Tags Arkiv: VKO

maj
20

Hvad fejler min madpakke?!

Jeg er træt af regler og forbud. Det er helt forståeligt for mig, at der skal være et skelet af regler til at oppebære samfundet, men overdrivelse fremmer altså ikke forståelsen.

Når regeringen beslutter sig for at vedtage, at børn i dagsinstitutioner ikke længere må få madpakker med, men skal have upersonlig og fabrikeret mad, så synes jeg grænsen er nået. Det er at kaste mistanke og umyndiggørelse over ellers gode forældre. Det er som at sige, at vi forældre ikke kan finde ud af noget så simpelt, som at smøre en god, sund og nærende madpakke, og intet kunne være fjernere fra sandheden. For selvfølgelig kan vi det, og vi kan endda meget mere end det. I forhold til vores børn ved vi som regel bedst og kan mest.

I min tid som arbejdstager har jeg i flere tilfælde været ansat i en børnehave, hvor jeg fra nærmeste hold har kunne observere, hvad børnene fik med i deres madpakke. Der har været forældre der ikke sendte en ordentlig madpakke med, javist, men der har været tale om et absolut mindretal. I virkeligheden har det måske været 1 forældrepar ud af 15. Derfor forstår jeg ikke hvorfor et sådan lovforslag kan gå igennem, hvis ikke det er for at spille de kloge og alvidende på andres bekostning. En typisk politiker-beslutning.

Vi bør slå et slag for folkesundheden. Der er flere og flere overvægtige, og der starter allerede i børnehaven. Slaget starter med oplysning og går videre gennem ansvarstagen. Men kun oplysningsdelen hører politikerne til. Ansvarstagen overfor børn skal altid komme fra forældrene, og ingen skal komme og tage ansvaret fra dem, men mindre de i tilstrækkelig grad har vist, at de ikke magter det ansvar der følger med, når man får børn. Politikerne skal holde sig langt væk fra dette område, og i stedet overlade det til eksperterne. Pædagoger, lærere og psykologer har en uddannelse bag sig, som kvalificerer dem til at forholde sig til de problemstillinger der kan være mellem børn og deres forældre, og derfor bør spørgsmål og analyser af den slags overlades til disse personer, og ikke til folk med en politisk dagsorden.

Apropos ansvar, så tangerer det ansvarsforflygtigelse, når regeringen laver regler og forbud, hvor der ikker er brug for det. Madpakke-fadæsen er et udtryk for dårligt politiker-arbejde, hvor man laver et halvhjertet tiltag for at vise, at man er parat til at gøre noget, selv om det i virkeligheden dækker over, at de ikke gider at tage et rigtigt ansvar og trække det store læs. De gør med andre ord noget, for at slippe for at skulle gøre noget…

Den nuværende regering kendes for flere ting, men sjældent noget godt. Mest af alt vil jeg huske dem for, at de elsker regler og forbud, og det er i virkeligheden meget lidt flatterende. Jeg hader regler og forbud!

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/hvad-fejler-min-madpakke/

apr
03

…og vi siger hej-hej til Karen!

I forbindelse med Anders Fogh Rasmussens afgang som statsminister er det forventeligt, at Lars Løkke Rasmussen vil rokere på ministerposterne, og én af dem der i så fald ville sidde yderst på taburetten er Karen Jespersen, såkaldt Velfærdsminister fra Venstre. Sikkert af samme grund vælger hun nu selv at forlade posten, og det er nok klogt det samme. Det er tænkeligt at hun fik valget mellem fyreseddelen eller en trods alt knap så ydmygende selvvalgt retræte, og for Karen Jespersen var valget sikkert nemt.

Karen Jespersen er oprindeligt opvokset i den socialdemokratiske verden, og var i mange år en frontfigur, men i den nuværende udgave af politikeren minder hun mere om Pia Kjærsgaard. Karen Jespersen har ellers haft et spændende arbejdsområde, hvor hun netop kunne bruge sine socialdemokratiske kompetencer, men i stedet har hun brugt tiden på at blande sig i anliggender udenfor hendes område, og specielt hendes gentagne angreb på indvandrere og folk med et andet religiøst synspunkt end kristent vil blive husket. En eventuel fremtid i dansk politik ligger ganske afgjort ikke i Venstre, men spørgsmålet er om ikke Dansk Folkeparti ville være interesseret i den erfarne politikers synspunkter, og ganske givet også hendes trofaste vælgerskare. Tiden kunne godt være inde til endnu et hamskifte, men denne gang et mere indlysende af slagsen.

