Tags Arkiv: Samfund

maj
20

Hvad fejler min madpakke?!

Jeg er træt af regler og forbud. Det er helt forståeligt for mig, at der skal være et skelet af regler til at oppebære samfundet, men overdrivelse fremmer altså ikke forståelsen.

Når regeringen beslutter sig for at vedtage, at børn i dagsinstitutioner ikke længere må få madpakker med, men skal have upersonlig og fabrikeret mad, så synes jeg grænsen er nået. Det er at kaste mistanke og umyndiggørelse over ellers gode forældre. Det er som at sige, at vi forældre ikke kan finde ud af noget så simpelt, som at smøre en god, sund og nærende madpakke, og intet kunne være fjernere fra sandheden. For selvfølgelig kan vi det, og vi kan endda meget mere end det. I forhold til vores børn ved vi som regel bedst og kan mest.

I min tid som arbejdstager har jeg i flere tilfælde været ansat i en børnehave, hvor jeg fra nærmeste hold har kunne observere, hvad børnene fik med i deres madpakke. Der har været forældre der ikke sendte en ordentlig madpakke med, javist, men der har været tale om et absolut mindretal. I virkeligheden har det måske været 1 forældrepar ud af 15. Derfor forstår jeg ikke hvorfor et sådan lovforslag kan gå igennem, hvis ikke det er for at spille de kloge og alvidende på andres bekostning. En typisk politiker-beslutning.

Vi bør slå et slag for folkesundheden. Der er flere og flere overvægtige, og der starter allerede i børnehaven. Slaget starter med oplysning og går videre gennem ansvarstagen. Men kun oplysningsdelen hører politikerne til. Ansvarstagen overfor børn skal altid komme fra forældrene, og ingen skal komme og tage ansvaret fra dem, men mindre de i tilstrækkelig grad har vist, at de ikke magter det ansvar der følger med, når man får børn. Politikerne skal holde sig langt væk fra dette område, og i stedet overlade det til eksperterne. Pædagoger, lærere og psykologer har en uddannelse bag sig, som kvalificerer dem til at forholde sig til de problemstillinger der kan være mellem børn og deres forældre, og derfor bør spørgsmål og analyser af den slags overlades til disse personer, og ikke til folk med en politisk dagsorden.

Apropos ansvar, så tangerer det ansvarsforflygtigelse, når regeringen laver regler og forbud, hvor der ikker er brug for det. Madpakke-fadæsen er et udtryk for dårligt politiker-arbejde, hvor man laver et halvhjertet tiltag for at vise, at man er parat til at gøre noget, selv om det i virkeligheden dækker over, at de ikke gider at tage et rigtigt ansvar og trække det store læs. De gør med andre ord noget, for at slippe for at skulle gøre noget…

Den nuværende regering kendes for flere ting, men sjældent noget godt. Mest af alt vil jeg huske dem for, at de elsker regler og forbud, og det er i virkeligheden meget lidt flatterende. Jeg hader regler og forbud!

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/hvad-fejler-min-madpakke/

feb
03

Kontrolhysteri

http://politiken.dk/indland/article640964.ece

I et samfund hvor især ansatte på det private arbejdsmarked presses mere og mere, er det vigtigt at fokusere på, at børnene ikke bliver glemt eller klemt. Når mor og far får længere og længere arbejdsdage er det som regel lig med, at børnene også skal være længere tid i institution, og så er det op til de ansatte i institutionerne at skabe en hverdag, der er så tryg og god som muligt. Der er brug for nærværende voksne, der har tid og overskud til at fokusere på det enkelte barn, og der er brug for, at der er nok voksne til at dække alle børnenes behov. Hvis ikke der er nok voksne eller hvis de ikke har tid nok, så forsvinder nærværet og børnene kommer til at lide under det. De får ikke dækket deres behov for voksenkontakt, og afsavnet af forældrene vil blive tydeligere end nødvendigt. Det kræver ikke et geni at komme frem til den analyse.

På den måde er det nærmest uvirkeligt, at børnepasning mere og mere er kommet til at handle om ussel mammon, end om børnenes tarv og behov. Børnene er i politisk henseende reduceret til blot tal i en statistik, hvis eneste formål er at vise hvor man kan spare flest penge. Penge, der i de seneste år i stedet er gået til skattelettelser og forbrug. “Når du strammer garnet, kvæler du jo barnet” synges der i en gammel julesang, men aldrig har det vel været mere aktuelt end nu, hvor vi i jagten på profit klemmer børnene, på trods af at børnene i en fornuftig verden burde komme før pengene. Men budgetterne strammes og børnene kvæles lige så stille.

