjel, så snart de fik chancen.De muslimer jeg kender elsker det danske demokrati, og ønsker ingen religionskamp. De vil blot leve i fred, og lade andre folk tro hvad de vil. Dansk Folkeparti har skabt en falsk fjende, og nu ser folk spøgelser alle steder. Partiet bringer intet positivt med sig, og det er faktisk min største anke imod dem. Bidrog de i det mindste med noget godt, så var der måske håb, men de taler udelukkende til den indre svinehund og danskerne er alt for lydhøre. De bringer splid grundet hudfarve og tro. Måske er de ikke selv racister – jeg kender ikke deres personlige overbevisninger medlemmerne imellem – men deres handlinger og ord bringer racisme og ondskab op i folk. De vil gerne have fælles værdier påstår de, men kun hvis det er deres egne, og de tror at tolerance kun gælder den ene vej. Deres generelle menneskesyn lader ihvertfald meget tilbage at ønske.

For at vende tilbage til et tidligere punkt i dette indlæg, så vil også jeg gerne have mit Danmark tilbage. Når jeg skriver om Dansk Folkepartis menneskesyn, så har det at gøre med, at menneskesyn er dét der er galt med Danmark. Min barndom fortæller en del af historien, og er en beskrivelse af, hvor hurtigt verden kan ændre sig. Tingene er gået meget stærkt de sidste 20 år.

I min barndom skete det i folkeskolen, at der var slåskamp drengene imellem, for hierakiet har altid DF og ytringsfrihedbrug for tilpasning. Dengang betød slåskamp, at man skulle have den anden ned at ligge, og så var man egentlig vinder af den kamp. Det var kun meget sjældent at man slog eller sparkede for alvor, så dysten antog mere skikkelse af en styrkeprøve. Selvom folk også kunne være onde for 20 år siden, så har ondskaben taget en helt anden størrelse i dag, hvor man går til yderligheder for at såre hinanden. Slåskampe i folkeskolen kan i dag godt ende ud i, at de involverede står og sparker hinanden i hovedet, selv når modstanderen forlængst har overgivet sig. I dag har man kniv med i byen, og en pige der førhen var en “dum tøs” er i dag en “fucking bitch”. Med andre ord er respekten for andre mennesker på hastigt tilbagetog, og et parti som Dansk Folkeparti har været kraftigt medvirkende til denne udvikling med deres sprogbrug og syn på indvandrere. Tonen i deres debatter er hård og rå, og alt undskyldes med ytringsfrihed, som om at man så må sige hvad man vil. Det er slet ikke det ytringsfrihed handler om.

Det Danmark jeg gerne vil have er et land, hvor man behandler hinanden ordentligt. Jeg vil ikke forholde mig til hvor mange der må indvandre, for det er í virkeligheden ikke interessant, men blot appellere til, at de mennesker der er i landet kaldes danskere, og behandles herefter. Vi skal ubarmhjertighed og racisme til livs, og lære at respektere, at folk kan have en anden overbevisning end én selv, og stadig være vor venner. Jeg ønsker ikke en masse regler, men at folk i stedet tænker sig om, inden de slår eller mobber. Det kan opsummeret meget kort: Jeg ønsker at danskerne begynder at tænke lidt næstekærligt igen, for næstekærligheden er næsten helt væk i vort samfund, og det kan et af verdens mest udviklede samfund slet ikke være tjent med.

Jeg vil gerne have danske værdier. Ordentlige værdier. Bare ikke de samme som Dansk Folkepartis. Hvilket Danmark vil du have?

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/hvilket-danmark-vil-du-have/

nov
11

Omkring bøsse-ægteskaber

http://politiken.dk/udland/article596051.ece

Selveste Arnold Schwarzenegger er fortaler for homo-ægteskaber. Han påtaler i virkeligheden blot nødvendigheden af at vi rykker os i vores middelalderlige opfattelse af ægteskabs-institutionen, hvor kun en mand og en kvinde kan gifte sig, men mellem linierne fortæller han os, at livet ikke er så sort/hvidt som vi nogen gange vil gøre det til. Et ægteskab er i sagens natur en aftale mellem en mand og en kvinde, da disse to sammen vil kunne tilføje nye generationer til verden. Men skal det begrænse mennesker, som har andre behov og ønsker, eller som måske ikke ønsker at få børn? Det synes han ikke og jeg er enig.

I vores egen selvopfattelse er vi danskere de mest frisindede mennesker der findes. Det er en endegyldig sandhed mener vi, og ofte har den påstand også haft rod i virkeligheden, når man sammenligner os med andre samfund. Det findes der masser af eksempler på. Men går man tæt på danskerne, så viser der sig en anden sandhed. I virkeligheden er vi uvidende om vores kristne arv og generelt set meget fordomsfulde.

Selvom vores samfunds opbygning tager udgangspunkt i kristendommen, så er det langt de færreste der i virkeligheden tror det mindste på Gud, Jesus og og hvad der ellers skrives om i biblen. Det eneste tidspunkt vi husker bare en brøkdel af hvad biblen fortæller os er, når vi vil fordømme noget vi ikke forstår. Det gælder eksempelvis homoseksualitet, hvor folk pludselig finder sig selv i stand til at huske, at det mente Gud ikke var i orden, selvom vi godt nok ikke kan huske hvad der ordret står skrevet. Så er det i orden at henvise til regler der er over 2.000 år gamle, også selv om man opfatter alt andet i den bog som værende mere end forældet og forstokket. Frisind er det ikke, men uvidenhed og fordomme i stor målestok.