Nu er der tilbage at afvente hendes næste skridt. Vil hun fortsætte i politik, eller trækker hun sig endegyldigt tilbage? Imens kører Cirkus Løkke, og mon ikke vi kan forvente, at ihvertfald Birthe Rønn Hornbech får det samme tilbud som Karen Jespersen.

http://politiken.dk/politik/article684133.ece

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/og-vi-siger-hej-hej-till-karen/

apr
02

Snart ny regering?

Det lader til at være en offentlig hemmelighed, at Anders Fogh Rasmussen inden længe vil få tiltusket sig stillingen som NATO-chef. I 8 år har han styret Danmark med hård hånd, og har været med til at omdanne Danmark til et mistroisk kontrol-samfund, der hellere end gerne tramper på de svageste i samfundet, samtidig med at de rigeste forgyldes. Alligevel er han det bedste kort VKO-regeringen har på hånden, og de kan forestilles at rive deres hår af i totter af bare ængstelse for hvad fremtiden kan bringe – en fremtid uden deres styrmand og lederfigur.

VKO står i meningsmålingerne til at tabe en valgkamp på nuværende tidspunkt, og dette forbedres ikke ved, at Lars Løkke Rasmussen er eneste bud på en arvetager. Han har længe stået klar som kronprinsen, men nu hvor han endelig ser ud til at blive konge, er hans image mere skrammet end holdbart er. Han har for mange lig i lasten, og vil næppe være manden der kan samle et flertal, der kan sikre en fortsat regering med Venstre i spidsen. Dermed kimes der til regeringsskifte, da oppositionen står stærkere end længe set, og spørgsmålet er hvor længe der går, inden der fløjtes op til en ny valgkamp. Danmark trænger tydeligt til luftforandring, og politisk set går vi ihvertfald et spændende forår i møde.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2009/politik/snart-ny-regering/

dec
03

Nu rykker Socialdemokraterne?

Pernille Rosenkrantz-TheilMed Pernille Rosenkrantz-Theils indmeldelse hos Socialdemokraterne er der nu håb om, at de endelig vil rejse sig til fordums storhed, og føre an i kampen om at få afsat den siddende regering. Vi kan ikke komme uden om, at Socialdemokraterne i lang tid endnu vil være flagskibet for den røde blok, og det er derfor vigtigt at få vækket dem af deres årlange dvale, der har været stærkt medvirkende til at tegne den røde blok som en svag opposition. Hvis nogen kan gøre det, så er det Pernille Rosenkrantz-Theil, og jeg forventer at Helle Thorning-Schmidt både får kam til sit hår, men også en super sparringspartner og kollega. Jeg savner hende hos Enhedslisten, men glæder mig over hendes politiske comeback.

http://politiken.dk/politik/article607080.ece

Tags: , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/nu-rykker-socialdemokraterne/

nov
01

Definitionen på et velfærdssamfund

Jeg er desværre ude af stand til at huske navnet, men forleden lyttede jeg af vanvare til et program i radioen. Jeg tror at det var på P3. I hvert fald var det en politiker af en art der blev interviewet, og så husker jeg at det var en kvinde, som vistnok holdt sig til enten SF eller de Radikale. Undervejs i interviewet blev der bl.a. spurgt ind til ordet velfærd, hvor efter hun replicerede en definition, som enkelt og uhyggeligt præcist udtrykte den selv samme opfattelse som jeg selv har:

“Velfærd er det sikkerhedsnet vi spænder under de svageste i samfundet”.

Kan vi se os selv i spejlet og hævde, at det passer på vores samfund?
I don’t think so…

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/definitionen-paa-et-velfaerdssamfund/

sep
04

Forskellige opfattelser af velfærd

Vi kender det alle sammen godt. Vi siger et ord og mener én ting med det, mens det bliver fejlopfattet af en anden part, der har en anden opfattelse af ordet. Sådan har jeg det med ordet velfærd. Regeringen er i dette tilfælde den anden part.

I min verden handler velfærd om, at vi alle har det godt, og at vi alle har fri og lige adgang til f.eks. sundhedsvæsen, børnepasning og sociale ydelser. Velfærd er med andre ord en anordning der skal sikre, at alle som minimum er sikret at kunne leve et tåleligt liv, uanset hvilke omstændigheder man er i. Det er den korte version af det, men sådan ser jeg altså på det.

