Endnu en ansøgning, endnu en samtale og endnu et afslag.
Jeg var til samtale på en stilling, som jeg godt vidste jeg ikke helt var kvalificeret til. Alligevel håbede jeg på det bedste, selvom jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle regne med noget. Det var ingen overraskelse da jeg fik afslaget.
Alligevel begynder det at gøre mere og mere ondt. Alle de afslag på alle de ansøgninger. Er der virkelig ingen der kan bruge mig? Lige nu holdes jeg mest oppe af familien, og det har virkelig ikke været godt af selvtilliden. Jeg har da ellers gode kvalifikationer – har jeg ikke?
Hvad skal der til i dag? Mit indtryk er, at de fleste arbejdspladser helst vil have en, som er så fremadstræbende, at kollegaernes hoveder ruller som følge af rundsavene på dine albuer. Sådan er jeg jo ikke, og sådan vil jeg ikke være. Men jeg er dygtig til det jeg laver, uanset hvad det så er. Skal jeg virkelig diskvalificeres fordi jeg er flink?
Hvad kan jeg gøre for at blive mere interessant for arbejdsgivere? Råd søges gerne.
Tags: Afslag, Arbejde, Job, Selvtillid