Modulordningen er for så vidt smart udtænkt, da folk kun betaler for den tid de har børnene i institution. De der kun har børnene i institution i et begrænset tidsrum i løbet af dagen, betaler altså ikke for den fulde åbningstid, men det har også den ulempe, at pædagogerne pludselig skal til at kontrollere forældrene. Køber man en modulpakke til f.eks. 25 timer om ugen, så skal de ansatte i institutionen holde øje med, at barnet ikke er afsted længere end netop dette timetal, hvilket kraftigt belyser en mere og mere fremstående problematik. Pædagoger og pædagogmedhjælpere er ansat til at være rollemodeller og forældre-substitutter, men de bruger store dele af deres tid på arbejde, der omhandler kontrol. Kontrol af børnene f.eks. via de meget tidskrævende læreplaner, kontrol af de ansattes engagement og indsats ligeledes gennem lærerplanerne og samtaler, kontrol af legepladser, inventar og lokaler, og nu også kontrol af forældrene.

Som Lenin engang sagde: “tillid er godt, kontrol er bedre”. Men vi lever i et højtudviklet demokratisk samfund i Danmark anno 2009, og ikke i datidens Sovjetunionen. Der bruges alt for meget energi på kontrol, frem for hvad der vigtigt. Tag bare kontanthjælpen. Det er et stort kontrolhysteri, og i virkeligheden er det en større hæmsko for alle, end det er en gevinst. Præmien kan ingen få øje på. I institutionerne har man ansat pædagoger, fordi de er uddannede til at tage sig af børn, for at hjælpe deres udvikling, behov og vilkår bedst muligt, og ikke til at tage sig af regelrytteri og overvågning. Man spilder deres resourcer på denne måde, og spørgsmålet er desuden, om al den kontrol i sidste ende gavner nogen. Er der en vinder i dette spil?

Læreplanerne er et nødvendigt onde, som også har sine lysende fordele. Det er et særdeles brugbart værktøj til at hjælpe børnenes udvikling mest muligt, så de bliver ikke afskaffet, men ellers kan man kun håbe at danskerne snart begynder at have tillid igen. Tillid til at folk gør deres arbejde ordentligt og tillid til andre mennesker generelt. Vi yder nu engang bedre, når chefen ikke hænger over os hele tiden, og vi vil hellere have guleroden end pisk. Det skal være slut med alt den overvågning og kontrol. For børnenes skyld, men lige så meget for vores egen.

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/kontrolhysteri/

jan
24

En ægte sprogperle

http://politiken.dk/indland/article635913.ece

Politiet har åbenbart taget nye våben i brug, for at komme i dialog med folk. I stedet for at blive kaldt diverse groft nedsættende skældsord, som jo ellers er gode til yderligere at optrappe en ophidset situation, så er politiet åbenbart i stedet begyndt at komme med søde små kælenavne. Men ret beset, så er en hærdebred panserbasse, endda udstyret med en stor og villig knippel, der kalder én for perle da heller ikke til at stå for…

Men seriøst – hvordan kan man tro på at nogen vil tage den bortorklaring for gode varer? Hvorfor skulle politiet pludselig kalde folk for perler, eller for den sags skyld andre kælenavne? Det er efter min mening en af de dårligste bortforklaringer jeg nogensinde har hørt, da enhver kan høre, at politimanden tydeligvis siger det frastødende og nedsættende ord, som af åbenlyse årsager er forbudt i mit hjem.

Nuvel, han var i en ophidset situation og dummede sig, men hvorfor tager han så ikke bare ansvaret for sin handling, og undskylder for det? Hvad er det værste der kan ske? I Danmark har vi, af for mig ganske uforklarlige årsager, fået den ide, at ytringfrihed er lig med at måtte svine folk så meget til som man måtte ønske sig det, så i værste fald får han vel en reprimande, et lille smæk over fingrene og så er det overstået. Det er højest usikkert om der nogensinde bliver nogen sag ud af det. Tak bare Dansk Folkeparti for det.

Jeg vil ikke forsvare politimanden, for jeg synes det er en modbydelig måde at tiltale folk på, blot fordi de ikke er kridhvide som ham selv, men omvendt vil jeg heller ikke fordømme ham. Han er blot et produkt af samfundet anno 2009, hvor vi alligevel ikke har overskud til at tænke på andre end os selv, og så skal det jo ende med sådanne sager. Jeg synes bare at det udstiller hvor langt ud vi er nået, når mennesker der er ansat som vores vogtere og hjælpere lader hånt om demokratiske værdier, og på den måde lader et andet menneske vide, at vedkommende ikke er velkommen i vores fælles land. Er der så noget at sige til, at integrationen er et problematisk emne i Danmark?