Regeringen har en anden opfattelse af ordet velfærd. For dem er velfærd af en materialistisk art, hvor det i virkeligheden gælder om rage mest muligt til sig. Her er det vigtigere at kunne bryste sig af rigdom og status. Det sociale spiller ikke nogen større rolle, for i deres verdensbillede er “enhver sin egen lykkes smed” som ordsproget jo siger. Det er altså op til en selv om man kan bære Gucci med stil og spise kaviar med de store, eller om man skal rode efter mad i andres skraldespande. Jeg er sikker på at denne tankegang gav mening i nybygger-tiden, hvor alle havde svært ved at få mad og drikke til at strække, men i dette moderne land med så store rigdomme, så føles det som en uforklarligt klam fornemmelse ned af ryggen, at mange mennesker stadig nægter at påtage sig et socialt ansvar for andre mennesker.

I min hjem-kommune, lige som i de fleste andre kommuner i landet, lægges der op til store nedskæringer i især den sociale sektor (kilde: Fyens Stiftstidende), samt forhøjelser af skatten. Dette kommer som resultat af regeringens stramme greb, men på trods af løfter om opprioritering af f.eks. nedslidte skoler, så ser vi lige nu eksempler på at regeringen skyndsomt fralægger sig ethvert ansvar, således at det kan synes som om, at det udelukkende er kommunerne der ikke placerer deres økonomiske midler rigtigt. Problemet er jo bare at pengene godt nok er der, men kommunerne har fået forbud imod at bruge dem grundet anlægsstoppet. I kommunerne vil man gerne bygge nyt for at komme pladsmangel i institutioner til livs, og man vil gerne opgradere de nedslidte skoler, men regeringen frygter for den overophedede økonomi, hvilket ellers ikke harmonerer særligt godt med, at velfærdsminister Karen Jespersen gerne giver penge til et vandkulturhus i Herning, når der er store problemer med skimmelsvamp på flere skoler.

Dette udstiller meget klart hvad regeringen finder vigtigst. Status må for alt i verden komme før det sociale aspekt, og selvom alle vel kan forstå at vi ikke kan bruge penge vi ikke har, så virker det kuriøst at det ikke er noget problem at fyre små 100 millioner af på kulturen, mens børn til gengæld skal undervises i skimmelsvamp-befængte lokaler. Hvor gik det galt med perspektiveringen? Det er her at ordet velfærd igen kommer ind i billedet, for prioriterer man velfærd, så går man vel også automatisk ind for, at vi skal passe så godt som overhovedet muligt på vores medmennesker? Regeringen kan sagtens spilde milliarder af kroner på en Femern-forbindelse som ingen af os i virkeligheden vil have, for det er jo et prestige-projekt som man vil kunne blive husket for mange år ud i fremtiden, men der er ingen prestige at hente i, at skoleleverne slipper for at kommer hjem med lungebetændelse og det der er værre. Velfærd er for regeringen udelukkende et spørgsmål om ussel mammon og intet andet. Det er sørgeligt men også sandt.

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/forskellige-opfattelser-af-velfaerd/

maj
25

Tørklædet

Så faldt fornuftens korthus sammen igen, da regeringen nu har besluttet sig for at forbyde domsmænd at bære tørklæde, da de jo kunne komme til at sende de forkerte signaler. Der har også været et argument fremme om, at nogle mennesker ville føle sig utilpasse ved, at en muslim skulle dømme dem, og at de sikkert ikke ville være neutrale. Pudsigt at tro at det skulle være mindre ubehageligt at blive idømt en fængselsstraf, hvis det var en hvid kristen der afsagde dommen. Det kommer næppe bag på nogen, at især Dansk Folkeparti med deres nu officielle anti-muslimske holdninger står bag disse udtalelser, men det undrer mig at almindeligt intelligente mennesker hopper med på den vogn. Hvad ved vi egentlig om de mennesker der er dommere, udover at de har en ren straffeattest og ofte er udvalgte ud fra deres politiske tilhørsforhold. I de sidste par år er der ind imellem kommet skeletter ud af skabet hos politisk engagerede folk, og hos DF har der f.eks. været medlemmer af bl.a. Den Danske Forening, og andre med endnu tydeligere nazistiske tendenser, men det er noget der blev opdaget ved et tilfælde. Vi ved ikke om dommerne foran os i al hemmelighed er nazister, pædofile eller noget andet vederstyggeligt, men forlader os blot på, at de nok ikke har nogen laster. Sandheden er dog at alle har laster, og det gælder også de dommere der kommer til at optræde med kapper på, så hvorfor dog ikke forholde sig til dette? Bliver man mere neutral af at have en kappe på? Man bliver dømt efter lovgivningen og ikke efter eventuelle fordomme, så i teorien kan det være fuldstændigt ligegyldigt hvem der sidder som dommer. Hvis man er inhabil på grund af sine meninger og tro, så har det aldrig haft noget med påklædningen at gøre. For mig at se handler det udelukkende om hudfarve og ordet “muslim”.

