I forbindelse med Anders Fogh Rasmussens afgang som statsminister er det forventeligt, at Lars Løkke Rasmussen vil rokere på ministerposterne, og én af dem der i så fald ville sidde yderst på taburetten er Karen Jespersen, såkaldt Velfærdsminister fra Venstre. Sikkert af samme grund vælger hun nu selv at forlade posten, og det er nok klogt det samme. Det er tænkeligt at hun fik valget mellem fyreseddelen eller en trods alt knap så ydmygende selvvalgt retræte, og for Karen Jespersen var valget sikkert nemt.
Karen Jespersen er oprindeligt opvokset i den socialdemokratiske verden, og var i mange år en frontfigur, men i den nuværende udgave af politikeren minder hun mere om Pia Kjærsgaard. Karen Jespersen har ellers haft et spændende arbejdsområde, hvor hun netop kunne bruge sine socialdemokratiske kompetencer, men i stedet har hun brugt tiden på at blande sig i anliggender udenfor hendes område, og specielt hendes gentagne angreb på indvandrere og folk med et andet religiøst synspunkt end kristent vil blive husket. En eventuel fremtid i dansk politik ligger ganske afgjort ikke i Venstre, men spørgsmålet er om ikke Dansk Folkeparti ville være interesseret i den erfarne politikers synspunkter, og ganske givet også hendes trofaste vælgerskare. Tiden kunne godt være inde til endnu et hamskifte, men denne gang et mere indlysende af slagsen.
Nu er der tilbage at afvente hendes næste skridt. Vil hun fortsætte i politik, eller trækker hun sig endegyldigt tilbage? Imens kører Cirkus Løkke, og mon ikke vi kan forvente, at ihvertfald Birthe Rønn Hornbech får det samme tilbud som Karen Jespersen.
http://politiken.dk/politik/article684133.ece
Tags: Afhopper, DF, Islam, Lars Løkke Rasmussen, Politik, Regeringen, Socialdemokraterne, Venstre, VKO
Med Pernille Rosenkrantz-Theils indmeldelse hos Socialdemokraterne er der nu håb om, at de endelig vil rejse sig til fordums storhed, og føre an i kampen om at få afsat den siddende regering. Vi kan ikke komme uden om, at Socialdemokraterne i lang tid endnu vil være flagskibet for den røde blok, og det er derfor vigtigt at få vækket dem af deres årlange dvale, der har været stærkt medvirkende til at tegne den røde blok som en svag opposition. Hvis nogen kan gøre det, så er det Pernille Rosenkrantz-Theil, og jeg forventer at Helle Thorning-Schmidt både får kam til sit hår, men også en super sparringspartner og kollega. Jeg savner hende hos Enhedslisten, men glæder mig over hendes politiske comeback.