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/samfund/en-aegte-sprogperle/

jan
09

Sammenblanding af kultur og religion

Bertel Haarder udtaler til Politiken, at han mener at Fadervor er en del af den danske kulturskat, og at alle skoler burde overveje kraftigt at indføre morgensang og Fadervor som et fast ritual i skolens hverdag. Udtalelsen kommer ovenpå en sag fra Nørre Nissum, hvor skolelederen afviste at undtage elever fra skolens morgensamling, hvor Fadervor indgår.

Udtalelsen er mildt sagt uheldig, da han dermed underkender danskernes ret til frit valg af religion. Ved at genindføre Fadervor som ritual fjendtliggører man alle andre trosretninger end den kristne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Uanset om man bryder sig om andre religioner eller ej, så er det kun rimeligt at der gives lige så meget plads til at være f.eks. muslim, som til at være kristen. Det er et personligt valg, som bør og skal respekteres. Tvinger man skolebørn til at bede Fadervor, så giver man samtidig også udtryk for at skolen udelukkende er kristen og ikke andet, hvilket er meget lidt forenelig med begrebet “Den rummelige folkeskole”, hvor man ønsker at der skal være ligeværdighed og plads til alle. Det må som udgangspunkt forventes, at folkeskolen hverken har et politisk eller religiøst udtryk, og udelukkender tjener som center for viden.

Morgensang er en god måde at samle skolen på, og er rigtigt nok en del af vores kultur, men at folkeskolen stadig har til opgave at indoktrinere eleverne til den kristne tro er et levn fra fortiden, som ikke tjener noget formål. Tiden er forlængst løbet fra den opfattelse, og udtalelsen stiller spørgsmålstegn ved om tiden også er løbet fra Bertel Haarder. At folkeskolen kunne trænge til at vende tilbage til nogle af sine gamle værdier eller alternativt opfinde nye, kan der ikke herske tvivl om, da respekten for lærerfaget ganske tydeligt for alle er forsvundet ud i den blå luft, men religion kan højest bruges til indskrænkning af folks personlige frihed, og har intet med respekt og læringskultur at gøre.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/sammenblanding-af-kultur-og-religion/

dec
14

Legalisering eller ej

071129151109-largeDet er nu blevet bevist, at kendskabet til Cannabis går længere tilbage end man troede. Allerede for ca. 2.700 år siden brugte man det som rusmiddel, og måske også på medicinsk vis. AIDS-, kræft- og Sclerose-patienter har haft stor glæde af at bruge stoffet som smertelindring, og det er efterhånden blevet anerkendt som lægemiddel. Der er både gode og dårlige sider ved stoffet, men det er da pudsigt, at der efter 2.700 år stadig er så stor uenighed om, hvorvidt det bør være ulovligt eller ej.

Efter min mening bør det legaliseres. Ikke fordi jeg nødvendigvis synes at fri hash er lykken, for jeg vil hellere end gerne være med til at afhjælpe folks afhængighed, hvad enten det er stoffer, alkohol eller noget helt andet, og der virker det paradoksalt at frigive et stof, som mange mennesker ikke kan finde ud af at kontrollere. Men måske netop derfor.

Det er en kendt sag, at adgangen til hash er så nem, at langt de fleste mennesker knap behøver at anstrenge sig for at få fat i det. Mange har allerede prøvet det og, ligesom med alkohol, uden at vide, hvor meget de egentlig er i stand til at tåle. Derfor tror jeg at en større åbenhed omkring det kan afhjælpe de tilfælde, hvor nogle mennesker får et misbrug som de ikke selv kan komme ud af. Måske kan man afværge, at misbruget eksalerer og ender i de rigtigt hårde stoffer. En mulighed var at etablere statsfinancerede caféer lige som i Holland, hvor der arbejder kvalificeret personale, der kan rådgive, hjælpe og advare. Vi ville få hashen væk fra gaderne, pengene ville havne i statskassen i stedet for hos narkohandlere, og politiet kunne fritages for den nærmest umulige opgave det er, at forsøge at opsnappe den hash der vælter ind over grænsen. De kæmper en ulige kamp, som næppe kan vindes.cannabisueclipse_ad

Problematikken ville forblive den samme – er hash godt eller dårligt – men så havde vi chancen for at hjælpe, i stedet for som nu blot at kunne se stiltiende til. Forbud har vist sig ikke at virke, og har åbenbart nærmere haft en forstærkende effekt på danskernes interesse for hash.