Jeg synes ellers at Birthe Rønn Hornbech gjorde et godt forsøg på at nuancere debatten en smule, men da hun blev pisset på plads af Anders Fogh Rasmussen, så gik hun i migselv-stilling og rettede ind til højre.
Desværre kan man sige, for nu er hendes vinger stækket, og hun vil næppe grave sin egen politiske grav for den sag, selvom hun tydeligvis stadig ikke er enig med resten af regeringen. Endnu engang blev al form for debat lukket fuldstændig og effektivt ned, og det er i virkeligheden så utrolig synd for Danmark. Jeg har svært ved at se, hvem der skal råbe det muslim-forskrækkede Danmark op i al enøjetheden og selvtilfredsheden – det er p.t. en nærmest umulig opgave.

Man bliver i øvrigt ikke automatisk partisk, bare fordi man bekender sig til en religion – heller ikke selv om det er Islam, som åbenbart er den eneste farlige religion i verdenen. I det hele taget får muslimer generelt skyld for meget, og jeg kan kun tro at det er fordi folk ikke har læst biblen, for den holder sig sandt at sige heller ikke tilbage med opfordringer til drab og lemlæstelse på hedninge og folk der tror på noget andet. Historien viser med al tydelighed, at de kristne er mindst lige så slemme som muslimerne. Taget i betragtning at størstedelen af den danske befolkning kalder sig kristne, så er det pinligt at de ikke ved bedre! Dansk Folkeparti har gjort sit hjemmearbejde så godt, at Danmark giver køb på sine borgers rettigheder, for i stedet at bekende sig til den primitive frygt der kun eksisterer i vores hoveder. Men dette er åbenbart prisen for at have ytringfrihed – også tosserne kan råbe lige så højt de har lyst til!

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/toerklaedet/

maj
24

Lars Løkke Rasmussen og balladen med bilagene

Så var der jo også balladen om Lars Løkke Rasmussen (læs f.eks. http://politiken.dk/politik/article512183.ece), som har kørt i dagspressen i lang tid efterhånden. I virkeligheden er der tale om en masse små sager, men man bække små som man siger. Jeg går ud fra at de fleste ved hvad sagen handler om, så den vil jeg ikke komme videre ind på, men jeg vil da gerne kommentere på hvorfor sagen vækker min forundring og harme.

Selve beløbene i sig selv kan Jeg næppe hidse mig op over. Selvfølgelig synes jeg på ingen måde det er i orden, men min første tanke ved den tidligste artikel var, at vi dummer os jo alle i frejdige øjeblikke. Det er mere omfanget af de efterhånden mange små beløb, og så finder jeg det besynderligt at misbruget har kunne komme så vidt, uden at nogen har påtalt det, eller Lars Løkke Rasmussen selv havde taget sig sammen og stoppet det. De folk der har refunderet ham, kan næppe have været uden viden om alt der var noget galt, og der er sikkert andre der har kendt til sagen.

Der hvor det store problem findes, er i magtarrogancen og den manglende selverkendelse der har fundet sted, hvor regeringens politikere nærmest står hinandens tæer for at fritage Lars Løkke Rasmussen for ansvar. Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjborg forsøger at bagatelisere hele miséren og kalder det en hetz skabt af oppositionen, men faktisk har oppositionen netop være yderst spagfærdig i en sag, som ellers kunne have været et godt udgangspunkt for at punktere regeringens flertal. Man kunne have profileret sig på denne sag, den enes død og den andens brød som man siger, men her finder vi måske bl.a. svaret på, hvorfor regeringen består af så menneskefjendske og arrogante mennesker – oppositionen er slet ikke i stand til at skabe et modspil.

