Fortsæt læsning »]]> Jeg har altid været glad for engelsk humor. Englænderne har ellers ry for at være stive i det, snobbede og i det hele taget ret kedelige i forhold til os “frie” danskere, men det har alligevel ikke begrænset mig i at være færdig af grin over Monty Python, Blackadder, Bottom, The Young Ones, Smack The Pony og flere andre, så det lader til at den type humor passer godt til mig. Det kan skyldes at jeg har en dårlig humor, men sandheden er nok nærmere at englænderne ikke er så skidt kørende endda, når det gælder om at have det sjovt.

Af sværvægtere fra den engelske morskabsfabrik finder vi bl.a. en personlighed som John Cleese. Han er vel nok allermest kendt for “Monty Python” og “Fawlty Towers”, men har dog lavet en masse andet spas også. F.eks. kender de fleste vel “The Ministry of Silly Walks“, hvor komikken handler om de gakkede gangsarter. En anden personlighed, der har været med til at tegne engelsk satire, er Rowan Atkinson, som er særdeles kendt her hjemme som “Mr. Bean”. I virkeligheden synes jeg at netop denne karakter er ganske forfærdelig irriterende, men han indeholder heldigvis meget andet, som er i højeste klasse. Til forsvar skal nævnes for ham, at Mr. Bean-karakteren som tegnefilmsfigur faktisk er ganske charmerende. Siger mine børn altså…

Naturligvis skal to så store komiske talenter naturligvis finde på noget sammen, og de har bl.a. fundet sammen i denne sketch, som egentlig bare skal forestille at være et simpelt interview omkring dét at holde bier. Lad det være sagt med det samme -  It’s right up my alley! Jeg griner sjældent højlydt, men det er ikke overdrevet at sige, at jeg bogstavligt talt tudede af latter. Måske gør du også.

Fortsæt læsning »]]> En cover-version er en fortolkning af andres musik, og det må siges at kunne være lidt af en subjektiv størrelse. Det er forskelligt hvad kunstnerne lægger vægt på, når de skal gøre en andens sang til deres egen, men det afgørende og springende punkt er, er at de skal have noget af dem selv ind i sangen. Det er noget af en udfordring at opnå en succesfuld sammensmeltning, og jeg forestiller mig at respekten for den oprindelige kunstner og sangen ofte må stå i vejen for dette, men når det lykkes kan det blive fantastisk – endda kunst.

Min egen holdning er, at hvis man ikke kan finde ud af at gøre sangen til sin egen, så skal man lade helt være. Et eksempel på dette er Barry Manilows hit “Mandy” fra 1974. Westlife lavede i 2003 den samme sang og fik et hit med den, men i en version som faktisk overhovedet ikke adskilte sig fra originalen. Så er det ikke en fortolkning, men blot kunstnerisk tyveri og plagiat. Hvad bidrager det dog med?

Jeg har samlet nogle links fra Youtube, hvor nogle forskellige kendte sange bliver udsat for fortolkning. Resultatet er skiftende og handler nok også en del om smag, men jeg er især begejstret for Patti Smiths udgave af “Smells like teen spirit”, hvor hun bringer sangen i sin egen verden og giver den et nyt udtryk. Desuden er jeg meget glad for Jimmy Smiths jazzede udgave af “Papa’s got a brand new bag”, men jeg har desværre ikke været i stand til at finde den online, så den må I have til gode eller finde selv.

Black – Wonderful life
Black (live)
Carrion
Avril Lavigne
Zucchero

Gasolin – Langebro
Gasolin
Dr. Dante
Innocent Blood
Love Shop

Nirvana – Smells like teen spirit
Nirvana
Patti Smith
Tori Amos
The Ukulele Orchestra
Sungha Jung
Paul Anka
Mozdzer, Danielsson & Fresco
The String Quartet
The Handlebars

James Brown – Papa’s got a brand new bag
James Brown / James Brown
Freddie King

Bee Gees – To love somebody
Bee Gees
Nina Simone / Nina Simone
The Animals
Bonnie Tyler
Janis Joplin

Fortsæt læsning »]]> På en rodetur rundt i gemmerne på Youtube faldt jeg over denne video, som er optaget et sted i gågaden i København i 1988. Det er Bruce Springsteen, som efter sigende har været ude for at gå en tur, hvor han har mødt en gademusikant, som tilfældigvis spillede noget af hans musik. En “ægte stjerne” ville måske være gået videre, men ikke Bruce Springsteen. Han snupper også en guitar og spiller med, og leverer her en fed udgave af “The River”, i øvrigt godt flankeret af gademusikanten, som nok har fået sig en oplevelse for livet.

Fortsæt læsning »]]> Det bør være hævet over enhver tvivl, at jeg finder at Youtube er en kæmpe guldgrube af musik, og det er også her jeg ind imellem finder nogle fantastiske udgaver af sange, som jeg i forvejen godt kan lide. Det er især live-udgaver jeg går efter. Her er f.eks. en lille liste over noget af det jeg har hørt på det seneste. Det er for det meste i rigtig god kvalitet, og musikken fejler ihvertfald ingenting:

Jimi Hendrix spiller “Hey Joe”. Fedt trick med tænderne…
http://www.youtube.com/watch?v=b2qRKy36dL4

Jimi goes Bob Dylan. Her er Hendrix i en fed udgave af “Like a rolling stone”.
http://www.youtube.com/watch?v=gYwZ8I8wOGA

Eric Clapton med “White Room”, og så er trommeslageren selveste Phil Collins.
http://www.youtube.com/watch?v=rvnWuOjJDh4

Ben Harper i overdrevet fed reggae-udgave af “Excuse me Mr”.
http://www.youtube.com/watch?v=1ghwDHu7j_I&feature=related

Bette Midler synger fed rockudgave af Rolling Stones’ “Beast of burden”. Mick Jagger er også med i en alt for sjov musikvideo i øvrigt…
http://www.youtube.com/watch?v=J35zjSsdjiw&feature=related

Den buldrende torden-stemme Johnny Cash synger sin “Ghost riders in the sky”.
http://www.youtube.com/watch?v=SmxB2BwVufA&feature=fvst

Det er sgu svært at sidde stille til dette nummer. Marvin Gaye i “I heard it through the grapewine”.
http://www.youtube.com/watch?v=Y7dGdrP3pms&feature=channel

Santana og Peter Green (Fleetwood Mac) endelig sammen om “Black Magic Woman”.
http://www.youtube.com/watch?v=BQdyVt_iyrg&feature=related

Jason Mraz i lækker udgave af “I’m yours”
http://www.youtube.com/watch?v=LYhrYHmUPn0

Her igen Jason Mraz med “The remedy”. Det gør han såmænd meget godt!
http://www.youtube.com/watch?v=0lqsZTcGjR4

Ultimativt retro! Povl Dissing ligner en rendyrket psykopat, da han synger “25 minutter endnu”.
http://www.youtube.com/watch?v=HQcE3SoLQYM