Men det er jo bare min mening…

Tags: , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/samfund/legalisering-eller-ej/

dec
04

Tegnforklaring

Det er dejligt når folk gider at hjælpe. Jeg havde aldrig gættet, at det var det sådan en maskine skulle bruges til…

Homer Simpson har ikke levet forgæves!

Tags: ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/crazy-world/tegnforklaring/

nov
11

Omkring bøsse-ægteskaber

http://politiken.dk/udland/article596051.ece

Selveste Arnold Schwarzenegger er fortaler for homo-ægteskaber. Han påtaler i virkeligheden blot nødvendigheden af at vi rykker os i vores middelalderlige opfattelse af ægteskabs-institutionen, hvor kun en mand og en kvinde kan gifte sig, men mellem linierne fortæller han os, at livet ikke er så sort/hvidt som vi nogen gange vil gøre det til. Et ægteskab er i sagens natur en aftale mellem en mand og en kvinde, da disse to sammen vil kunne tilføje nye generationer til verden. Men skal det begrænse mennesker, som har andre behov og ønsker, eller som måske ikke ønsker at få børn? Det synes han ikke og jeg er enig.

I vores egen selvopfattelse er vi danskere de mest frisindede mennesker der findes. Det er en endegyldig sandhed mener vi, og ofte har den påstand også haft rod i virkeligheden, når man sammenligner os med andre samfund. Det findes der masser af eksempler på. Men går man tæt på danskerne, så viser der sig en anden sandhed. I virkeligheden er vi uvidende om vores kristne arv og generelt set meget fordomsfulde.

Selvom vores samfunds opbygning tager udgangspunkt i kristendommen, så er det langt de færreste der i virkeligheden tror det mindste på Gud, Jesus og og hvad der ellers skrives om i biblen. Det eneste tidspunkt vi husker bare en brøkdel af hvad biblen fortæller os er, når vi vil fordømme noget vi ikke forstår. Det gælder eksempelvis homoseksualitet, hvor folk pludselig finder sig selv i stand til at huske, at det mente Gud ikke var i orden, selvom vi godt nok ikke kan huske hvad der ordret står skrevet. Så er det i orden at henvise til regler der er over 2.000 år gamle, også selv om man opfatter alt andet i den bog som værende mere end forældet og forstokket. Frisind er det ikke, men uvidenhed og fordomme i stor målestok.

Hvofor synes danskerne ikke, at to mennesker af samme køn kan gifte sig? Det ligger vel i de flestes opdragelse, for går man folk på klingen, så kan de udelukkende svare tilbage med at de synes det er forkert, og at biblen siger det samme. Der kommer ingen saglig begrundelse, men højest en henvisning til deres egne fordomme og dobbeltmoral. Havde der været tale om et heteroseksuelt forhold, så havde vi straks givet vores velsignelse med henvisning til, at folk må gifte sig med dem de lyster – når bare det passer ind i vores verdensbillede forstås. Man må godt nok ikke gifte sig med en muslimsk mand eller kvinde, for det er jo helt forkert, og homoseksualitet duer altså heller ikke, men ellers er der frit valg fra alle(?) hylder. Vi prøver altså at begrænse andre mennesker i deres valg, mens vi ikke vil acceptere at det sker imod os selv.

Hvad skræmmer os ved homoseksualitet? Det er dårligt muligt at svare på, for ret beset er der ikke noget der burde skræmme os. Homoseksuelle kan ikke få børn uden hjælp fra andre, men den problematik har mange heteroseksuelle par også oplevet. De har sex på en lidt anden måde, men har vi normalt ret til at blande os i hvordan folk har sex med hinanden? Er den seksuelle åbenhed ikke så stor, at vi normalt ser med almindelig sindsro på, at heteroseksuelle eksperimenterer med swingerklubber, partnerbytte, bondage, analsex og hvad man ellers kan finde på? Vi ser og husker kun forskellen fordi vi ved den er der.

Der er altså kun i tanken at vi ser forskellen. Kærligheden er ikke anderledes. Før vi indser dette, kan vi ikke kalde os frisindede, og selv da er det noget vi skal arbejde med hver dag i resten af vores liv. Mange gange endnu vil vi møde noget vi ikke forstår. Frisind er at forsøge at forstå og, i sidste ende, acceptere, også selv om vi måske ikke helt forstår. Vi fleste danskere bekender os hellere til fordommene – det er trods alt også det nemmeste.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/omkring-boesse-aegteskaber/