Det værste i sagen er desværre Lars Løkke Rasmussen selv. Han står måske overfor sin karrieres højdepunkt i form af statsministeriet, men i stedet for at beklage at der har været rod og undskylde, så vælger han at spille arrogancekortet, og kalder al form for kritik useriøs. Tillige kalder han Dansk Folkeparti til hemmeligt møde, hvor de aftaler at lægge låg på sagen, givetvis for en høj pris. Venstre har kaldt ud til folket, at de ønsker at danskerne bliver bedre til at tage ansvar for dem selv og andre, men man kunne forledes til at tro, at de ikke synes at det selvsamme behøves at gælde for politikere fra deres fløj. Hvis det ikke er magtarrogance i sin værste form, så må jeg nok lige bede om mine himmelblå!

Så hvad kan fremtiden bringe for Lars Løkke Rasmussen?
I al min naivitet tror jeg at hans chancer for at blive statsminister efterhånden er lig nul, men her skal man jo huske at tage i betragtning, at den nuværende statsminister selv er blevet snuppet i at fifle med tallene, hvorefter han blev gået fra sin plads som skatteminister. Det er i grunden ubegribeligt, hvordan en mand med den fortid kan tilrane sig den øverste magt i vores ellers så højtudviklede samfund, men det er ikke desto mindre et faktum. Så måske er løbet alligevel ikke kørt for Lars Løkke Rasmussen – mærkeligere ting er sket før…

Tags: , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/lars-loekke-rasmussen-og-balladen-med-bilagene/

apr
22

De Konservative og uligheden

I disse tider, hvor social velfærd efterhånden er noget man må kigge langt i vejviseren efter, så er de Konservative på krigsstien med et forslag, der bl.a. handler om at folk selv skal til pengepungen, hvis de ønsker at komme en tur til lægen eller låne en bog på biblioteket.
http://politiken.dk/politik/article498272.ece

Dette forslag kommer efter en længere periode, hvor de Konservative har været med-katalysator for at øge den sociale og økonomiske ulighed i samfundet, og hvor de fattige aldrig har været fattigere, og de rige aldrig rigere.
Dette forslag er blot endnu en milesten i de Konservatives kamp for at genopfinde klasseopdelingen i samfundet, så vi kan dele folk ud i A- og B-hold, hvor eliten end ikke ænser folkene på jorden.
De rigeste i samfundet kommer aldrig til at bekymre sig om, hvorvidt de har råd til at gå til lægen med den smerte de har haft i maven i et par dage nu, for det vil blot være småral for dem at skulle betale.
Men hvis vi skal kigge på den anden ende af skalaen, og det bør og skal vi altid, hvad skal der så ske med den enlige mor med 3 børn, hvor de alle hver især skal igennem en omgang med f.eks. mellemørebetændelse, hvor de først skal undersøges ved lægen, så på apoteket efter penicilin, og senere en tur til ørelægen, for at få tjekket at alting er som det skal være igen?
Ignorerer vi da blot vores sociale ansvarsfølelse og lader problemet være hendes?

Det forekommer pudsigt at ville have brugerbetalt lægebesøg i disse tider, hvor folkesundheden debateres så ivrigt, og hvor ikke så få mennesker er overvægtige og i farezonen for at udvikle diabetes.
Skræmmebilledet over dem alle, også i denne forbindelse, kommer fra USA, hvor fede mennesker uden sygesikring fylder gadebilledet i langt de fleste byer, og det burde stå klart for enhver, at det er dette scenarie vi for alt i verden skal undgå, men det betyder samtidig også at vi er nødt til at gøre en ekstra indsats, også på det økonomiske område, og så vil det være katastrofalt at skære den gratis lægebistand væk, blot for at vi kan spare en smule i skat.

Det er en kendt sag at folkesundheden i USA er på et historisk lavdepunkt, og det skyldes bl.a. den økonomiske model man kører med, hvor folk selv skal betale for at blive behandlet.
Det betyder at mange mennesker lader være med at tage til lægen, trods det at de behøver den hjælp de kan få, men det er dyrt at blive behandlet, og så vil mange mennesker hellere spare de penge, og bide smerten i sig – læs evt. mere her.
Det samme må forventes at gentage sig her i Danmark, hvor regeringen har gjort sit for øge uligheden, og hvor flere mennesker end set i mange år lever under fattigdomsgrænsen.
Grunden til at vi lever med et så højt skattetryk er jo netop, at vi ved at pengene går til, at der er folk der kan tage sig af os når vi kommer noget til, og så kan vi bedre leve med ikke at have råd til højrebsbøffer og kaviar, når blot vi er sikrede ved sygdom.

