Tags Arkiv: SF

nov
01

Definitionen på et velfærdssamfund

Jeg er desværre ude af stand til at huske navnet, men forleden lyttede jeg af vanvare til et program i radioen. Jeg tror at det var på P3. I hvert fald var det en politiker af en art der blev interviewet, og så husker jeg at det var en kvinde, som vistnok holdt sig til enten SF eller de Radikale. Undervejs i interviewet blev der bl.a. spurgt ind til ordet velfærd, hvor efter hun replicerede en definition, som enkelt og uhyggeligt præcist udtrykte den selv samme opfattelse som jeg selv har:

“Velfærd er det sikkerhedsnet vi spænder under de svageste i samfundet”.

Kan vi se os selv i spejlet og hævde, at det passer på vores samfund?
I don’t think so…

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/definitionen-paa-et-velfaerdssamfund/

nov
14

Jeg er dybt skuffet!

Jeg er simpelthen så skuffet.

Først viser det sig at danskerne endnu ikke er kommet til fornuft, så nu sidder VKO i endnu en valgperiode.
Det er dybt foruroligende at størstedelen af danskerne ikke har andet i hovedet end fladskærme, mobiler, nye biler og alt det andet de køber for de ekstra penge de sparer i skat, fremfor at satse deres medmenneskelighed på de svage i samfundet og andre som har brug for mere velfærd.
Men dommen er faldet – vi lever i et egoistsamfund!

Dernæst viser det sig at Folketinget ikke længere får glæde af Rune Lund fra Enhedslisten.
Enhedslisten fik lige præcis ikke nok mandater til at han kom ind, og det synes jeg simpelthen er så ærgerligt at jeg næsten ikke kan udtrykke det.
Enhedslisten har altid stået for en skarp retorik og det kunne Rune Lund også, men samtidig var han altid høflig og venlig og talte aldrig ned til nogen.
Folketinget mangler i den grad politikere som ham som modsætning til f.eks. djævelens to fætre Jesper Langballe og Søren Krarup eller den arrogante Troels Lund Poulsen (indsæt evt. selv VKO-politiker efter eget valg).

Men hvad skal man gøre?
Jeg har opfordret så mange som overhovedet muligt til at stemme rødt, men lige lidt har det hjulpet, og jeg kan jo trods alt ikke lave om på folks mentale helbred – har man kun øje for sig selv og er man ligeglad med andre folks elendighed, så er det jo sådan det er.

Nå, så må vi jo sætte vores lid til at Ny Alliance kan komme ind og skabe så meget ballade, at der trods alt ikke går så længe endda, før vi får valg igen.
Jeg synes ellers det er mærkeligt, at folk stemmer på et parti som ikke engang ved hvad de selv synes, men det er da altid bedre end en stemme på DF – det tror jeg da ihvertfald…

Ellers må jeg jeg tage til takke med trods alt at konstatere, at oppositionen rykkede tæt sammen og at Socialdemokraterne og SF lavede en rigtig god valgkamp.
Lige pludselig troede jeg faktisk at Helle Thorning-Schmidt ville blive en god statsminister.
Kan de holde balancen og måske endda gøre det bedre endnu, så ser det lovende ud for den fremtid der gerne skulle tegnes af partier med en social samvittighed.
Det vil vise sig, men jeg er ihvertfald spændt og klar til kamp.

Tags: , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2007/politik/jeg-er-dybt-skuffet/

okt
25

Test din farve

Nu kan man få testet hvilket parti man passer bedst sammen med.
Testen er måske lige enkel nok, men den giver da et godt fingerpeg om hvor krydset skal sættes henne.
http://politiken.dk/politik/article369438.ece

Selv blev jeg SFer og det er da ikke så dårlig, selvom jeg nu ellers stemmer liste Ø.
Vi kommer jo alligevel til at danne regering samme… (jinx!)

Tags: , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2007/politik/38/