Hvofor synes danskerne ikke, at to mennesker af samme køn kan gifte sig? Det ligger vel i de flestes opdragelse, for går man folk på klingen, så kan de udelukkende svare tilbage med at de synes det er forkert, og at biblen siger det samme. Der kommer ingen saglig begrundelse, men højest en henvisning til deres egne fordomme og dobbeltmoral. Havde der været tale om et heteroseksuelt forhold, så havde vi straks givet vores velsignelse med henvisning til, at folk må gifte sig med dem de lyster – når bare det passer ind i vores verdensbillede forstås. Man må godt nok ikke gifte sig med en muslimsk mand eller kvinde, for det er jo helt forkert, og homoseksualitet duer altså heller ikke, men ellers er der frit valg fra alle(?) hylder. Vi prøver altså at begrænse andre mennesker i deres valg, mens vi ikke vil acceptere at det sker imod os selv.

Hvad skræmmer os ved homoseksualitet? Det er dårligt muligt at svare på, for ret beset er der ikke noget der burde skræmme os. Homoseksuelle kan ikke få børn uden hjælp fra andre, men den problematik har mange heteroseksuelle par også oplevet. De har sex på en lidt anden måde, men har vi normalt ret til at blande os i hvordan folk har sex med hinanden? Er den seksuelle åbenhed ikke så stor, at vi normalt ser med almindelig sindsro på, at heteroseksuelle eksperimenterer med swingerklubber, partnerbytte, bondage, analsex og hvad man ellers kan finde på? Vi ser og husker kun forskellen fordi vi ved den er der.

Der er altså kun i tanken at vi ser forskellen. Kærligheden er ikke anderledes. Før vi indser dette, kan vi ikke kalde os frisindede, og selv da er det noget vi skal arbejde med hver dag i resten af vores liv. Mange gange endnu vil vi møde noget vi ikke forstår. Frisind er at forsøge at forstå og, i sidste ende, acceptere, også selv om vi måske ikke helt forstår. Vi fleste danskere bekender os hellere til fordommene – det er trods alt også det nemmeste.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/omkring-boesse-aegteskaber/

maj
25

Tørklædet

Så faldt fornuftens korthus sammen igen, da regeringen nu har besluttet sig for at forbyde domsmænd at bære tørklæde, da de jo kunne komme til at sende de forkerte signaler. Der har også været et argument fremme om, at nogle mennesker ville føle sig utilpasse ved, at en muslim skulle dømme dem, og at de sikkert ikke ville være neutrale. Pudsigt at tro at det skulle være mindre ubehageligt at blive idømt en fængselsstraf, hvis det var en hvid kristen der afsagde dommen. Det kommer næppe bag på nogen, at især Dansk Folkeparti med deres nu officielle anti-muslimske holdninger står bag disse udtalelser, men det undrer mig at almindeligt intelligente mennesker hopper med på den vogn. Hvad ved vi egentlig om de mennesker der er dommere, udover at de har en ren straffeattest og ofte er udvalgte ud fra deres politiske tilhørsforhold. I de sidste par år er der ind imellem kommet skeletter ud af skabet hos politisk engagerede folk, og hos DF har der f.eks. været medlemmer af bl.a. Den Danske Forening, og andre med endnu tydeligere nazistiske tendenser, men det er noget der blev opdaget ved et tilfælde. Vi ved ikke om dommerne foran os i al hemmelighed er nazister, pædofile eller noget andet vederstyggeligt, men forlader os blot på, at de nok ikke har nogen laster. Sandheden er dog at alle har laster, og det gælder også de dommere der kommer til at optræde med kapper på, så hvorfor dog ikke forholde sig til dette? Bliver man mere neutral af at have en kappe på? Man bliver dømt efter lovgivningen og ikke efter eventuelle fordomme, så i teorien kan det være fuldstændigt ligegyldigt hvem der sidder som dommer. Hvis man er inhabil på grund af sine meninger og tro, så har det aldrig haft noget med påklædningen at gøre. For mig at se handler det udelukkende om hudfarve og ordet “muslim”.

Jeg synes ellers at Birthe Rønn Hornbech gjorde et godt forsøg på at nuancere debatten en smule, men da hun blev pisset på plads af Anders Fogh Rasmussen, så gik hun i migselv-stilling og rettede ind til højre.
Desværre kan man sige, for nu er hendes vinger stækket, og hun vil næppe grave sin egen politiske grav for den sag, selvom hun tydeligvis stadig ikke er enig med resten af regeringen. Endnu engang blev al form for debat lukket fuldstændig og effektivt ned, og det er i virkeligheden så utrolig synd for Danmark. Jeg har svært ved at se, hvem der skal råbe det muslim-forskrækkede Danmark op i al enøjetheden og selvtilfredsheden – det er p.t. en nærmest umulig opgave.

Man bliver i øvrigt ikke automatisk partisk, bare fordi man bekender sig til en religion – heller ikke selv om det er Islam, som åbenbart er den eneste farlige religion i verdenen. I det hele taget får muslimer generelt skyld for meget, og jeg kan kun tro at det er fordi folk ikke har læst biblen, for den holder sig sandt at sige heller ikke tilbage med opfordringer til drab og lemlæstelse på hedninge og folk der tror på noget andet. Historien viser med al tydelighed, at de kristne er mindst lige så slemme som muslimerne. Taget i betragtning at størstedelen af den danske befolkning kalder sig kristne, så er det pinligt at de ikke ved bedre! Dansk Folkeparti har gjort sit hjemmearbejde så godt, at Danmark giver køb på sine borgers rettigheder, for i stedet at bekende sig til den primitive frygt der kun eksisterer i vores hoveder. Men dette er åbenbart prisen for at have ytringfrihed – også tosserne kan råbe lige så højt de har lyst til!

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/toerklaedet/