Hvad angår børnechecken, som jo også bliver diskuteret i artiklen, så er der kun at konstatere, at Danmark aldrig bliver et lige land for alle, hvis vi hele tiden insisterer på at gøre forskel på folk.
Selvfølgelig finder de fleste de upassende, at mennesker med en høj indkomst modtager penge fra staten som de ikke har brug for, men hvis vi skal have en lige tilgang til midler og muligheder, så må dette gælde uden undtagelse.
Man burde i stedet overveje, om det kunne være en mulighed at lave en sådan anordning, at folk selv kan melde børnechecken fra, hvis de mener ikke at have brug for den
I så fald vil være op til folks samvittighed om de ønsker at modtage den – det kunne måske være et skridt imod at elite-danskerne igen fik en socialbevist samvittighed.

Engang var Danmark kendt for at være at være et land, hvor vi tog os af hinanden og behandlede hinanden ordentligt. I dag er det svært at sætte ord på hvor medmenneskeligheden og næstekærligheden blev af, men det kan ihvertfald konstateres at den ikke findes hos de Konservative, da alt man finder der er hovmod og egoisme – de har nok i sig selv.
Det passer med at jeg også snart har fået nok af dem…

Tags: , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/politik/de-konservative-og-uligheden/

mar
28

Det kan også blive for meget

Jeg har i et stykke tid frygtet, at reaktionerne der uden tvivl ville komme oven på Geert Wilders’ propogandistiske dæmonisering af muslimer, nemlig filmen Fitna.
Selv har jeg allerede set filmen, og jeg kan sandt at sige ikke se at den overhovedet tjener et formål, med mindre man er typen der hylder ensidighed frem for sandhed.
Filmen fokuserer udelukkende på at udbygge skræmmebilledet af muslimske galninge, der lurer på at slå alle os vantro ihjel, og det er naturligvis noget Pia Kjærsgaard og hendes menneskefjendske og r……… kumpaner i Dansk Folkeparti støtter op om, omend de naturligvis dækker sig ind under ytringsfriheden, nøjagtig som de plejer.
Det betyder at selv Anders Fogh Rasmussen får en røffel, fordi han ikke gør det samme.

Rune Engelbreth skriver på sin blog, at Wilders film bruger de samme virkemidler og retorik, som nazisterne brugte under 2. verdenskrig, men hvor det dengang var jøderne det skulle gå ud over, så er det i dag muslimerne.
Ellers har intet ændret sig.
Nu har Naser Khader også set filmen, og han er til gengæld langt mere fornuftig at høre på, da han mener at folk er kloge nok til at kunne se, at denne film ikke er i nærheden af at afdække sandheden, men blot er lavet for at provokere.
Jeg håber at alle muslimer vil se sådan på filmen, for der er efter min mening ingen grund til at hidse sig op over den, da alle bør kunne se hvor hyklerisk Geert Wilders er, når han ikke samtidig afdækker hvordan kristne mennesker ligeledes kan fanges i at agere på samme vis.

Socialdemokraternes reaktion er da også i samme boldgade – her er hvad kultuordfører Mogens Jensen havde at sige:
- Man skal tilbage til Hitlers modbydelige nazipropagandafilm “Der ewige Jude” for at kunne beskrive Gert Wilders film ‘Fitna’. Vi mangler bare rotterne som billeder på muslimer. I et sandt orgie af modbydelige mord- og voldsscener gør Wilders alle muslimer til terrorister og mordere og byder i den grad op til direkte voldelig konfrontation.

Se filmen Fitna af Geert Wilders:
http://www.liveleak.com/view?i=7d9_1206624103

DF dækker sig ind under ytringfriheden:
http://politiken.dk/politik/article487920.ece

Anders Fogh Rasmussen får en røffel
http://politiken.dk/politik/article488013.ece

Naser Khader tror ikke der bliver ballade:
http://politiken.dk/indland/article488010.ece

Tags: , , , , , , , , ,

Permanent link til denne artikel: http://mike.thiemer.dk/2008/bloggen/det-kan-ogsa-blive-for-meget/

Flere indlæg «